Dansk ingeniør i London: Brexit føles personligt

I tirsdags afgjorde den britiske højesteret, at premierminister Theresa Mays regering skal tage parlamentet i ed før en beslutning om at træde ud af EU. Intet tyder dog på, at rettens afgørelse vil ændre på den britiske beslutning om at forlade den europæiske union, selvom den måske kan afbøde det hårde Brexit, som den britiske regering lagde op til.

Under alle omstændigheder har de britiske vælgeres beslutning om at forlade unionen skabt usikkerhed blandt de godt tre millioner EU-borgere, der i dag bor og arbejder i Storbritannien. Det gælder også de IDA-medlemmer, der bor i England, fortæller Lotte Ellegaard, chef for Arbejdsmarked og Globalisering i IDA.

Lyst til et job, hvor du samarbejder med UK?
Det finder du her, her og her

Det var baggrunden for, at IDA i november afholdt et møde i London om, hvad Brexit kommer til at betyder for medlemmernes muligheder for fortsat at bo og arbejde derovre.

»Vores medlemmer er rigtig, rigtig frustrerede og urolige for, om de kan blive. Det fylder meget mentalt, hvordan de sikrer deres opholdsgrundlag. Samtidig er der opstået en stemning af, at man er uønsket som ikke-brite, og det sidder i dem,« fortæller hun.

London er en kvalifikation i sig selv

Et af de IDA-medlemmer, der bliver ramt af Brexit, er akademiingeniør Karsten Meyer. Han bosatte sig i England i 1998. Dengang arbejdede han i det britiske forsikringsselskab Aviva i København og blev opfordret til at komme til London for at arbejde på firmaets hovedkontor.

Karsten Meyer sagde ja tak, for han kunne jo altid flytte hjem igen. Sådan gik det nu ikke, for han bor der stadig:

»Jeg kom ind i et rigtigt spændende internationalt miljø med kolleger fra hele verden. Der var højt til loftet, for i et stort firma med dengang 60.000 ansatte får du lov til at prøve mange ting alene på grund af størrelsen – f.eks. har jeg været med til at starte forsikringsselskaber i blandt andet Indien.«

Da Aviva i 2012 ændrede organisationen, kvittede han jobbet som forandringsdirektør for Europa og tog imod en fratrædelsesordning. Lige siden har han arbejdet som selvstændig konsulent med kunder over hele verden, og efter 20 år med London som base føler han ikke trang til at vende tilbage til Danmark, heller ikke i disse Brexit-tider:

»Det er en kvalifikation i sig selv at have firma her, hvis man vil sælge en ydelse. Samtidig kan jeg holde fast i mit faglige netværk, som ville tørre ud, hvis jeg sad i København. Det handler om det forretningsmæssige, men også om, at jeg har slået rødder og har venner og omgangskreds her.«

Bliver trods udmeldelse

Briternes nej til EU har dog rokket en smule ved hans lyst til at blive:

»Inden afstemningen følte jeg mig anerkendt som udlænding, men i dag er der mere ‘os’ og ‘jer’. Det er en smule ubehageligt. Det er lidt en følelse af vrede og især skuffelse; nærmest en følelse af forræderi fra venner, som ikke synes det er okay at være sammen med os mere. Det er også en følelsesmæssig rådvildhed: ‘Hvad gør vi nu?’. Det føles meget personligt.«

Selvom der tidligst sker noget om to år, overvejer Karsten Meyer sine muligheder, den dag Storbritannien træder ud af EU.

En af mulighederne er at ansøge om permanent opholdstilladelse, men i Karsten Meyers tilfælde kan det blive vanskeligt, fordi det er et krav, at man ikke har opholdt sig uden for Storbritannien i mere end seks måneder på et år. Mange af hans opgaver ligger imidlertid i udlandet. Netop nu arbejder han på et tremåneders projekt i Manila. Han tvivler derfor på, at permanent opholdstilladelse er en mulighed.

»Min anden overvejelse er lidt mere fandenivoldsk, hvor jeg siger: ‘Lad os se, hvad der sker’. Putter de os i kreaturvogne og kører os til Dover, så er det det,« lyder det galgenhumoristisk.

Et par års tilløb

De første par år bliver det nu heller ikke aktuelt. Sådan som tidsplanen ser ud netop nu, afleverer Theresa May den formelle udmeldelse af unionen til marts. Først herefter går ‘skilsmisseforhandlinger’ i gang, fortalte Claus Grube, Danmarks ambassadør i Storbritannien, i sit oplæg ved IDA-arrangementet i London.

»‘Skilsmissen’ er den lette del og vil formentlig tage to år, og så vil der parallelt blive forhandlet aftaler om fremtidige relationer,« siger Claus Grube.

Han ser to muligheder. Enten en model, hvor Storbritannien ligesom Norge og Schweiz er fuldgyldige medlemmer af det indre marked. Eller en model som Canadas og Ukraines med udvidede frihandelsaftaler. Ambassadøren forventer, at det ender med den sidstnævnte model.

»De forhandlinger vil vare fem-ti år, før de er på plads. Så vi står foran en meget langvarig og kompleks forhandling,« siger han.

Lad ikke brexit være en barriere

Selvom alt lige nu er uvist, skal danske ingeniører med lyst til at arbejde i Storbritannien ikke tøve med at tage af sted, understreger Lotte Ellegaard:

»Indtil videre har det ingen konsekvenser. Man kan have et glimrende arbejdsliv derovre, men man skal gøre sig tanker om perspektivet og sørge for at sikre sig bedst muligt, f.eks. med en klausul i kontrakten, der kurssikrer lønnen, hvis pundet falder yderligere.«

IDA har ifølge sin medlemsfortegnelse 224 medlemmer i Storbritannien. Lotte Ellegaard vurderer dog, at der er en del flere, da formodentlig ikke alle har fået ændret adresse. Måske fordi de blot arbejder i landet i forbindelse med en udstationering.