Dansk iværksætter tager patent på roadpricing

Den danske iværksætter Ib Haaning Høj og hans firma Cartime Technologies A/S har efter otte års bestræbelser fået patent på GPS-baseret roadpricing. Patentet er netop blevet godkendt i Europa, Japan og Korea, og Kina og USA skulle tikke ind inden længe, oplyser Ib Haaning Høj.

De otte år er blandt andet blevet brugt på at afvise utallige indsigelser fra det meste af verden, og med patentet vil det kræve en afgift til Cartime Technologies, hvis Danmark engang i fremtiden ønsker at indføre roadpricing baseret på GPS-teknologien.

Se patentet her.

Grundlæggende bygger selskabets patent på følgende tre forhold: tid, sted og ID. Bilen sender et signal til en fælles server, som fortæller, hvor den er, ved hjælp af satellitpositionering med en nøjagtighed på under én meter, hvad klokken er, og hvilken bil der er tale om. Det sidste forudsætter, at bilen opfattes som en juridisk enhed med eget SIM-kort.

På baggrund af disse informationer kan bilen takseres med en afgift - såvel til fuldautomatisk parkering som roadpricing.

I praksis betyder det, at alle, som ønsker at benytte fuldautomatisk parkering eller roadpricing ved hjælp af korrigeret GPS og Egnos - også kaldet DGPS - og mobildata, overtræder selskabets patent.

»Vi har allerede fået henvendelser fra folk i USA, som arbejder sammen med Google og Apple. De er interesserede i at opbygge de softwaresystemer, der skal fungere bagved vores teknologi,« forklarer Ib Haaning Høj, der er administrerende direktør og grundlægger af Cartime Technologies.

Læs også: Cowi: Småforsøg med GPS-roadpricing er meningsløse

Dermed afviser han også, at patentet skulle være et rent softwarepatent:

»I patentet slår vi fast, at der er tale om en fysisk enhed, der kan bestemme, hvor du er, hvad klokken er og fortælle det til en server over mobilnettet. Hele softwaren, som ligger bagved, kan senere udbygges med diverse applikationer,« siger han.

Selve enheden skal installeres som en udvidelse af i bilens motorstik (OBD), altså det stik, som mekanikeren bruger til at se data for motoren. Sådan et stik har været lovpligtigt på alle nye biler siden 2004.

Det betyder også, at når de nye lovkrav fra EU angående automatisk opkald, hvis bilen er involveret i en ulykke - også kaldet E-call - træder i kraft 1. oktober 2015, vil det også være omfattet af patentet.

Ib Haaning Høj er udmærket klar over, at patentet ikke vil falde i god jord hos de store bil- og GPS-producenter. Derfor er han i samarbejde med et advokatkontor gået i gang med at skrive breve til alle, som kunne tænkes at 'komme til' at overtræde patentet, hvad enten det er i god eller ond tro.

Læs også: Kommisionsformand efter politikertæsk: Tiden arbejder for roadpricing

I fremtiden er det planen at indgå et partnerskab med en større virksomhed, men Ib Haaning Høj ser også gerne, at den danske stat får en vis indflydelse.

»Det kunne for eksempel være gennem Sund & Bælt, som har en vis størrelse, og som allerede i dag arbejder med Brobizz. Vi skal nemlig heller ikke selv producere hverken software eller hardware,« siger Ib Haaning Høj, som dog håber, at en del af arbejdspladserne vil kunne oprettes i Danmark.

EP 1 941 462 B1

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"hvor du er, hvad klokken er og fortælle det til en server over mobilnettet. Hele softwaren, som ligger bagved, kan senere udbygges med diverse applikationer,« siger han."

Det man min mobil telefon f.eks. også?

Latterlig "opfindelse"

  • 43
  • 2

Saadan et patent giver hele systemet en daarlig presse. Som beskrevet er "opfindelsen" umiddelbart indlysende for laegmand saavel som for en "skilled in the art". Patentet er blevet udstedt alligevel og producenter og smaa selvstaendige udviklere vil nu skulle kaempe i retssalene eller betale beskyttelsespenge til Cartime Technologies.

Meget lidt sympatisk.

  • 41
  • 2

Typisk dansk at tage patent på noget reelt uden selv at skulle have fingrene nede i maskinrummet.

