Dansk ingeniør-kunst realiserer skulpturel bro i Norge
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk ingeniør-kunst realiserer skulpturel bro i Norge

Hensigten med det kombinerede kunsthal- og brobyggeri over Rands­elva ved Kistefos-Museet i Norge er at få mere udstillingsplads til samtidskunst og sikre en udvidelse af museets skulpturpark på begge sider af elven. Museet har hyret det danske arkitektfirma BIG til at tegne byggeriet og danske Bladt Industries som totalentreprenør. Den 380 ton tunge konstruktion rummer tre udstillings­lokaler: Panoramagalleriet, der med sine store vindues­flader giver et naturligt lys, Twistgalleriet, der ligger midt i by Illustration: BIG

Fra 1. juli næste år kan de besøgende på det norske Kistefos-Museet kigge på kunst, samtidig med at de krydser Randselva via en kombineret bro og kunsthal. Et byggeri, der i sig selv vil fremstå som et spektakulært kunstværk.

Det danske arkitektfirma BIG har tegnet byggeriet, og det er den danske entreprenørvirksomhed Bladt Industries, der som totalentreprenør skal føre arkitekternes visioner ud i livet.

Nedlagt fabrik

Kistefos-Museet holder til på en nedlagt papirfabrik og huser både et industrimuseum og en af Nordeuropas største skulpturparker med værker af internationalt kendte kunstnere, blandt andre dansk­islandske Olafur Eliasson. Det er en væsentlig årsag til, at museet ønsker en kunsthal, der ikke blot forbinder elvens nord- og sydside, men også har et skulpturelt udtryk.

Byggeriet skal rumme tre kunsthaller og bliver en 1.000 kvadratmeter stor lukket konstruktion. Den får store vinduespartier mod nordøst, mens resten af bygningen er beklædt med aluminiumsprofiler.

Den bærende stålkonstruktion er et rektangel, som dækker et 60 meter langt frit spænd over eleven, og som midtvejs er vredet 90 grader. Dette vrid har været en af de største ingeniørmæssige udfordringer, forklarer Kim Bringsjord, divisions­direktør for infrastruktur i Bladt Industries:

»Det er rimelig komplekst, fordi der skal nogle forholdsvis kraftige stål- og rørprofiler til på grund af den kraft, der forplanter sig gennem stålkonstruktionen.«

3D-model skar ned på stålet

Hele stålkonstruktionen vejer i det endelige projekt 380 ton, men var til at begynde med væsentligt tungere. En faktor, der også vejede godt til i budgettet.

Bladts ingeniører gik derfor i gang med at optimere på konstruktionen i samarbejde med arkitekterne. De indgik desuden et samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, som har hjulpet med projekteringen og bygget en virtuel 3D-model af stålkonstruktionen, hvor alle forslag til ændringer og optimeringer kan testes. Det viste sig at være et nyttigt værktøj, siger Kim Bringsjord:

»Hver uge var vi inde for at opdatere 3D-modellen for at finde kilobesparelser på stålet. Jeg husker ikke præcist, hvor meget vi fik reduceret behovet, men det var oppe omkring 30-40 procent. Der lå mange penge skjult der.«

På de oprindelige tegninger var der store selvbærende panorama­vinduer, men for at spare på stålet blev det arkitektoniske udtryk ændret, så der nu er sat en understøttende ståldiagonal ned gennem alle vinduer. Alene den manøvre nedsatte behovet for stål med mange ton.

Også tag- og vægkonstruktionen er blevet ændret i optimeringsprocessen. Oprindeligt var der både en underliggende bærende konstruktion og en udvendig tag- og vægskal. Dobbeltkonstruktionen viste sig at være en meget dyr løsning:

»Det har været essentielt for projektet, at vi har haft et tæt samarbejde med BIG for at vende hver eneste detalje og finde en anden løsning, der ligger så tæt som muligt op ad det oprindelige udtryk. Det var en lang proces, hvor vi endte med at bruge en modificeret standardløsning og dermed undgik en dobbelttagkonstruktion – samtidig med at vi bevarede det arkitek­toniske udtryk.«

Giver en ekstra gnist

Normalt leverer Bladt Industries enten en færdigbygget bro eller samler stålelementerne på stedet for siden at løfte konstruktionen på plads med en kran. Det lader sig dog ikke gøre her. Museets beliggenhed i naturskønne omgivelser byder på svære tilkørselsforhold, og der er flere restriktioner, som begrænser muligheden for at etablere en byggeplads ved f.eks. at fælde træer. Hertil kommer, at det ikke just er nogen nem opgave at bygge ind til en brusende elv, der ligger klos op ad et stort stemmeværk.

Derfor er det nødvendigt at bygge en midlertidig arbejdsplatform i elven, hvor montørerne kan stå. Byggeriet af denne platform gik i gang i begyndelsen af januar:

Tegningen viser broens stålskelet, hvor fire flangerør udgør den bærende konstruktion. Det karakteristiske 90 graders vrid midtvejs giver broen et skulpturelt præg, men så sandelig også store ingeniørmæssige udfordringer, fordi to af flangerørene i dramatisk grad mister deres effektivitet, når de placeres midt i tværsnittet, forklarer civilingeniør Lars Møller-­Hansen fra Rambøll, som har været med til at projektere broen. Løsningen blev at anvende næsten dobbelt så tunge stålprofiler, som man ellers ville gøre, hvilket heller ikke var uden problemer, idet det efterlader endnu mindre plads til installationer og øger broens vægt. Broen svæver i et frit spænd på 60 meter og er kun fæstnet to steder på nordsiden (hvor stålkonstruktionen rammer den ‘lilla’ kælderbygning) og to steder på sydsiden (lige over de ‘blå’ funderingspæle). Illustration: Rambøll

»Den tvistede stålkonstruktion betyder, at vi er nødt til at montere et stålprofil ad gangen, og derfor er konstruktionen ikke bærende i sig selv, før den har fået fæste på begge sider af floden.«

Selvom Bladt Industries primært arbejder med broer, havne og marine stålkonstruktioner i deres infrastruktur-division, er det ikke første gang, de er med til at realisere kunstneriske visioner. Firmaet har bygget flere af Ingvar Cronhammars værker, blandt andet skulpturen Elia i Herning og Poplerne ved rensningsanlægget i Vejle.

Men byggeriet i Norge er noget særligt, mener Kim Bringsjord:

»Der er ingen tvivl om, at vi bliver ekstraordinært udfordret her, men vi kan godt lide at bygge noget unikt. Jo mere komplekst og kompliceret, det er, desto bedre bliver vi. Det giver da også en ekstra gnist, at man bagefter kan sige, at det var man med til at bygge.«

Hvis alt går efter planen, er den kombinerede bro, kunsthal og skulptur klar til indvielse 1. juli 2019.

"Broen svæver i et frit spænd på 60 meter og er kun fæstnet ... to steder på sydsiden (lige under de ‘blå’ funderingspæle)".
Det er vel over de ‘blå’ funderingspæle. ;-)

  • 0
  • 0

Hej Peter

Artiklen er opdateret. Vi opfordrer til at skrive direkte til journalisten, hvis man opdager fejl i artiklen, for skribenterne får som udgangspunkt ikke besked om, at der er kommet kommentarer til deres artikler.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 1
  • 0

Jeg mener ikke altid blot skal skrive til journalisten så han i stilhed kan rette sin artikel. Hvis jeg sidder og læser en artikel og føler mig lidt forvirret, så er det altså en hjælp når jeg kan læse i kommentarsporet at artiklen var misvisene. Rent faktisk så starter jeg altid med at kikke i kommentarerne inden jeg læser artiklen - Så nej Ulrik Andersen, det syntes jeg ikke folk skal gøre..

  • 4
  • 2