Dansk landbrug om MRSA: Tiden er ikke rigtig til støvundersøgelser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk landbrug om MRSA: Tiden er ikke rigtig til støvundersøgelser

Folketinget vedtog et veterinærforlig i 2015, der skal bekæmpe spredningen af husdyr-MRSA. Det fokuserer udelukkende på at forhindre, at bakterier bliver båret ud af stalden gennem mennesker. (Fotoet er et modelfoto og ikke taget i en dansk stald.) Illustration: Rosa-Maria Rinkl og Wikimedia Commons

To nye, danske MRSA-rapporter viser, at mennesker, der bor tæt på svinefarme, har øget risiko for at blive ramt af antibiotikaresistente MRSA-bakterie CC398-stafylokokker (husdyr-MRSA). Det gælder også uden, at de selv har haft dyrekontakt. Hertil kommer, at bakterierne binder sig i støvet fra svinefarmene i op til 66 dage.

Statens Serum Institut, der sammen med blandt andre Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet rapporterne, håber, at man i løbet af 2018 kan gå i gang med at undersøge, om smitten f.eks. kan spredes gennem ventilationen.

I Landbrug & og Fødevarer forholder man sig lidt afventende over for sådan en undersøgelse.

»Der er i øjeblikket mange undersøgelser i gang vedrørende epidemiologien omkring MRSA CC398 (husdyr-MRSA, red.). Og hovedsmittevejene er jo ganske velbelyste. Før de undersøgelser er afsluttet, kan vi ikke vurdere, om der er grundlag for yderligere undersøgelser,« fortæller Jan Dahl, chefkonsulent for Fødevaresikkerhed, veterinære forhold & risikoanalyse i Landbrug & Fødevarer til Ingeniøren.

Læs også: Øget risiko for svine-MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm

»I øvrigt vil det være meget vanskeligt at lave undersøgelser, der belyser det specifikke spørgsmål om smitte til de personer, der ikke har kontakt til svin, da der er så få tilfælde, hvor smitten ikke kan forklares,« mener han.

I SSI-undersøgelsen omkring bopæl har man taget udgangspunkt i patienter med CC398-infektioner fra 1. januar 2006 til 11. februar 2015. Der indgår 11.174 MRSA-smittede patienter i undersøgelsen, hvoraf 2706 er af typen MRSA CC398. Smittekilden er ukendt for 192 patienter.

Ikke overrasket over MRSA-rapporterne

Selve undersøgelsen omkring nærheden til svinefarme er landmændenes organisation ikke overrasket over.

»Undersøgelsen viser klart, at der er en større risiko for at pådrage sig en infektion med MRSA CC398, når man bor på landet. Det er ikke ny viden, men det er nu verificeret,« siger han.

Ligesom det heller ikke er ny viden, at bakterierne kan holde sig i støvet i dagevis.

Læs også: Miljøjournalist: MRSA-rapport kan blokere for svinefarme

»Det gør stafylokokker, så det gælder selvfølgelig også MRSA. Det ændrer ikke på vores fokus på at forsøge at reducere risikoen for at der bæres MRSA ud fra besætningen,« siger Jan Dahl.

Landbrug & Fødevarer peger på, at man samarbejder med DTU om at finde metoder til at nedsætte smitten blandt grisene og i staldmiljøet. Det skal igen nedsætte risikoen for at påvirke det omgivende samfund.

»Det er politisk vedtaget, at der skal etableres bad i alle besætninger for at reducere risikoen for, at MRSA bæres ud af besætningen. Og vi afventer andre undersøgelser, der er ved at være færdige. Måske kan de resultater være med til at reducere risikoen for, at MRSA bæres ud fra besætningen. Der ser ikke ud til at være nogen simpel løsning, selvom der nu har været brugt mange millioner kroner på forskning,« siger Jan Dahl.

Brugen af antibiotika skal ned

Hovedfokus hos dansk landbrug er dog at få reduceret antibiotika-anvendelsen.

Læs også: Landmænd fordoblede indkøb af kritisk antibiotikum måneden før kravene blev strammet

»Og dermed resistens-udvikling, både når det angår mængden af antibiotika, men måske mere vigtigt, hvad vi bruger,« siger Jan Dahl.

»Der er vi kommet langt. Brug af 3. og 4. generations cefalosporiner, fluoroquinoloner og colistin er nær nul. Det fjerner ikke MRSA her og nu. Men det forebygger andre resistens-problemer. Det er i øvrigt en indsats, som dansk landbrug har modtaget meget ros for internationalt,« siger han.

Citat fra artiklen:

"I Landbrug & og Fødevarer forholder man sig lidt afventende over for sådan en undersøgelse."

Kan næppe overraske nogen - det er jo nærmest standard i Dansk Landbrug at forholde sig afventende i håb om at tingene nok går over af sig selv!

"»Der er i øjeblikket mange undersøgelser i gang vedrørende epidemiologien omkring MRSA CC398 (husdyr-MRSA, red.). Og hovedsmittevejene er jo ganske velbelyste. "

Ja - hovedsmittevejene er velkendte - Husk at i dag er 9 ud af 10 traditionelle svinebestande smittet med MRSA CC39 - derimod er det lig nul med tiltag for at reducere smitten / udbredelsen. For 6-7 år siden var det under 10% af besætningerne som var smittet.

Formentlig ser vi omkring brugen af svampemidler samme reaktionsmønster. Nemlig at Landbruget vil se håndfast dokumentation for at deres brug af svampebekæmpelsesmidler er årsag til resistens og dermed død hos organtransplanterede & immunsvækkede patienter.
Måske skulle lægevidenskaben blot afstå fra at foretage organtransplantationer og behandle patienter med f.eks. leukæmi indtil der var nogle ansvarlige politikere som greb ind og satte vores alle sammen helbred i første række og et erhvervs indtjening i anden række.

  • 6
  • 0