Hvis det skal batte på CO2-regnskabet, så bør politikerne droppe den nuværende Elsparefond og oprette en Kødsparefond i stedet.
Forslaget kommer fra klimachef i ingeniørvirksomheden Niras Torben Chrintz oven på Danmarks seneste verdensrekord som indtagere af langt flest mulige kilo kød per indbygger per år.
»Klima-effekten af en kødsparefond vil være langt, langt større end effekten af en elsparefond. Folk tror, at hvis de har et A++-køleskab, så er de miljøvenlige, men det handler ikke om køleskabet, men om hvad man kommer ind i køleskabet. At udskifte et C-køleskab med et A++-køleskab svarer kun til en CO2-besparelse på mellem to og tre procent i forhold til, hvad kommer ind i køleskabet,« siger han.
Det danske forbrug af kød på omkring 120 kilo per indbygger medfører et udslip af drivhusgasser, der svarer til op mod fire tons CO2 om året. Den samlede CO2-udledning per dansker er på 17 tons per år. At spise et kilo kød er lige så slemt for klimaet som at køre 130 kilometer i bil.
Efter Torben Chrintz opfattelse kan Danmark ikke alene ved teknologiske hjælpemidler nå frem til de ønskede klimamål. Der skal også ske ændringer i vores hverdag.
»Det er selvfølgelig svært at ændre en befolknings adfærd. Men hvis vi lavede en kødesparefond i stedet for en elsparefond, så er jeg sikker på, at der ville være sket noget. Men ellers kan man via afgiftspolitikken afspejle den forurening, der er tale om,« siger han.
Efter klimachefens opfattelse giver det god mening at sætte ind mod kødforbruget.
»18 procent af den samlede udledning af CO2 kommer fra den animalske produktion, og det er den samme størrelsesorden som samtlige kulkraftværker i hele verden,« fremhæver han.
»Den internationale fødevareorganisation FAO med, at kødforbruget inden 2050 vil være fordoblet, og så kan man hurtigt regne ud, at vi får svært ved at nå målsætningen om, at temperaturen ikke må stige over to grader som følge af CO2-udledning,« tilføjer Torben Chrintz.
Afdelingschef på Fødevareøkonomisk Institut Alex Dubgaard advarer om at lægge for stor værdi i nedskæringer i det danske kødforbrug, hvis vi ser isoleret på de danske forpligtelser i forhold til internationale klimaaftaler.
»Det, vi bliver målt på, er, hvad der slipper ud på dansk territorium. Selv om vi skærer ned på det danske kødforbrug, hvad der kan være gode grunde til, så er der ingen grund til at tro, at det vil få større indflydelse på udledningen af drivhusgasser i Danmark, for omkring 80 procent af vores egen produktion af kød går til eksport,« siger han.
Alex Dubgaard forventer heller ikke, at en dansk reduktion af produktionen vil få nævneværdig betydning, da andre lande bare vil steppe ind, hvor Danmark stepper ud.
»Selv om vi fik danskerne til helt at holde op med at spise kød, så vil det ikke sænke vores egen kødproduktion ret meget, for det vil være relativt let at øge eksporten af svinekød og oksekød. Og selv om vi lukkede for svineproduktionen, er der ingen grund til at tro, at japanerne og russerne vil spise mindre svinekød. Så vi må gå ud fra, at de andre store producentlande kan erstatte de par procent af verdensproduktionen, som Danmark står for,« siger Alex Dubgaard.
Efter hans opfattelse skal der helt andre og internationale initiativer til, før en ændring af fødevareproduktionen og forbruget vil kunne måles i reducerede drivhusgasser.
»Hvis vi vil gøre noget for verden, er det fint at sænke danskernes forbrug af kød, for det vil mindske det samlede globale udslip. Det er klart, at det vil være så lille en ændring, at ingen vil kunne måle det, men i princippet har vi gjort noget, der er moralsk rigtigt,« siger han.
