Dansk korn sprøjtes med hormonforstyrrende stoffer

Nogle af landbrugets mest udbredte svampemidler i korn kan medvirke til danskernes stadig dårligere forplantningsevne.

En ny undersøgelse viser, at svampemidlerne har kraftig hormonforstyrrende og fosterskadende virkning i dyreforsøg. Forskerne opfordrer myndighederne til at gribe ind.

»Det er svampemidler, som bliver brugt i meget stor stil. Det er derfor foruroligende, at de viser så potent hormonforstyrrende og fosterskadende effekt, når de bliver testet på rotter,« siger lektor på SDU's Afdeling for Miljømedicin Helle Raun Andersen, der er projektansvarlig for undersøgelserne.

De mistænkte svampemidler tilhører gruppen af såkaldte azol-fungicider, som landmænd og gartnerier hvert år anvender mere end 100 tons aktivstof af.

Forskerne har igennem nogle år fokuseret på, at kvinder, som arbejder med svampemidlerne i gartnerier, kan være særligt udsatte. Med de nye resultater, som omhandler langt flere svampemidler, frygter de nu også, at almindelige forbrugere bliver udsat via rester i kornprodukter, frugt og grønt.

»Vi ved, at stofferne let kan optages i mave-tarmkanalen, men vi mangler stadig viden om, hvor mange rester der er i fødevarerne. Problemet er, at der ikke undersøges for rester af disse stoffer i korn,« siger Helle Raun Andersen.

Misdannede kønsorganer og øget fosterdød

Forskergruppen har konstateret hormonforstyrrende effekt hos fire forskellige azol-fungicider og opfordrer til at betragte samtlige azol-fungicider som hormonforstyrrende.

Da drægtige hunrotter i forsøgene blev eksponeret for stofferne, resulterede det bl.a. i unger med misdannede kønsorganer og nedsat evne til at producere kønshormoner. Desuden var der tegn på fosterskader bl.a. observeret igennem øget fosterdød.

Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen er chokeret over opdagelsen.

»Det er meget rystende at læse. Hormonforstyrrende stoffer er et af de største sundhedsproblemer, vi har herhjemme. Miljøstyrelsen og ministeren må lynhurtigt se på alternativer og få udfaset de her stoffer,« siger han.

Miljøstyrelsen vil ikke kommentere forskernes mistanke om, at svampemidlerne kan være en risiko via fødevarer.

Kun få af landbrugets samlede sprøjtemidler er testet for hormonforstyrrende virkning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvornår kommer produkter fra det kemisk forsile bevist destruktive landbrugs produktion til at koste det som deres externalaty reelt koster samfundte ??

Et helt enkelt spørgsmål hvor mange millioner kr ofre samfundet reelt på at tilbyde fertilitets behandling af barn løse par fertiliteten styrtdykker i samme takt som udgiftene for behandling af barnløshed tager en himmelflugt.

Med regner vi den beviste ødelæggelse af biosfæren for en sølle lille extra profit så er prisen for at bruge sprøjte midler helt enkelt så dyr så det aldrig kan betale sig i en verden hvor ødelæggelsen af naturen blev medregnet i den samlede regskab.

Hvornår ser vi overskrifter på ekstra bladet og BT hvor de siger din mad ødelægger din evne til at få børn men nej nej nej en dopet kylling. Er meget mere "seriøst" vigtigt at skive om. For dette emle er jo kedeligt. og sælger ikke mange aviser eller flytter stemmer i et valg.

Enten erkender vi problemet og aceptere at vægst ikke længere realistisk.

jeg håber inderligt at den såkanlte økonomi snart kolapser totalt. så verden kommer i en gigantisk deprition der forhåbenligt bliver ca 10 gange være end den der var i 1930ne

Det er det enste håb vi har for vi overlever som art med en biosfære der giver os et reelt grundlag til at bære vores liv.