Patentansøgningen burde jo være afvist, men som George Brock-Nannestad skrev så gør alt for få indsigelser mod patentansøgninger med risiko for at konkurrencen sættes ud af kraft ved disse krav på at have opfundet den dybe tallerken.

En mulighed er reelt at forlade patentsystemet ved ikke at tilslutte os EUs patentdomstole. Bivirkningen er at Danmark lever højt og flot på medicinalvirksomhedernes patenter, og det kan tænkes der indføres ekstra tekniske handelshindringer for at tvinge nationer med i EUs ordning.

  • 8
  • 4

Hvor er det langt ude, at man kan få patent på en udnyttelse af allerede eksisterende teknologier. Enda en udnyttelse som er så simpel at det gør ondt, og så oplagt at sætte i spil, at man ikke skal hedde Øjvin Ørn for selv at komme på idéen... EGNOS som der giver Sub-Meter nøjagtighed er en gratis service i Europa... pffhhh... Hvor er det nye i det her???

  • 27
  • 1

Det er synd at et system der skal bruges til at beskytte dygtige menneskers gode ideer skal misbruges på sådan vis. Der er jo tale om at man vælger tre ting som til sammen kan udgøre et roadpricing koncept og så på mystisk vis får held med at få et patent på det - uden reelt at have opfundet noget nyt! Patenthajer som disse skulle fiskes ud af havet og ikke have lov at drive selvstændig virksomhed.

Det er gået fra at være et system der sikrer den lille opfinder retten til hans nytænkning til at være et system hvor det handler om at være den første til at sende en ansøgning på et marked der er ved at opstå! Ynkeligt.

I min verden er dette dog et ligegyldigt patent da jeg ikke kan forestille mig at et GPS-baseret road pricing system vil kunne anvendes. Der er alt for stor mulighed for tampering. En GPS-jammer koster under 500 kr på alibaba.com og så er man fri til at køre som man lyster uden at skulle betale. GPS er godt til at blive ledt den forkerte vej ned på en motorvej efter eller sejle over et ocean, men da der ingen garanti er for præcisionen i det, så kan det ikke benyttes som road pricing teknologi - i det mindst ikke hvis man tager de kedeligt fornuftsprægede teknikerbriller på. Men nu er det jo så heller ikke første gang at politikerne er gået stik imod sund fornuft og bedrevidende når det har taget en beslutning!

Roadpricing skal være baseret på zonering og tidskontrol. Bilernes nummerplade udstyres med en RFID-chip og "bomme" sættes op på trafikbelastede zoner eller andre steder hvor man ønsker at styre trafikken. Samtidig gøres prisen tidsafhængig. Hvis en bil uden gyldig tag så registreres, så bliver der automatisk lavet en sag hvor nummerpladen registreres og ejeren informeres om at tag'et er i stykker og de har 14 dage til at få det fix'et. En anden løsning kunne jo så også være at gøre systemet nummerpladebaseret, så nummerplader registreres af kameraer og på den måde registreres. Men så er vi tilbage til filosofien om at det skal være tamperproof!

Dette vil give mindst den samme fleksibilitet som GPS-baseret roadpricing, teknologierne findes allerede og det vil være nemt at lave midlertidige tags til udenlandske bilister

  • 9
  • 5

Herligt at det er en dansk virksomhed, der har formået at etablere dette patent!

Man må jo forvente at det har været vurderet nøje, om der rent faktisk er tale om et nyt produkt eller metode - ellers ville patentet jo ikke være givet.

Under alle omstændigheder er det da fantastisk, at en dansk virksomhed kan se frem til at tjene penge på licenser.

  • 5
  • 28

Når man læser patentets claims (s. 17 - 19), så bliver der ikke nævnt betaling for kørsel, men udelukkende betaling for parkering. Det beskrevne system bruger GPS-receiveren til at bestemme om bilen er parkeret og i så fald, i hvilken parkeringszone.

Desuden nævner claims ikke noget om motorstik til biler (OBD).

Har jeg misset noget, eller er der flere patenter?

  • 9
  • 0

Citat: "I praksis betyder det, at alle, som ønsker at benytte fuldautomatisk parkering eller roadpricing ved hjælp af korrigeret GPS og Egnos - også kaldet DGPS - og mobildata, overtræder selskabets patent."

Nej, i praksis betyder det, at alle, som gør det på samme måde som i patentet, overtræder det. Det står enhver frit for at finde på en anden måde at gøre tingene på. Desuden skal man huske på, at et patent ikke er noget værd, før det er afprøvet ved en retssag,

Det jeg hæfter mig ved i denne sag er, at Cartime Technologies A/S ikke selv har tænkt sig at udvikle og sælge et færdigt produkt, samt at de er begyndt at udsende trusselsbreve - også til folk der ikke har overtrådt patentet. Det lyder mest af alt som fremgangsmåden for en patenttrold. Mon ikke timingen med omtalen i medierne er koordineret med udsendelsen af disse breve, så de gør størst mulig indtryk hos modtagerne?

  • 30
  • 1

I det danske 32 sider lange patent er "road pricing" nævnt én gang. Som en biting ala "Man kan evt. også tilføje en database med henblik på brug til roadpricing".

Til gengæld er "parking" nævnt 187 gange.

Det er vist tydeligt, hvad patentet handler om - og hvad det ikke handler om.

  • 11
  • 1

"Vi skal nemlig heller ikke selv producere hverken software eller hardware"

Hvad har Ib Haaning Høj overhovedet bidraget med?

Han har taget patent på noget, som er så åbenlyst indlysende, at det slet ikke burde kunne patenteres. Han har allerede understreget hvordan alt arbejdet indtil videre har været advokatbureaukrati, og oplyser så at han i øvrigt ikke har intentioner om at udvikle noget selv. Han vil allernådigst lade en dansk virksomhed spille en rolle, så det kan skabe arbejdspladser. Jeg tror ikke på at en mand, der tager patent på en "opfindelse" som næsten alle almindeligt teknisk begavede teenagere ville kunne kommme på, rent faktisk bekymrer sig om at skabe arbejdspladser i Danmark. Han snak om arbejdspladser må være et desperat forsøg på at give et eller andet positvt til pressen, som bod for at have udnyttet systemet.

Måske kan dette eksempel give anledning til en debat blandt almindelige mennesker, i den brede presse, om hvor tåbelige patenter er. Det er da heldigvis et godt tidspunkt patentet kommer på, med den forestående patentdomstolsdebat.

  • 17
  • 2

Der er nul respekt fra min side overfor den slags "opfindelser". Det er latterligt at man kan tage patent på noget, der endnu ikke er udviklet i praksis. I et praktisk system, der implementerer dette patent vil der givetvis være større knuder at løse i praksis end den banale ide patentet beskriver. Fejlhåndtering vil givetvis være en af dem.

Patentet er klart på niveau med "en indkøbsvogn på en hjemmeside".

  • 14
  • 2

Det jeg hæfter mig ved i denne sag er, at Cartime Technologies A/S ikke selv har tænkt sig at udvikle og sælge et færdigt produkt, samt at de er begyndt at udsende trusselsbreve - også til folk der ikke har overtrådt patentet. Det lyder mest af alt som fremgangsmåden for en patenttrold.

Man kunne OGSÅ klikke på linket i artiklen (til virksomhedens hjemmeside) for så derved at opdage at der er tale om en iværksættervirksomhed der udvikler, producerer og sælger produkter her i Danmark.

Og som Niels Abildgaard anfører så har opfinderen været forudseende i 2004 - altså for snart 10 år siden - og der set fremtiden og fået en god idé og hvis det ikke er dét der skal beskyttes via patentsystemet, hvad i alverden er det så?!

  • 4
  • 6

Jeg er helt enig med Martin Wolsing og andre i denne blogs skepsis.

Jeg er ikke programmør af profession, men jeg kan overtræde deres patent vha. følgende 3 ting:

Arduino: 17 $ http://yourduino.com/sunshop2/index.php?l=...

GPS Shield: 53 $ http://yourduino.com/sunshop2/index.php?l=...

GSM shield: 75 $ http://yourduino.com/sunshop2/index.php?l=...

I alt: 145 $

Købt i en ganske almindelig hobby forretning tidligt på morgenen, før jeg næsten har fået øjne.

  1. Patenthaverne i artiklen har ingen patenter på hardwaren i ovenstående links.

  2. Ovenstående hardware, er alt hvad der skal bruges for at lave et track and trace system (det er blevet så simpelt, at selv almindelig folk kan gør det).

