Dansk initiativ skal skabe bedre søkort omkring Grønland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk initiativ skal skabe bedre søkort omkring Grønland

Et internationalt samarbejde om søopmåling af grønlandske farvande tager for alvor fart, når den nyoprettede Arktiske Regionale Hydrografiske Kommission, ARHC, mødes første gang til oktober.

På Danmarks foranledning vil de fem nordpolsstater - Canada, USA, Rusland, Norge og Danmark - drøfte udveksling af relevante opmålingsdata, oplyser miljøminister Ida Auken (SF) i et svar til Sara Olsvig (IA).

Danmark har tidligere udvekslet data fra søopmålinger med USA og Canada, som er anvendt til grønlandske søkort. Men 80 procent af Grønlands økonomiske zone er ikke opmålt, mens kvaliteten af opmålingerne af den resterende femtedel er svingende.

Læs også: Se når 300 meter langt krydstogtskib sejler ind til Ilulissat

De usikre søkort kan blandt andet være et problem for den stigende trafik af krydstogtskibe, men det er ikke nødvendigt at opmåle hele søterritoriet for at skibene kan sejle sikkert. Dels består langt størstedelen af Grønlands havområde af dybder over 200 meter, hvor detaljeret opmåling normalt ikke er relevant for sejladssikkerheden, dels er cirka 15 procent dækket af permanent is, oplyser Ida Auken i et udvalgssvar.

Tredelt prioritering for opmåling af vestgrønlandske farvande

Ida Auken er minister for Kort & Matrikelstyrelsen, som er ansvarlig for søopmåling i Grønland, der i praksis udføres af Forsvaret. I et udvalgssvar opstiller hun de nuværende tre prioriteter for den grønlandske søopmåling, som alene handler om vestkysten:

1) Genmåling af sejlruterne til de store grønlandske havnebyer: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq, Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Nanortalik, Paamiut, Ilulissat og Narssaq. Denne opgave afsluttes inden for få år.

2) Måling af indenskærsruterne på vestkysten fra Upernavik til Kap Farvel, som foregår i de næste 5-10 år.

3) Måling af farvande og ruter, der er aktuelle i forbindelse med udvikling af turisme og andre erhverv, dvs. udenskærsområder og fjorde langs vestkysten, der har særlig interesse for krydstogtskibe og anden kommerciel trafik, som også foregår de næste 5-10 år.

70 procent søkortsdækning på mest trafikerede ruter

'Den største koncentration af eksisterende søopmåling er foretaget i de mest trafikerede grønlandske farvande langs den tættest beboede del af vestkysten. Den sydlige del af vestkysten fra Kap Farvel til Upernavik er for cirka 70 procents vedkommende dækket af ruter med tilstrækkelig opmåling,' skriver Ida Auken.

Videre er de dybe dele af havet ud for vestkysten primært dækket af lidt ældre opmåling, mens målingerne er sporadiske nord for Upernavik.

'Østkysten er ikke detailopmålt. Der findes dog opmålinger af ældre dato til indsejlingerne til de største byer og vigtigste fjorde på østkysten. De dybe dele af havet ud for østkysten er sporadisk opmålt i forbindelse med anden sejlads i området og i forbindelse med forskningsprojekter,' slutter Ida Auken.

Krydstogtskibe skal sejle i relativ nærhed af hinanden

Turistrådet Visit Greenland frygter for krydstogtturismen i Grønland, fordi Søfartsstyrelsens kræver, at krydstogtskibe ikke må sejle alene i isfyldte farvande.

»Man får ikke konkurrerende selskaber til at koordinere deres sejlplaner, så de konstant er seks timer fra hinanden. Hvis de skal rykke en rute to uger for at komme til Grønland, tager de da til Island eller New Foundland i stedet,« siger seniorkonsulent Malik Milfeldt fra Visit Greenland.

Ifølge nautisk konsulent i Søfartsstyrelsen Søren Forup kommer sikkerheden i første række, selv om det vil kræve planlægning for krydstogtskibene.

»Grundlæggende handler det om at lave de rette foranstaltninger, før der sker noget. Det holder jo ikke at vente på den første ulykke, og vores eneste mulighed er at regulere sejladsen. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor langt fra kysthjælpen, skibene sejler, men vi opfordrer til relativ nærhed,« siger Søren Forup.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Søopmålingen er virkelig afgørende

Det er helt rigtigt set, at søopmålingen er virkelig afgørende. "Costa Concordia" brugte British Admiralty kort i målestoksforhold 1:300.000 til anduvinig af Giglio Island og ikke et egentligt anduvningskort og stolede på fuld nøjagtighed af deres ECDIS electronic chart display, men her er nøjagtigheden jo også bestemt at de bagvedliggende datasæt. Så selvom alt for navigatøren ser rigtigt og meget overbevisende ud, kan denne stolen på instrumenter være fatal, som i "Costa Concordia" katastrofen. Kaptajnen får skylden; men han har ikke været alene på broen, hvis han overhovedet var der, da ulykken indtraf.

Skibene på Grønland bør følge opmålte, godkendte og faste ruter.

  • 0
  • 0

Der er hævdvunden tradition for fri sejlads på havet.

Hver gang begrænsninger drøftes / foreslås, så fremhæves det internationale aspekt: hvis Danmark laver begrænsninger, så risikeres tilsvarende begrænsninger fra andre lande.
Det kan få betydning for sejleads både øst og vest for Grønland langt mod nord hvor Canada, Rusland og USA er kyststater.

Vi må håbe, at der i IMO kan opnås enighed - men desværre tager det tid.

Umiddelbart virker tvangsruter, som det er kendt efter minestrygning efter krigen (se gamle søkort), som den bedste ide - uanset råben og skrigen fra turistskibene / turisterhvervet.

Baseret på det princip kunne der - BORTSET FRA IS - lave sikre, opmålte ruter - som efterhånden kan gøres bredere og bredere (precis som minestrygning). Hvis vedtaget, så kan opmålingsindsatsen måske fokuseres bedre.

Det FORUDSÆTTER IMO enighed om sådant et princip.

  • 0
  • 0

Super af Ida Auken.... Er der noget at undres over at folket deroppe i vintermørket har lyst til at stå på egne ben..!!
Vi gider dem jo ikke men vil gerne blære os med at de er en del af det danske rige.
Hvis man tror at et større bulk skip bare kan sejle frit i de indre farvande, kan man godt tro om igen.
Der findes noget som hedder separeringer.
Prøv en tur i den forkerte side af Den Engelske Kanal.

Mvh.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten