Dansk ingeniør i England: Overvej, om en lokal licens er nødvendig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk ingeniør i England: Overvej, om en lokal licens er nødvendig

Akademiingeniør Karsten Meyer bor og arbejder i London. Han har aldrig fået blåstemplet sin ingeniøruddannelse, men har den europæiske ingeniørtitel, EURING, på cv’et.

Siden 1998 har akademiingeniør Karsten Meyer boet og arbejdet i London, men selvom Storbritannien er et af de lande, hvor det ifølge IDA oftest kan være nødvendigt at få en 'ingeniørlicens' i form af betegnelsen chartered engineer, har han aldrig haft brug for at få blåstemplet sin uddannelse, fortæller han.

»Generelt har jeg ikke mødt krav om specielle certificeringer. For hvis man som jeg arbejder uden for det hårde ingeniørmæssige områder, er det mindre vigtigt. Det er særligt inden for bygningsområdet, man skal kunne bevise, at man besidder de nødvendige ingeniørdiscipliner, f.eks. i forhold til konstruktioner.«

For ti år siden valgte han dog at få den fælleseuropæiske ingeniørtitel EURING, som kun kan erhverves, hvis man er medlem af IDA, og hvis ens uddannelse og erfaring summer op til syv år.

EURING anerkendes af alle europæiske ingeniørorganisationer og virker derfor generelt på samme niveau som en engelsk certificering, forklarer Karsten Meyer.

Akademiingeniør Karsten Meyer har boet og arbejdet i England siden 1998, men har aldrig haft brug for en ingeniørlicens. Foto: Privatfoto

Han bruger nu ikke titlen til særlig meget:

»Den står på mit cv, og jeg vedlægger den for at vise, at min uddannelsesbaggrund er i orden, hvis jeg skal have en sikkerhedsclearing i forbindelse med en opgave.«

EURING-titlen koster et engangsbeløb på 140 euro (cirka 1.000 kroner), mens man skal betale et årligt gebyr på 50 britiske pund (knap 450 kroner), hvis man er certificeret gennem en af de britiske ingeniørorganisationer, forklarer han:

»Det er derfor værd at overveje, om det er nødvendigt med den lokale certificering som chartered engineer,« siger han.

Når Storbritannien stiller relativt høje krav til blåstempling af ingeniøruddannelser, skyldes det særligt to ting, vurderer Karsten Meyer.

For det første, at ordet ’engineer’ dækker en bred vifte af professioner og uddannelser.

»En ’engineer’ kan være alt fra en tekniker, der skal reparere din telefon over forskellige universitetsuddannelser, der ikke har meget med ingeniørfaget at gøre til en ingeniør i dansk forstand. Derfor er der brug for en certificering, hvis man skal lave solidt ingeniørarbejde,« forklarer han.

For det andet er det britiske uddannelsessystem bygget anderledes op end det danske. Mens en uddannelses fra f.eks. DTU er garant for en teknisk-videnskabelig uddannelse, behøver en master of science fra et britisk universitet ikke at indeholde ret meget matematik, fysik eller teknik, forklarer Karsten Meyer.

»Generelt kan man sige, at de enkelte ingeniørforeninger laver certificeringer, fordi uddannelserne i Storbritannien ikke er så fokuserede som i Danmark. Via Engineering Council er de mange britiske ingeniørorganisationer derfor gået ind og har overtaget den opgave, som uddannelsesinstitutionerne har i Danmark,« forklarer han.

Karsten Meyer rykkede til England for små tyve år siden, fordi han blev opfordret af sin daværende arbejdsplads, det britiske forsikringsselskab Aviva, til at arbejde i firmaets hovedkontor i London.

I 2012 var han forandringsdirektør for Europa, men valgte at forlade virksomheden i forbindelse med en organisationsændring. Lige siden har han arbejdet som selvstændig konsulent inden for implementering af it-systemer og med kunder over hele verden.

Mens han ikke har følt et behov for at få en ingeniørlicens, har han valgt at få papir på sine lederkompetencer. Han har derfor søgt om og blevet optaget som fellow i Chartered Management Institute (CMI), og har på den måde få blåstemplet sine praktiske og uddannelsesmæssige erfaringer på det ledelsesmæssige og organisatoriske område:

»Jeg valgte at blive ’chartered’ gennem CMI for at vise, at jeg både kan det tekniske og det ledelsesmæssige, og fordi jeg lige så tit arbejder inden for det organisatoriske som det tekniske felt,« forklarer han.

Kommentarer (0)