  3. Patentet må derfor være et softwarepatent, sandsynligvis skabt for at indkræve licenser fra andre, der kunne tænkes at benytte GPS placering til parkering, uden at patentindehaverne nogensinde havde en intention om at bygge et system selv.

  • 11
  • 1

Som jeg lige læser ESPACENET så har dette patent ikke et helt let liv. Der er problemer med oversættelsen i Østrig og det er allerede invalideret i Litauen. Så mon ikke der kommer en omprøvning.

@Martin som jeg læser det er det også et meget snævert patent som alene berører parkering. Derfor er overskrift og artikel indhold en smule vildledende

  • 1
  • 0

Som nævnt længere oppe af anden debatør, så er roadpricing system baseret på GPS alligevel alt for sårbart, så patentet vil blot underbygge og forstærke udvikling af roadpricing systemer baseret på anden metode eller teknologi.

  • 1
  • 0

Er der mon ikke blot tale om at han har set en mulighed til at støve en gammel ide af ? http://ing.dk/artikel/gpsen-betaler-din-pa...

Der snakkes jo meget i pressen om hvorvidt det er muligt eller ej at indføre roadpricing og et samarbejde med Sund og Bælt , tjaaa mon ikke deres dybe pengekasse kunne løse problemerne med den bagvedliggende software?

Eller vil det mon blot ende med en ny IC4 farce..............

  • 1
  • 0

Thomas Ussing skriver: "Og som Niels Abildgaard anfører så har opfinderen været forudseende i 2004".

Ja, det er selvfølgeligt mere oplagt at komme på ideen i dag, end det var for 10 år siden, og i en eller anden grad var han forudsigende. Jeg er dog fuldstændigt overbevist om at tusinder af mennesker alene i Danmark, allerede havde forestillet sig det som en mulighed i 2004. Allerede den gang var der GPS-systemer til at tracke stjålne biler, GPS i ambulancer og politibiler, og nogle forsikringsselskaber (bl.a. TopDanmark) holdte øje med om bilerne overholdte fartgrænserne vha GPS. Desuden var der BroBizz, og lignende elektroniske automatiske roadpricingsystemer over hele verden. Jeg vil ikke blive overrasket hvis der allerede i 2004 fandtes GPS-baserede systemer til at holde styr på kørsel for f.eks. udlejningsbiler, med afregning baseret på det.

Hvis han havde fundet på det i for 30 år siden, ja så var det imponerende. Men selv i det tilfælde ville patentet kun tilgodese patenttagerens tegnebog, og ikke samfundet eller fremskridtet. Det er trods alt kun en ide.

  • 6
  • 1

Han brugte de tre ting på en måde, som ingen havde brugt dem før. Min pointe var, at vi her taler om noget der er så brugt, at selv hobby forretninger fører dem.

Hvis vi skal blive i din ideologi med isposen, så svarer det til at jeg går ned i forretningen og køber de tre ting, lave en ispose, for at bruge den til at fryse saftvand ned med. Nu har jeg en saftevands ispose, som jo ikke er det samme som en ispose !?

  • 4
  • 4

Og som Niels Abildgaard anfører så har opfinderen været forudseende i 2004 - altså for snart 10 år siden - og der set fremtiden og fået en god idé og hvis det ikke er dét der skal beskyttes via patentsystemet, hvad i alverden er det så?!

Som nævnt ovenfor, er der allerede publiceret et tilsvarende patent (US 2004/0181495 A1) i 2004 i USA. Så man kan stille spørgsmålstegn ved hvor forudseende han har været.

  • 4
  • 0

Min tidligere partner David Svensson opfandt GPS til mobiler og startede virksomheden Wayfinder som det også lykkedes ham at få afhændt efter at GPS til mobiler var færdigudviklet.

Han ville selvfølgelig ikke have sagt sit godt betalte og spændende job hos Ericsson op, hvis ikke han kunne patentere sin ide og han ville aldrig have kunnet tiltrække kapital, hvis ikke hans partnere kunne se frem til industriel eneret, så der ville heller ikke have været mulighed for at have 40 udviklere på løn i tre år til det første produkt blev solgt og der ville endnu mindre have noget som helst til David, hvis dem som i dag ejer virksomheden kunne se frem til gode indtægter via licenser.

