Dansk ingeniør afviser forklaring på polsk flyulykke

Dansk ingeniør afviser forklaring på polsk flyulykke

En del af vraget efter det polske præsidentfly, der 10. april 2010 styrtede ned i skoven nær russiske Smolensk. Foto: Bartosz Staszewski/Wikipedia

Et birketræ kan ikke være årsag til det havari under landingen, som den polske præsidents fly kom ud for i Rusland for fire år siden, mener dansk civilingeniør.

En dansk civilingeniørs beregninger har vakt stor opsigt i forbindelse med et nationalt traume i Polen.

Den 10. april 2010 forulykkede et polsk regeringsfly under landing ved Smolensk i Rusland. Alle 96 personer om bord, inklusive præsident Lech Kaczynski, omkom.

Ansporet af viljen til at finde den rigtige forklaring har danske Glenn Jørgensen flere gange deltaget i konferencer om flyulykken i Polen, han har kommunikeret med Polens førende ekspert inden for flyulykker, og i slutningen af januar deltog han i en høring i det polske parlament.

Når hans analyse vækker stort postyr, skyldes det, at den understøtter formodninger om, at ulykken ikke var et uheld, men et attentat.

Glenn Jørgensen siger til Inge­niøren, at hans analyse ikke påviser en årsag til flystyrtet, kun at det ikke kan have fundet sted som angivet af havarikommissionen.

Han afviser dog ikke tanker om et attentat og et komplot.

»Hvis jeg skulle have fået til opgave at designe et attentat mod flyet med besked om, at det skulle ligne et hændeligt uheld så meget som muligt, så havde jeg gjort det med eksplosioner i lav højde,« siger han.

Ulykken blev undersøgt af en russisk havarikommission, der i januar 2011 forklarede, at flyet under indflyvningen havde ramt et birketræ i en højde af 5 meter, som slog 5,5 meter af venstre vinge.

Dræbt af 100 g

Det asymmetriske løft, som flyet derefter var udsat for, fik det til foretage en venstrerulning. I løbet af fem sekunder var det vendt rundt i luften. Resterne af den venstre vinge ramte jorden først, derefter gik næsen i jorden med det resultat, at alle om bord blev udsat for en kraftpåvirkning på over 100 g, hvorved de døde øjeblikkeligt.

En officiel polsk rapport fra juli 2011 placerede et medansvar hos de russiske flykontrollører, men accepterede forklaringen om birketræet. Mange polakker mener dog, at den russiske involvering i ulykken var meget mere aktiv end som så.

Denne opfattelse deles af Wieslaw Binienda fra University of Akron i Ohio, USA, som også er redaktør for tidsskriftet Journal of Aerospace Engineering. Hans beregninger viser, at hvis flyet skulle have ramt træet, ville vingen have skåret det over som en kniv. Der ville kun være mindre skader på vingekanten.

Hans analyser viser også, at såfremt vingespidsen skulle være faldet af i en højde af 5 meter, ville den ramme jorden 12 meter efter. Rent faktisk blev vingen fundet 111 meter fra birketræet. Binienda konkluderer, at vingen mest sandsynligt blev separeret i en højde af 26 meter, 69 meter efter birketræet.

Andre med teknisk ekspertise har interesseret sig for ulykken, men stort set ingen ikke-polakker – med Glenn Jørgensen som en undtagelse. Han har med grundighed fundet data frem fra rapporter og regnet løs med velkendte formler fra aerodynamikken. Han har desuden indkøbt satellitfotos, der viser marksporene ved ulykken.

Birketræsforklaringen holder ikke

Skønsmæssigt 500 timers arbejde senere er han enig med Binienda i, at birketræsforklaringen er forkert. Glenn Jørgensen fremhæver, at flyets instrumenter viser, at det under landingen to gange kort tid efter hinanden blev udsat for tab af løft.

Det indikerer, at ca. 5,5 meter af vingen først brækkede i en højde af ca. 30 meter over Jorden, sidenhen brækkede yderligere 3-5 meter af.

»Kun disse antagelser om yderligere vingetab er konsistente med data fra flyets sorte bokse og marksporene,« siger han.

Glenn Jørgensens store interesse for en ulykke i et land, som han ikke er personligt involveret i, kan undre.

»Min kone har spurgt mig om det samme. Hvis du ser et uheld på motorvejen, hvor der allerede er folk til stede for at hjælpe, vil du sikkert køre videre. Men ser du, at hjælperne kun gør tingene værre ved deres ageren, så stopper du op for at gøre det rigtige,« siger han.

Polens førende ekspert i flyulykker, Grzegorz Kowaleczko fra det polske luftvåbens teknologiske institut, ITWL, er dog ikke enig med Glenn Jørgensen. Han udgav i december 2013 en rapport, der afviste Glenn Jørgensens analyse.

»Kowaleczkos beregninger viser dog, at flyet ville være 11 meter over birketræet, hvis det skal ramme jorden, hvor det faktisk landede. Officielt hakker han på mig, men de spørgsmål, han har stillet til min undersøgelse, fortæller mig, at jeg er inde på noget af det rigtige,« siger Glenn Jørgensen.

Håber på konference i Danmark

Grzegorz Kowaleczko forklarer i en e-mail til Ingeniøren, at Glenn Jørgensens seneste beskrivelse af ulykken i et dokument fra december 2013 – i modsætning til Glenn Jørgensens første model fra april 2013 – beregingsmæssigt er korrekt.

»Jeg har rekonstrueret hans model med min egen computerkode og fået de samme resultater,« skriver Kowaleczko, som dog mener, at modellen er for simpel både hvad angår aerodynamikken og de mekaniske dele til, at den kan rekonstruere flyets bevægelser i alle detaljer; den kan kun vise en tendens for eksempelvis rulningen af flyet.

»Han model tillader kun en forklaring om et yderligere vingetab for at få modellen til at passe med data. Den giver ikke mulighed for at pege på andre forklaringer.«

Kowaleczko fremhæver slutteligt, at uden en validering og verifikation kan ingen flymodel, heller ikke Glenn Jørgensens, anses for fuld troværdig.

Glenn Jørgensen håber, at det bliver muligt at arrangere en ny konference om ulykken – gerne i Danmark – hvor alle eksperter kan mødes. Men et er sikkert: Katynmassakren er aldrig gået i glemmebogen i Polen. Det samme kan blive tilfældet med Smolensk-flystyrtet.

Denne artikel var først offentliggjort i papirudgaven af Ingeniøren 21. februar 2014 med en kommentar om, at Ingeniøren forgæves havde kontaktet Grzegorz Kowaleczko for en kommentar. Efter at avisen var trykt, fremsendte Grzegorz Kowaleczko en e-mail til Ingeniøren. Hans kommentarer i denne e-mail er medtaget i denne udgave af artiklen.

Kommentarer (51)

i.f.t. WW2, men hvad lavede de selv som optakt - i Polen, Finland, Letland, Estland? De invaderede lande og myrdede løs, uden provokation.

Selv idag modsætter Rusland sig efterforskningen af Katyn.

  • 7
  • 10

...er den her artikel skrevet?

En amatør uden den relevante baggrund nørder med et hobbyprojekt. En ekspert afviser amatørens sludder.

Besætningen foretog en anflyvning selvom vejrminima ikke var til stede, hvilket endte med en kollision med terrænet. Om det famøse birketræ har haft indflydelse på det, er relevant hvordan?

Polens førende ekspert i flyulykker, Grzegorz Kowaleczko fra det polske luftvåbens teknologiske institut, ITWL, er dog ikke enig med Glenn Jørgensen. Han udgav i december 2013 en rapport, der afviste Glenn Jørgensens analyse.

Polens førende ekspert ligefrem.

En officiel polsk rapport fra juli 2011 placerede et medansvar hos de russiske flykontrollører,

Er det en slags kabinepersonale?

Skønsmæssigt 500 timers arbejde senere er han enig med Binienda i, at birketræsforklaringen er forkert. Glenn Jørgensen fremhæver, at flyets instrumenter viser, at det under landingen to gange kort tid efter hinanden blev udsat for tab af løft.

Det indikerer, at ca. 5,5 meter af vingen først brækkede i en højde af ca. 30 meter over Jorden, sidenhen brækkede yderligere 3-5 meter af.

Turbulens, wind shear!?

  • 7
  • 10

Om det famøse birketræ har haft indflydelse på det, er relevant hvordan?

Stort set enig i alt du skriver, Fredrik.

Men hvis det at birketræet bliver ramt af flyvingen er en central del af den officielle ulykkesrapport, er det vel ret relevant om det rent faktisk bliver ramt eller ej.

Hvilket åbenlyst stiller spørgsmålet: Har nogen kigget på det omtalte birketræ? Er der tegn på, eller er der ikke tegn på, at et stort passagerfly har ramt det med flere hundrede kilometer i timen?

Hvis jeg som håbløs amatør vil begynde at udfordre eksperternes teori om træet blev ramt eller ej var det vel et logisk sted at starte. Og det behøver jeg oven i købet ikke lave beregninger i 500 timer for at finde ud af...

  • 3
  • 1