Kostede olien 300-500 dollar pr tønde så ville vores fødevare aldrig transportes 1000-2000 km fra jord til bord.

Alle der håber på liv og velstand i fremtiden for vores børn og børnebørn de skal håbe på at energi priserne de 5-10 dobbles nu !!!

  • 0
  • 0

for sker det ikke nu !! så bliver det mange gange være når det sker om 10-20 år

Den moderne kapatalisme har tilfælles med kommunismen at begge idologiere bygger på en utopi der aldrig aldrig kan blive realitet.

Vi lever et liv hvor vi bevist ødelægger vores eget livsgrundlag for en lille profit nu.

skulle vi sammenligne det med noget fra naturens verden så er vægst kurven for gær celler i en ca 10% sukker opløsning nok det nærmeste vi kommer den koligtive mendskelige intenegens nivue.

antallet af gærceller kulminere ca ligefør at alkohold procenten dræber gærcellerne i samme takt som der bliver mindre og mindre sukker og mere og mere alkohold der dør gærcellerne i en kurve der går ligeså hurtigt ned som den gik op da den første gær celle kom ned i sukker blandingen.

ER vi mendesker ikke mere intelegente end gær ?

  • 0
  • 0

Hej

Jeg har læst den videnskabelige artikel se link:

http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2007...

Og har regnet lidt på tallene. Den lavest mængde der er brugt i forsøget er 15 mg/kg levende vægt/ dag. Skal det overføres direkte til mennesker svarer det til 750 mg til en voksen person på 50 kg.

Hvor meget bliver der så sprøjtet ud på en mark? Største tilladte dosis er typisk 250 g til 1 hektar for disse midler (normalt vil en landmand bruge ca. halv dosis). I hvede vil man stort set altid høste mindst 5000 kg pr. hektar.

Hvis vi laver det teoretiske regnestykke os at f. eks epoxiconacol tildeles og alt det aktive stof ender i kernerne får vi et indhold på 250 g/5000 kg = 50 mg/kg korn.

Før regnede jeg ud at der i forsøget er brugt 750 mg til hvad der svarer til en voksen person, altså skal man spise 750/50 = 15 kg mel om dagen.

Men sagen er at der skal gå 6 uger fra man sprøjter marken til kornet må høstes. I den tid vil en meget stor del af stoffet være nedbrudt - ud over det så rammer sprøjten slet ikke hvedekernen, men blade og avner. Hvor meget der så er af kemien i kernen er jeg usikker på, men jeg er temmelig sikker på at miljøstyrelsen har lavet undersøgelser med det, men lige skal have dem fundet frem inden de kommenterer sagen. Hvis restkoncentrationen er 0,1 procent skal man spise 15 kg x 1000 altså 15 tons mel om dagen for at komme op på den laveste koncentration som gav udslag i undersøgelsen.

Dermed ikke sagt at tingene ikke skal undersøges, blot at Torben Hansen nok er lidt for hurtig ude når har konkluderer hele denne gruppe af midler skal forbydes med det samme.

Det er nok næsten gratis for Torben Hansen at udtale, men for en gennemsnits landmand med 100 ha kan det altså koste fra 50.000 til 100.000 kr.

Så lad os lige få nogle tal på restkoncentrationerne og samtidig få lavet nogle undersøgelser med væsentlig lavere koncentrationer, så vi kan hvor lidt der har virkning.

Og lad os så gøre noget ved problemerne, hvis de er reelle.

  • 0
  • 0

koldt vand i blodet ????

Intet sprøjte midel er indtil idag blevet på 20 års sigt bevist ikke skadeligt for milliøet eller bevist direkte ødelæggende for forplantnings evnen mm.

kunstgødning ødelægger vores vandmilliø, og er så stor en co2 forbruger så det kan debateres om det ikke var og er rimeligt at det var så kraftigt beskattet så alt profit via brugen af kunstgødning reelt var ikke existende .

Det reele mer høst udbytte det er så lille så hvis vi ser på forueningens skadevirkninger på samfundet så udgør pesticider og kunstgødning reelt en mere udgift for samfundet i øget sundheds udgifter og klima problemer vandmilliø vandrensining mm. Så samfunds udgifterne overstiger profitten ved brugen af kunstgødning og pesticider mange gange.

  • 0
  • 0

Godt arbejde, Jakob. Det handler nemlig om at få sat tingene i perspektiv. Et peer-review af dine beregninger ville være prikken over i'et. Jeg er også fuldstændig enig i din konklusion: det kan da godt være, at koncentrationerne er for høje i det korn, vi spiser, men der er altså absolut ingen grund til at fare ud og straks kræve øjeblikkelig handling - det skader landmænd og forbrugere og gavner kun politikerne.

  • 0
  • 0

I denne forbindelse må betydning af sprøjtningen med svampemidler på indholdet af mykotoxiner også tages med i overvejelserne af et forbud.

Økologisk dyrket korn har et højere indhold at mykotoxiner, der kan fremkalde kræft ved indtag. Det påpeges af miljøstyrelsens undersøgelser at det forhøjede indhold af mykotoxiner primært skyldes bedre vækstbetingelser for patogene svampe grundet mangelfuld tørring og opbevaring af det økologiske korn, men det udlukkes ikke at det også kan skyldes manglende sprøjtning med svampemidler.

  • 0
  • 1

I denne sammenhæng skal man lige huske på at mange af de fungicider der anvendes i gartneri og landbrug hindrer vækst af svampe som producerer store mængder hormonforstyrrende stoffer. Desuden producerer mange plantearter store mængder hormonforstyrrende stoffer (specielt østrogene stoffer), hvis de angribes af svampe - dvs. hvis de ikke sprøjtes. Nettoresultatet er ofte at selvom fungiciderne er hormonsforstyrrende i relativt høje koncentrationer så vil usprøjtede produkter indeholder meget højere koncentartion af hormonforstyrrende stoffer. Sidste gang der var røre om hormonforstyrrende stoffer (i shampoo) blev der lavet en undersøgelse af hvilke kilder der bidrog mest med hormonforstyrrende stoffer og i den forbindelse fandt man ud af at vi udsættes for langt større mængde hormoinsforstyrrende stoffer fra natulige kilder end fra kemiske kilder. Det er f.eks. velkendt at sojabønner indeholder østrogene stoffer i pæne mængder og også i denne forbindelse er konklusionen at menneskeforstre påvirkes - udsættes pigeforstre for disse stoffer nedsættes risikoen for brystkræft hos den voksne kvinde markant. Disse ting er altså ikke simple. En af de plantearter der indeholder høje koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer er iøvrigt selleri. Spiser man af og til noget selleri (specielt svampeinficeret, usprøjtet selleri) udsætter man sig for meget meget større mængde hormonforstyrrende stoffer end man får fra samtlige kunstige kilder. Et af de mest kendte hormonforstyrrende stoffer forekommer iøvrigt i lakrids (lakridsplanten) - tidligere blev lakrids anvendt som godkendt lægemiddel mod mavesår, men det blev forbudt at bruge det aktive stof fra lakrids som lægemiddel på grund af bivirkninger. En pose piratos har cirka samme mængde aktivt stof (hormonforstyrrende) som en tablet af det lægemiddel der blev forbudt på grund af bivirkningerne. Sjovt nok er den overflødige anvendelse af lakrids i slik ikke forbudt. En af de landbrugsplante-sorter der har et markant lavere indhold af de hormonforstyrrende stoffer er den gensplejsede majsplante der er på markedet i USA mv. Den indeholder markant lavere koncentration af de hormonforstyrrende stoffer som produceres af Fusarium-svampen. Majsplanter af denne sunde type er det tankevækkende nok forbudt at dyrke i Danmark og det øvrige EU. Når der er tale om hormonforstyrrende stoffer er der altså ikke tale om at skurken er den kemiske industri eller det industrialiserede jordbrug. Der er tale om komplekse problemstillinger der ikke er egnet til politisk plattenslageri ...

