Dansk ingeniør med i Oscar-fest for Ringenes Herre

Ringenes Herre blev den store vinder ved nattens Oscaruddeling i Hollywood, men den danske civilingeniør Henrik Wann Jensen fik allerede for et par uger siden en forsmag for successen. Da blev den danske civilingeniør Henrik Wann Jensen, der i dag er ansat ved University of California, San Diego, tildelt en Technical Achievement Award – i daglig tale en teknisk Oscar – for sit arbejde med skabe virkelighedstro computerfigurer i filmindustrien. Henrik Wann Jensens forskning er blandt andet brugt til Gollum i Ringenes Herre og husalfen Dobby i Harry Potter filmene.