Dansk ingeniør byggede bro til pingviner og havne til D-dag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk ingeniør byggede bro til pingviner og havne til D-dag

Illustration: Henk Snoek

Som ingeniør kan man næsten ikke opnå større hæder end den, der overgår for længst afdøde Ove Arup, når udstillingen, ‘Ove Arup and the Philosophy of Total Design’ i dag åbner på Dansk Arkitektur Center (DAC) i København

Med udstillingen sætter arkitekturens hus spotlys på en pioner inden for ingeniørfaget, men også på en faggruppe, som ellers ofte bliver overset, mens arkitekterne bliver hyldet for et byggeri.

DAC har lånt udstillingen fra Victoria and Albert Museum i London – byen, hvor Ove Arup i 1938 grundlagde sit firma, Arup, som siden voksede sig kæmpestort og har været med på nogle af de mest ikoniske byggerier i verden. En indsats, som gav stifteren et britisk ridderslag og dermed titlen ‘Sir Ove’.

De danske aner

Navnet afslører de danske aner, og selvom Ove Arup faktisk er født i England, var hans far dansk og hans mor norsk. Det meste af sit 92-årige liv tilbragte han i England, men sin uddannelse fik han i Danmark.

Udstillingens titel refererer til den filosofi, som Ove Arup udviklede helt tilbage ved etableringen af sit firma, og som han kaldte ‘Total Design’. En af hans grundtanker var, at man opnår de bedste resultater, når arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen – ideelt set fra de allerførste streger.

Sammen med det unge arkitektfirma Tecton stod Ove Arup i 1934 bag den nyskabende Penguin Pool i London Zoo. De tynde, snoede betonramper var baseret på komplekse matematiske beregninger og gav ham ry som en af Londons førende rådgivende ingeniører. Illustration: ZSL

Tilbage i 1930’erne var det et revolutionerende brud med en indgroet tradition, hvor ingeniørerne modtog arkitekternes færdige tegninger, som de derefter måtte forsøge at realisere. En arbejdsfordeling, der heller ikke i dag er usædvanlig, men som har ændret sig de seneste 10-15 år.

I dag hyrer arkitektfirmaer rask væk ingeniører, mens rådgivende ingeniørfirmaer ansætter arkitekter og andre faggrupper for at opnå de bedste resultater.

Begyndte som filosof

Første gang, Ove Arups filosofi for alvor viste sit værd, var ved byggeriet af operahuset i Sydney. Blot et par måneder efter, at den danske arkitekt Jørn Utzons projekt havde vundet konkurrencen, indledte de et samarbejde, som betød, at den komplekse tagkonstruktion kunne realiseres.

Læs interview med Ove Arup fra Ingeniøren februar 1958

Egentlig var det ikke så sært, at netop Ove Arup udviklede en filosofi for sit firma. Allerede i gymnasie­tiden på Sorø Akademi blev hans interesse vakt for både filosofi og naturvidenskab. Filosofien vandt i første omgang, så i 1913 begyndte han på filosofistudiet på Københavns Universitet. I længden blev det ham imidlertid for teoretisk, og efter fem år droppede han det til fordel for Polyteknisk Læreanstalt, fordi han indså, at han som ingeniør kunne være med til at løse praktiske problemer.

Bevarede filosofisk tilgang

Den filosofiske tilgang til sin profession bevarede han dog livet igennem, fortæller Jeanne Rank, projektleder på DAC og ansvarlig for udstillingen.

»Det er selvfølgelig kun et gæt, men jeg tror, det har givet ham et bredere perspektiv, at han kom fra et studiemiljø, hvor man tænkte mere frit. Han følte sig ikke begrænset af traditionelle metoder og kunne tænke ud af boksen. Han formåede at føre sine store tanker ud i ivet, fordi han ikke lod sig begrænse af, hvad der kan lade sig gøre.«

Pompidoucentret i Paris (1977) er baseret på en idé om et skelet, der understøttede bygningens vægt udefra. Såkaldte Gerberettebjælker (de hvide tvær­bjælker midtfor), som en af Arups ingeniører designede til formålet, muliggjorde byggeriet. Illustration: Wikipedia

Jeanne Rank forklarer, at der er flere gode grunde til, at DAC har valgt at vise udstillingen om Ove Arup. Ikke mindst, at de mange, der ikke kender til hans virke, nu får lejlighed til at lære en visionær dansk ingeniør at kende, som har stået bag mange ikoniske byggerier verden over.

»Med udstillingen hylder vi en ingeniør i Dansk Arkitektur Center, fordi ingeniører er væsentlige for arkitektur. Man kan ikke bygge noget uden at have en ingeniør med. Vi ser ikke arkitektur som noget, der alene er skabt af arkitekter. Alt bliver til i et samspil mellem flere faggrupper.«

Løsninger skal gavne flest mulig

En anden af hans kongstanker var at sikre god medarbejderpleje, fordi det lokker de bedste til, og ad den vej sikrer man sig de sjoveste og mest udfordrende opgaver. Samtidig mente han, at det var vigtigt at gavne almenvellet. Det fremgår af hans Key Speech fra 1970, hvor han redegjorde for sin filosofi og sine ideer med virksomheden, fortæller Rikke Brams, kommunikations­ansvarlig hos DAC:

»Han påpeger, at man ikke skal stræbe efter magt og penge, men efter løsninger, der tjener flest muligt.«

Under Anden Verdenskrig boede Ove Arup i London og oplevede de tyske bombardementer. Mange af byens indbyggere var henvist til usle beskyttelsesrum. Det kritiserede han offentligt, og han kom også med et oplæg til sikrere og mere indbydende beskyttelsesrum i armeret beton og med plads til tusindvis af mennesker. Planerne blev dog aldrig realiseret.

Bidrog til invasionshavn i 1944

Til gengæld kom han til at udføre en anden vigtig opgave under krigen, da han var med til at designe og opføre Mulberry Havn. En kolossal, midlertidig havn, som englænderne brugte under de allieredes invasion af Normandiet i 1944. Her bidrog han med et design af et lille, men afgørende element: en stødabsorberende fender, der gav skibene mulighed for at komme sikkert i land.

Ove Arup døde i 1988, men udstillingen strækker sig helt frem til i dag med eksempler på nutidige byggeprojekter og arbejdsmetoder i virksomheden, f.eks. et SoundLab, hvor man ved hjælp af simuleringer kan høre akustikken i et rum, inden det bygges.

DAC afholder i løbet af efteråret en række arrangementer om ingeniørkunst med udgangspunkt i Arup-udstillingen, herunder en guidet tur til ‘Ingeniørens København’. Udstillingen kan ses frem til 17. februar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne artikel holder som sædvanligt for Lene Wessel et højt niveau, men der er måske to små forståelsesmæssige fejl:

a. Figurtekst øverst om at "modellen blev læsset med lodder" - "loaded" burde nok være oversat med "belastet", især da lodderne tilsyneladende hænger under modellen

b. Nederst om Mulberry-havnen, "der gav skibene mulighed for at komme sikkert i land" - den var ikke til landgangs- eller amfibiefartøjer, så mon ikke "lægge til kaj" ville være det korrekte udtryk

Venlig hilsen
Niels Dreijer

  • 0
  • 0

For nogle år siden havde jeg fornøjelsen at deltage i premieren af filmen 'Ove Arup: The Philisopher Engineer' hos Royal Institute of British Architects i London, hvor bl.a. filminstruktør, seniormedarbejdere og ledelse var til stede. Det blev til en interessant aften med mange personlige vinkler og anekdoter fra de medarbejdere, som havde kendt ham.

Du kan se den smukke og rørende film/video (38 min) på Arup's hjemmeside: https://video.arup.com/?v=1_pcq4xah7

Kollegiale hilsner,
Karsten

  • 2
  • 0