I 1958 under den kolde krig gik USA i gang med at bygge en militærbase – Camp Century - under indlandsisen, 250 kilometer øst for Thule Air Base i det nordvestlige Grønland.
Basen skulle rumme en underjordisk by til flere hundrede mennesker og et omfattende tunnelsystem til atommissiler. Men isens bevægelser umuliggjorde projektet, så i 1967 opgav USA basen og forlod den endeligt i 1969 efter oprydning. I dag er basen styrtet sammen under isens vægt.
Basen rummer dog stadig meget miljø- og sundhedsfarligt affald, og en international forskergruppe advarede i august 2016 om, at klimaforandringerne kan gøre basen til en tikkende bombe.
I slutningen af juli rejser Geus - de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland - på en 20-dages mission til Camp Century for at sætte udstyr op, så man de næste fire år kan overvåge vind-, vejr- og is-forholdene i området. Alle data bliver løbende offentliggjort på hjemmesiden Campcenturyclimate.dk
Undervejs på selve missionen kortlægger Geus med radar også, hvor stort et område Camp Century dækker, og hvor og hvor dybt affaldet ligger.
William Colgan var forskningsleder på den videnskabelige artikel sidste sommer og er i dag projektleder for det såkaldte Camp Century Climate Monitoring Program, som den danske regering betaler for.
Han fortæller til Ingeniøren, at Geus skal observere, hvordan atmosfære og iskappe interagerer med hinanden, hvor meget smeltevand, der perkolerer (siver) gennem iskappen, og hvor dybt det når ned.
»Så vi ved, hvornår smeltevandet kan blive et problem i forhold til forurening fra det efterladte affald fra den amerikanske militærbase under isen,« siger William Colgan.
Geus anvender en klimastation, der måler temperatur, fugtighed, vind, snedybde og solind- og udstråling.
Forskerne borer også kabler på 10, 70 og 90 meter lange kabler ned gennem isen. Kablerne har temperaturmålere monteret med en meters mellemrum, der måler temperaturen på forskellige dybder.
Endelig trækker man en radar hen over isen for at lave en præcis kortlægning af basen og affaldsdepoternes placering.
Alle data lægges ind i klimamodeller, så forskerne kan fremskrive tallene og ruste politikere og myndigheder til at beslutte, hvad der eventuelt skal ske på basen i fremtiden, hvis klimaændringerne fortsætter som nu.
»Der bliver tale om baselinedata. Vi ved ikke, hvor meget smeltevand og tøsne, der er. Eller hvor meget affald, der er. Så vi vil få meget bedre svar på de spørgsmål i de kommende år,« siger William Colgan.
Oprindeligt var basen bygget otte meter under isens overflade. Men nu ligger affaldet dybere.
Iskappens overflade bevæger sig hele tiden. I områder, hvor der er meget koldt, og hvor der kommer mere sne, end der smelter bort om sommeren, bliver ting langsomt begravet fra overfladen – tilsvarende ’synker’ begravede ting længere ned i isen. Det bliver begravet i samme tempo som snefaldet hver vinter.
»Nu tror vi, at der er kommet så meget sne, at basen ligger på 35 meters dybde. Vi har i forvejen et estimat for, hvor affaldet befinder sig. Og radarbillederne kan gøre vores oplysninger mere præcise,« siger William Colgan.
Lige nu falder der stadig mere sne om vinteren, end der smelter om sommeren. Og med den situation, vil isen langsomt føre tingene med sig ud til kysten, fordi isen fungerer som et stort transportbånd – et massivt isbjerg.
Det vil dog tage mellem 10.000-20.000 år. Og det er en lang tidshorisont. Men det forudsætter, at verdens lande støtter Parisaftalen, der skal begrænse den globale opvarmning.
Hvis klimaet derimod fortsat bliver varmere, vil snefaldet hen imod slutningen af dette århundrede blive til tøsne og smelte. Så i stedet for, at affaldet bliver mere og mere begravet år for år, vil det bevæge sig op gennem isen, forklarer William Colgan.
Med det scenarie vil affaldet begynde at dukke op på overfladen på Camp Century inden for 100-200 år.
Projektet er dansk betalt, og der deltager også en medarbejder fra Asiaq Greenland Survey.
Man har kun kontakt med USA gennem et privat firma, der skal hjælpe med at bore cirka 100 meter ned gennem isen, så Geus’ kabler med indbyggede temperaturmålere kan overvåge forholdene i isen.
»Jeg forventer ingen overraskelser i år. Jeg tror, at isens temperatur vil være minus 24 grader celsius, når vi kommer ned i 10 meters dybde. Alt vil være meget frosset,« siger William Colgan.
På billedet herover kan du se en tro kopi af den klimastation, som Geus lige har sendt til Grønland om bord på et skib. Geus har en teststation stående på taget af forskningsinstitutionen i København. Klimastationen er den samme type, som Geus har placeret andre steder i Grønland.
Klimastationen måler temperatur, fugtighed, vind- og vindretning, snehøjde, solind- og udstråling, og hvor meget stationen hælder, hvis den kommer til at stå lidt skævt, for så kan man korrigere tallene for solind- og udstrålingen. Forskellen på de to parametre fortæller hvor meget energi, der er til rådighed til at smelte sneen.
I den hvide computerkasse sidder der et hukommelseskort, der gemmer data i mange år. Hver gang Geus besøger stationen, skifter man datakortet.
Der er også et modem, der sender data hjem hver dag. Geus har lavet et stort forudgående dataarbejde for at få alle data fra de mange forskellige sensorer til at snakke samme ’sprog’, så data bliver lettere at sende hjem, og så Geus hurtigt kan pakke data ud og omsætte dem til rigtige data.
Klimastationen drives af den blanke batterikasse til højre, der rummer to store bilbatterier, der bliver ladet op af et solpanel i løbet af sommeren. Selve batterikassen vejer cirka 60 kilo og bliver hængt op midt under stationen for at stabilisere den.
Geus har som nævnt mange tilsvarende klimastationer stående i Grønland, og man har gennem flere års forsøg fundet frem til denne model med trefoden og wirer, der holder det hele på plads, og med et lavt tyngdepunkt. Derfor er det meget sjældent, at klimastationerne vælter, fortæller Geus-ingeniør Allan Pedersen.
Radaren bliver udstyret med en GPS og placeret på en slæde, der kobles til en snescooter. Radaren skal tilbagelægge cirka 90 kilometer frem og tilbage, så man finder den nøjagtige placering af affaldet under isen. Det vil tage cirka fem dage, fordi batterierne løbende skal oplades.
I de kommende år vil Geus gå samme rute igen for at se, om militærbasen er rykket op eller ned.