Uden patenter kan brilliante iværksættere ikke søsætte de virkeligt gode ideer som alle efter få år tager for givet. Om Google eller Apple eller Nokia senere ville have sikret os GPS i mobiler aner jeg ikke, men kodeordet er senere, fordi selv i Ericsson, hvor den ekstremt visionære Eric Rydbeck var CTO, så var der ikke økonomisk vilje til at bakke David op. Husk på at der måske blev solgt 200 millioner mobiler globalt på det tidspunkt, hvoraf max en million var smartphones.

Alle de kedelige maskinstormere og anti patent ideologer er altid klar på at efterfølgende er iværksætteres ideer intet værd (noget de selv kunne finde på med noget fra Harald Skrald) og ville alligevel have været opfundet og bragt til markedet.

Ps. skræmmende at vi nu måske går imod tider med roadpricing, der er en virkelig tåbelig måde at opkræve skat på biler. Sæt dog brændstofafgifter op, det er i en nøddeskal det som der kræves for at få adfærdsændring imod mere hensigtsmæssigt køremønster og i retning af en mere hensigtsmæssig bilpark.

  • 2
  • 10

Det har noget med opfinderhøjde at gøre.

Jeg vil sige, at isterningeposen så ikke er nær så åbenlys, fordi en plastikpose, et strygejern og et strygebræt kan bruges til uendeligt mange flere ting end en GPS.

Hvis du går ud i dit haveskur, og kombinerer dine haveredskaber på en måde, der kan løse verdens energiproblemer, så er der stor opfinderhøjde i det.

Vælger man at udbygge noget så komplekst som GPS med en specifik funktion, bliver der tale om en naturlig løsning, der er svært at lave anderledes. Jeg tvivler på, det her system er noget, der kræver mere end et par eftermiddagsgåture at udarbejde i hovedet.

  • 12
  • 0

Jeg går ud fra at dit studie projekt er offentligt tilgængeligt. Dermed kan hverken du eller andre tage patent på det. Hvis du virkelig mener at dit studie projekt er nyheds skadeligt for patentet, og du mener at patentet ikke burde eksistere så ud bred kendskabet til dit projekt til dem som også vil patentet til livs. Så sker tingene af sig selv. Oven i hatten får vi allesammen frihed til at bruge ideen.

  • 8
  • 0

Jeg har lige læst kravene. Krav 1 er nemt at komme uden om idet "characterized in that" delen er ret specifik. Lad være at gøre det på den måde og man er udenom.

Desuden bliver roadpricing ikke rigtig nævt i kravene. Det handler om parkering.

  • 3
  • 0

Ps. skræmmende at vi nu måske går imod tider med roadpricing, der er en virkelig tåbelig måde at opkræve skat på biler. Sæt dog brændstofafgifter op, det er i en nøddeskal det som der kræves for at få adfærdsændring imod mere hensigtsmæssigt køremønster og i retning af en mere hensigtsmæssig bilpark.

Forskellen er jo at man med roadpricing kan målrette mod bestemte strækninger, hvor det så fremover kun er de rige der må køre og komme hurtigt frem. Det kan man ikke bare ved ren fornuft og regulering af benzinpriser :-)

  • 5
  • 0

Jeg har selv arbejdet/udviklet kommerciel tracking-løsninger baseret på (Tid , Sted, ID) m.m., LÆNGE FØR 2004. Hvor de mobile enheder sendte disse data til en fælles server via SMS og/eller sattelit. Disse systemer håndterede også geofencing m.m. som til enhver tid kunne bruges til roadpricing ved at beregne prisen pr kørsel i specifikke områder. Men jeg må da tage hatten af for at man har kunne få patent på noget der allerede eksisterer !! Nu har jeg ikke læst patentet, så mon ikke der ligger noget mere i det !! ?

  • 1
  • 0

... en god idé og hvis det ikke er dét der skal beskyttes via patentsystemet, hvad i alverden er det så?!

Det kan siges meget enkelt: Et godt produkt.

Havde firmaet haft (eller haft planer om at udvikle) et produkt de ville sælge, var sagen en helt anden. Men det har de ikke (ejheller planer herom). De har taget patent på en ide, for at kunne blokere for at andre, der kommer på samme ide, kan lave et reelt produkt uden at skulle betale licens.

  • 4
  • 1

Jeg lavede et studie projekt for ca. 10 år siden om præsis dette. Jeg har min rapport, min prototype, og min karakter, alt med dato på.

Gør verden en tjeneste. Skriv et kort og klart brev hvor du gør dette helt tydeligt.

Send det til patent "myndigheden" der har udstedet dette latterlige patent. Vedlæg kopi af din rapport, samt kvittering eller dokumentation for datoen du indleverede.

  • 5
  • 1

Forskellen er jo at man med roadpricing kan målrette mod bestemte strækninger, hvor det så fremover kun er de rige der må køre og komme hurtigt frem. Det kan man ikke bare ved ren fornuft og regulering af benzinpriser :-)

Det er vist transport-mutationen af El-selskabs-tricket, hvor det handler om at lade os betale for den infrastruktur vi allerede har betalt.

Der er åbenbart store nok økonomiske interesser bagved, til at Lidegaard øjner fordel ved at gå i medierne. http://ing.dk/artikel/minister-roadpricing...

K

  • 4
  • 2

Aah jeg vil sådan ønske denne eller lignende løsning til automatisk betaling for parkering. Så slipper jeg for mine ynglingshadefigurer - nemlig de onde p-vagter der uddeler dummebøder. Opfind også ved samme lejlighed en "bipper" når jeg har parkeret ulovligt - f.eks. for tæt på vejkryds.

Det er så enormt provokerende, at skulle betale 650 kr. fordi jeg overser/misforstår kravet til p-billet (ikke mindst når der er masser ledige pladser og dårlig skiltning) eller glemmer p-skiven i 20 minutter mens jeg handler mælk og smør til 30 kr. Måske skulle jeg bare begynde at købe ind hos nemlig.com der er ikke krav om p-billet. !?! ;-(

  • 1
  • 1

Se det på den positive side. Flere her på siden mener, at dette patent vil forsinke udviklingen af et roadpricingsystem. Og det er da en fantastisk nyhed!

Jo længere der går inden vores griske politikere skal sidde og detail-adfærdsregulere hver eneste meter vi transporterer os selv, jo bedre. Der er jo ingen tvivl om, ar roadpricing i Danmark vil blive endnu en vanvittig skatteskrue, der vil koste danske familie tusinde og atter tusinder af kroner hvert eneste år. Dertil kommer hele overvågningsaspektet...

Så jo længere der går, inden det djævelskab kan indføres, des bedre for os alle sammen.

  • 5
  • 2

Jeg har lige skimmet patentet igennem hurtigt og synes det virker som et meget specifikt patent. Som jeg umiddelbart læser det så er pointen udelukkende at almindelig GPS ikke er præcis nok til automatisk parkeringsløsning. Så han tager patent på et princip som bruger EGNOS/WAAS eller tilsvarende for at gøre præcisionen tilstrækkelig god. Og så udvider ham med at detektere om motoren er tændt, evt ved vibrationsføler eller lign. Han henviser selv til at andre har udtaget patent på noget tilsvarende - bare uden den øgede præcision.

Eller har har jeg skimmet alt for hurtigt ?

  • 4
  • 0

Vi vil ikke have en ny skatteskrue. Københavnerne må selv opstille en elektronisk bom legesom Storebæltsbroen. Køb et elektronkort hvis du vil køre i København , så trækker den selv automatisk, alt efter hvilket tidsrum du kører. Derudover regulerer brændstof afgifterne kørslen i det øvrige Danmark. FDM har altid svigtet de fattige bilister med deres leflen for nye regeringsafgifter, for at få flere store luksus biler, der ikke er miljøvenlige.

  • 3
  • 5

Dette ligner fuldstændigt, at der er taget patent på en funktion. Hvori ligger den originale tekniske opfindelse? Så vidt man kan læse i patentet, beskriver det en funktion, som kan opnås gennem brug af allerede eksisterende tekniske indretninger, som heller ikke sættes sammen på nogen original måde til et system. Det er jo den mest naturlige ting i verden at udstyre biler med en GPS-enhed, der identificerer sig overfor sælgeren af vejydelserne med signaler om, at nu bruger en kunde den og den del af den udbudte tjeneste. Hvad vil man ellers gøre i dag? Så hvilke detaljer, rent teknologisk, er selve patentet egentlig givet på? Man kan jo ikke få patent på en almen funktion alene.

Idet funktioner grundliggende ikke kan patenteres, bør det således være meget let, at omgå dette patent. Man kan jo ikke tage patent på selve idéen om, at biler automatisk sender positions-, tids- og identitetsoplysninger til en server via radiobølger. Man kan vel heller ikke tage patent på idéen om, at en sælger opbevarer oplysninger fra sine kunder om, hvad de bruger af sælgerens ydelser på en server, ligesom det er vanskeligt at forestille sig, at en sælger ikke må bruge sine fakturadata til at sende regninger ud til disse kunder. Patentet har vel ikke nogen særlig værdi - med mindre der kun findes en original teknologi, som her er patenteret, til at opnå funktionen?

NB. Hvis patentet virkelig handlede om noget i forbindelse med roadpricing, ville patentindehaveren næsten kunne forhindre indførelsen af roadpricing i mange år frem, hvis han ønskede at gøre dette.

  • 4
  • 1

Et sådan Patent har vel kostet over 5 Millioner Kroner at få. Tror de selv på at de får de penge hjem igen ? Jeg vil sige så meget at intet Kinesisk selskab vil betale dem noget som helst. De sælger jo allerede store mængder af GPS tracking systemer hvor man selv kan bygge viderer på data behandlingen, så hvem skal tjekke hvem ?

  • 1
  • 1

De uafhængige krav i det patent der linkes til omhandler betaling af P-afgift.

Er det et forkert patent der henvises til?

  • 1
  • 0

Hvis dette patent holder må det da siges at være et super fidus.

Har ikke brugt tid på at nær studere dette ved derfor ikke om det er tiltænkt biler alene eller alt bevægeligt. Hvis det sidste er tilfældet er det jo geialt så skal det Amerikanske militær, google, Samsung, Mercedes, BMW, eller alle bilfabrikker for den sags skyld til at betale, hertil kommer så alle der levere kørebogs løsninger, TAXA management systemer, tyverisikringer osv. Afventer med spænding de første retssager, men tvivler på vi kommer til at se cartime starte en retsag mod de store firmaer, men de kan vel altid forsøge med nogle danske småfirmaer.

  • 0
  • 0

Som nogle faa (der ved noget om patenter) allerede har anfoert, saa er det kun hvad der staar under claims der er patenteret, resten af patentet er baggrundsinformation. I den del af patentet er det anfoert at GPS ikke er noejagtig nok til at bestemme hvor bilen er parkeret. Hans patent beskriver hvordan man kan goere den almindelige GPS information mere noejagtig, saa den indenfor 1/2 bilbredde kan bestemme hvor bilen er. Med denne noejagtighed kan man bruge hans patenteree system til at opkraeve parkeringsafgift, noget som ikke kan goeres med den usikkerhed der er i en GPS. Denne usikkerhed i GPS positionen er ikke noget problem ved roadpricing, da den er noejagtig nok til at afsloere at man koerer paa en vej (men ikke om man er i den forkerte side af vejen). Der kan derfor godt laves GPS baseret roadpricing uden at bruge hans patenterede ideer. HVORFOR HANDLER ARTIKLEN OM ROADPRICING, NAAR PATENETET HANDLER OM PARKERINGSAFGIFTER.

  • 5
  • 0

NB. Hvis patentet virkelig handlede om noget i forbindelse med roadpricing, ville patentindehaveren næsten kunne forhindre indførelsen af roadpricing i mange år frem, hvis han ønskede at gøre dette.

Dét var også min tanke.

Hvis det var tilfældet, så burde vi (bilisterne, altså) skillinge sammen til prisen for patentet + en bonus til opfinderen, og så bede ham parkere det i en skuffe. Så fik vi da fred de næste 20 år.

  • 0
  • 0

Det er nemt at lægge sag an imod Google Apple Microsoft IBM og lignende store selskaber for i USA er litigation en specialitet man kan købe imod at advokaten får del i det provenu der opnås. Du skal således ikke op med sind egne penge for at forfølge giganter.

I USA er der desuden selskaber man kan licentiere sine opfindelser til som både videre licentierer og sørger for litigation så du som opfinder får meget begrænset bøvl med at håndhæve dine rettigheder.

Så modsat den gængse opfattelse på ing.dk er tæv til store ikke utænkelig. Immersion der var et lille selskab fik Sony presset til den vistnok største erstatning hidtil for brud på immerdions force feedback patent.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten