For klimaet og pengenes skyld: Dansk landbrug risikerer at gå glip af væksteventyr

Vi går glip af et væksteventyr med et enormt udviklingspotentiale. Vi burde være meget mere fremme i skoene, når det gælder bæredygtig produktion af plantefødevarer. Det handler om nye arbejdspladser, bedre økonomi og en god, bæredygtig anvendelse af vores opdyrkede land.«

Sådan siger Hanne Lakkenborg Kristensen, der er lektor ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Her forsker hun i fødevareproduktion og dyrkningssystemer.

Hendes advarsel skyldes, at landbruget efter hendes opfattelse ikke prioriterer innovation og udvikling inden for teknologi og bæredygtige dyrkningsmetoder til produktion af højværdiafgrøder såsom frugt, grøntsager og bælgfrugter.

Dette bakkes op af en rapport fra landbrugets egen interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer. Rapporten ‘Bæredygtig Udvikling – Fakta om Fødevareklyngen’ viser nemlig, at der er bedre økonomi i produktion af bæredygtige højværdiafgrøder end i produktion af konventionelle afgrøder.

»Ligesom man har udviklet kød og mælk til et fantastisk landbrugs­eventyr i Danmark, så skal vi prøve at gøre det samme med disse produkter også. I dag importerer vi en lang række af de her fødevarer fra Sydeuropa. Vi har en mulighed for at vende udviklingen om, så det er os, der producerer og eksporterer.«

Fremtidens afgrøder

I dag dyrker dansk landbrug i stor udstrækning robuste, billige afgrøder til dyrefoder. Ifølge Hanne Lakkenborg Kristensen anvendes knap 80 procent af det danske landbrugsareal i dag til at dyrke afgrøder til dyrefoder.

Det er svært at anbefale folk at kaste sig ud i en større produktion af grøntsager og bælgfrugter, fordi der lige nu ikke er en god forretningsplan i det. Men hvis ikke vi sætter gang i udviklingen nu, er der nogle andre, der gør det.Hanne Lakkenborg Kristensen, lektor, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Højværdiafgrøderne er ifølge fødevareforskeren mere intensive at dyrke, men samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor både efterspørgsel og afkast vil stige. Og blandt andet derfor mener hun, at det lige nu går for langsomt med at udvikle de metoder og teknologier, der skal til, for at dansk landbrug kan blive verdensmestre i dyrkning af højværdiafgrøder.

»Når du producerer animalske produkter, kræver det rigtig meget jord, fordi man skal dyrke så meget foder. Det vil vi kunne gøre ­bedre ved at satse mere på højværdi­afgrøder til fødevarer, samt at udvikle dyrkningssystemer, der er mere bæredygtige, f.eks. med mindre monokultur og i stedet flere forskellige afgrøder på samme mark. Der bør også være fokus på efterafgrøder til at styrke jordens frugtbarhed og større præcision, f.eks. ved gødskning og udbringelse af andre hjælpestoffer. Samtidig har højværdiafgrøder også typisk brug for mere pleje i dyrkningen. Det kræver en investering, men giver også et højt afkast,« siger hun.

Når omstillingen tager tid, skyldes det ifølge Hanne Lakkenborg Kristensen blandt andet, at landbruget er presset og derfor ikke har mulighed for at tage chancer:

»Det er svært at anbefale folk at kaste sig ud i en større produktion af grøntsager og bælgfrugter, fordi der lige nu ikke er en god forretningsplan i det. Men hvis ikke vi sætter gang i udviklingen nu, er der nogle andre, der gør det – og så ender vi med at skulle importere flere af de her produkter.«

Ud over de økonomiske fordele vil der også være fordele for fødevaresikkerheden og for klimaet. Ifølge de to FN-rapporter ‘Food and Climate Change: Healthy diets for a health­ier planet’ og ‘The Future is Now, Science for Achieving Sustainable Development’, er en omlægning fra dyrefoder til fødevareplanter noget af det mest effektive, vi kan gøre for at nedbringe udledningen af CO2.

Robotter som delvis løsning

Ifølge Hanne Lakkenborg Kristensen kan automatisering og robotter være en del af løsningen på landbrugets udfordring med at omstille til bæredygtig højværdiproduktion – f.eks. når det handler om effektivitet, arbejdsmiljø, arbejdskraft, konkurrence og en mere detaljeret og nænsom dyrkning.

»Her kan robotterne komme ind og hjælpe med effektivisering og præcision. Det kræver, at vi er foran på robotter og automatisering i Danmark, så vi prismæssigt kan indhente noget af det, der er svært i forhold til udlandet. Hvis man kan arbejde plante for plante i stedet for i en hel mark ad gangen giver det nogle helt nye perspektiver.«

Det gør det ifølge Hanne Lakkenborg Kristensen nemmere at tildele f.eks. gødning efter behov, at samdyrke flere forskellige afgrøder, at dyrke afgrøder i striber eller at drive skovlandbrug. Det er meget udfordrende med de nuværende, konventionelle landbrugsmaskiner.

»Vi har brug for nye maskinløsninger. Den nuværende maskinpark er overhovedet ikke indrettet til præcisionsdyrkning af højværdiafgrøder eller samdyrkning, blandede systemer eller skovlandbrug. Det er i sig selv en kæmpe barriere,« siger hun.