Dansk konsortium vil bygge et maritimt internet-of-things
Med støtte fra Innovationsfonden vil et dansk konsortium ledet af opstartsvirksomheden Sternula i Aalborg over de kommende tre år udvikle grundlaget for et system med små lavtflyvende satellitter, der bl.a. kan forbedre sikkerheden for sejlads i arktiske områder.
Projektet Mariot (Maritime Internet-of-Things) har til hensigt at demonstrere, at små satellitter kan levere en billig dataforbindelse til maritime sikkerheds- og navigationstjenester.