  • 0
  • 1

Den anførte link er kun til et kort summary. Rapporten på 75 sider, som er udarbejdet af et stort antal velrenomerede forskere har følgende link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2007... Jacob, dit indlæg tyder ikke på at du kender særlig meget til principperne for sundhedsmæssig risikovurdering. Undersøgelsen dækker nogle screening test og dyreforsøg. Der er ikke undersøgt for alle effekter. Der er tidligere undersøgelser af andre, som viser at epoxiconazol er både reprotoksisk og muligt kræftfremkaldende. Det fremgår af stoffets klassificering, men det fremgik tilsyneladende ikke af de dosiers fra industrien, som var baggrund for godkendelsen for få år siden. Med den nuværende viden ville det måske slet ikke blive godkendt? Ved anvendelse af flere dyr eller andre stammer til forsøgene ville der fremkomme mere information og en mulighed for at bestemme en lavere "no-effekt-niveau". Men Jacob glemmer også at tage sikkerhedsfaktorer i betragtning. De skal tage højde for de utilstrækkelige oplysninger samt for forskellen på dyr og mennesker. Faktoren i dette tilfælde vil formentlig være 1000 gange. Jacob glemmer også de vanskeligt bestemte coktail effekter. Vi udsættes ikke kun for et stof af gangen. De beslægtede fungicider kan øge hinandens virkninger, og vi udsættes for mange andre fremmedstoffer, som kan betyde noget. De fleste voksne vejer vel også mere end de 50 kg, som du bruger. Normalt regner vi med 70 kg som gennemsnit. Du glemmer desuden at stofferne også anvendes i drivhuse til blomster og grøntsager, hvad der betyder udsættelse fra andre kilder end kornprodukter, specielt de erhvervsmæssige eksponerede vil også kunne få et ekstra tilskud af fungicid. Jacob, dit eksponerings-regnestykke ser da ellers fint ud, hvis man regner med een sprøjtning på det anbefalede niveau, men så vidt jeg ved er der også afgrøder, der sprøjtes flere gange bl.a. fordi virkningen af det aktive stof, som du rigtigt skriver, forsvinder efterhånden. Vi kan ikke undvære svampemidler, specielt i en våd sommer som i år, svampegifte er normalt værre toksikologisk end fungiciderne, men vi bør kun anvende de mindst farlige fungicider, og det ser ikke ud til at være epoxiconazol.

  • 0
  • 0

Allan Astrup Jensen

Tak til Allan Astrup Jensen for hans kommentarer til mine beregninger på baggrund af hans kendskab til "principperne for sundhedsmæssig risikovurdering".

Lige et par kommentarer: Hvis sikkerhedsfaktoren er 1000 er vi ned på et dagligt indtag på 15 kg. Og skal jeg så regne med en normalvægt på 70 kg i stedet for de 50 jeg tog med for at være på den sikre side så er vi oppe på 21 kg daglig indtag.

Hvis nye undersøgelser viser at "no-effekt-niveauet" er lavere måske det halve er vi på 10,5 kg.

Allan skriver om muligheden for at behandle markerne flere gange for at sikre effekten, Fra den virkelige verden kan jeg oplyse at praksis typisk er at man sprøjter en eller to gange men med en samlet dosis på ca. halvdelen af normaldoseringen. (så nu er jeg tilbage på 21 kg).

Omkring sprøjtning og mykotoxinerne så kan oplyse at kemisk behandling har en effekt, men at den er varierende og faktisk betyder sidste års afgrøde i marken og vejret det aktuelle år mere end kemisk bekæmpelse af svampene.

Lad os nu se hvad de kommende undersøgelser viser om risiko, niveau, synergi og restkoncentrationer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten