Dansk industris nedtur koster ti milliarder

Der demonstreres fortsat ingen forståelse for at der er sammenhæng mellem den samfundsøkonomiske nedtur og ændringerne af produktionen.

Den dybere årsag til den økonomiske nedtur.

Den mest dramatiske forandring, der er sket i de sidste årtier, har været åbningen af de nationale økonomier og fremvæksten af et virkeligt globalt marked. Denne udvikling har været til stor fordel for eksporten og samhandelen, og det har for altid ændret de globale økonomiske og politiske forhold. Globaliseringens positive økonomiske effekter har vi fuldt ud accepteret. Vi har også, om end tøvende og med forbehold, accepteret eksporten af arbejdspladser, og trøstet os med, at det i overvejende grad har været de dårligste, lavteknologiske job som vi mistede. Der er imidlertid en tredje, meget voldsom og dramatisk men hidtil overset effekt af globaliseringen.

Grunden til at den pågældende effekt er blevet overset kan meget vel være, at den økonomiske forståelsesmodel som er fremherskende har bevirket, at man tenderer til at tænke i andre baner!

Når man skal beskrive det hidtil oversete samfundsøkonomiske problem, er de mest hensigtsmæssige begreber ”Merværdi”, hvormed menes det økonomiske overskud som en producent opnår, fordi han mere effektivt kan udnytte medarbejdernes arbejdskraft, end de selv ville være i stand til, og ”Ekstramerværdi”, hvormed menes det økonomiske overskud som en producent kan opnå, når han er teknologisk foran sine konkurrenter. Før globaliseringen, da de Gamle Industrilandes økonomier var forholdsvis lukkede, og der desuden fandtes valutarestriktioner, blev nye avancerede ideer og innovationer udnyttet indenfor den nationale økonomi i en længere årrække, og det var kun produkterne fra produktionen som blev eksporteret. Derved blev der skabt Ekstramerværdi, og denne Ekstramerværdi gjorde det muligt for landet / de Gamle Industrilande at forblive konkurrencedygtige, selv om lønniveauet i landet / landene var højere end i de lande de Gamle Industrilande konkurrerede med. Med højere lønninger blev der mindre Merværdi til producenten, men den lavere Merværdi suppleredes af den Ekstramerværdi som skabtes af det teknologiske forspring, og så længe summen af Merværdi og Ekstramerværdi var større end hvad konkurrenterne opnåede, forblev producenten – landet – de Gamle Industrilande konkurrencedygtige. Det er Merværdien som er drivkraften i en økonomi, men det er Ekstramerværdien som får en økonomi til at udvikle sig. Den bid af merværdien som producenterne mistede på grund af højere lønninger og skatter bevirkede, at lønmodtagerne kunne højne deres levestandard, herunder deres uddannelses og udviklingsniveau, og de højere skatter bevirkede, at samfundet kunne udvikles og yde en bedre og mere effektiv service. Når samfundets produktion af Merværdi blev suppleret med Ekstramerværdi blev den samlede samfundsmæssige værdi højere, end i lande der gennem megen og billig arbejdskraft udelukkende skabte Merværdi. I de Gamle Industrilandes forholdsvis lukkede nationaløkonomier fandtes altså en positiv feedback mekanisme, hvor højere lønninger og skatter førte til højere uddannede borgere og et mere dynamisk og effektivt samfundsapparat, som igen kunne medvirke til skabelse af nye avancerede ideer og udvikling af nye og mere effektive produktionsmetoder. Dette muliggjorde en højnelse af lønniveauet, borgernes uddannelses- og udviklingsniveau samt samfundsniveauet som helhed, hvilket muliggjorde en endnu mere avanceret og mere konkurrencedygtig produktion osv. osv. For at kunne kommunikere avancerede ideer og skabe avancerede produktionsmetoder må man leve i et avanceret miljø / land, og for at kunne opretholde og videreudvikle et avanceret samfund er det nødvendigt at opnå et større økonomisk overskud end de samfund man konkurrere med.

Den hidtil oversete, men meget alvorlige og dramatiske ændring som har fundet sted på grund af globaliseringen af verdensøkonomien er, at den ovenfor beskrevne positive Merværdi + Ekstramerværdi feedback mekanisme er brudt sammen. Mange økonomer har haft deres opmærksomhed rettet mod U.S.A, og i U.S.A. har den omtalte feedback mekanisme været særlig svær at få øje på, idet der er blevet skabt Ekstramerværdi samtidig med at såvel lønniveauet som skatteniveauet har været lavt. Det har kunnet lade sig gøre, fordi U.S.A., lige siden Anden Verdenskrig har haft en massiv import af højt uddannede og kreative mennesker fra snart sagt hele verden. Over halvdelen af alle patenter indgivet i U.S.A. i 2007, var skabt på basis af ikke amerikanske borgeres præstationer! Selv om middelklassens levestandard har været stagneret siden 1970erne og selv om uddannelsesniveauet er lavt i U.S.A., har landet altså haft økonomisk succes, så længe der var tale om en forholdsvis lukket nationaløkonomi. Hovedparten af avancerede ideer bliver, for en historisk set stakket stund, fortsat skabt i de Gamle Industrialiserede lande, men i dag bliver de avancerede ideer og nye teknologiske landvindinger ofte taget direkte i brug i de Nye Industrialiserede lande. Når arbejdspladserne bliver eksporteret går de Gamle industrialiserede lande glip af job og Merværdi, og når den nye teknologi eksporteres går de Gamle Industrilande også glip af Ekstramerværdien, idet selv små virksomheder i dag har udenlandske datterselskaber hvorigennem der åbnes mulighed for udbredt skattearbitrage – overskuddet deklareres i det land som har de laveste skatter. Før globaliseringen af økonomien kunne man med rimelighed sige, at hvad der var godt for virksomhederne var også godt for landet, sådan er det imidlertid ikke længere. Det var den industriel/teknologiske udvikling - Ekstramerværdi skabelsen, som i sin tid gav Europa og senere de Gamle Industrialiserede lande et økonomisk og socialt forspring. På nuværende tidspunkt hvor den positive Merværdi + Ekstramerværdi feedback mekanisme er brudt, er mantraet samfundsmæssig effektivisering og offentlig indskrænkning, og med en sådan (økonomisk set nødvendig) udvikling, vil iderigdommen og den industrielle kreativitet gradvist aftage, også på grund af reduceret risikovillighed, og andre lande og verdensdele vil indtage den socioøkonomiske førerposition. Bobleøkonomien har i de sidste mange år sløret det forhold, at den socioøkonomiske lederposition som de Gamle Industrilande har indtaget siden det 14 århundrede, nu på det nærmeste er sat overstyr.

”Doktorering” af det nye samfund men med gamle metoder.

Lige siden ”.com” boblen sprak, har den offentlige debat gået først på ”Informationssamfund”, så over til ”Vidensamfund” og ”videnrelateret vækst”, for så at udvikle sig videre til fokusering på opfindsomhedens overvældende betydning i nutidens/fremtidens ”Idesamfund” som hviler på ”idebaseret vækst”. Alt dette har primært med ikke fysiske frembringelser at gøre, men på trods af det har hverken den økonomiske eller den øvrige samfundsmæssige forståelse bevæget sig ud over industrisamfundets selvforståelse. Konsekvensen er, at man lukker øjnene for den virkelige situation og i mangel af bedre griber bagud til John Maynard Keynes økonomiske teorier, der blev offentliggjort i 1936, og som desuden kun omhandlede strategier for enkeltstående nationaløkonomier og ikke for en global økonomisk krise.

Enten var al snakken om Informationssamfund, Vidensamfund og Idesamfund tom luft, eller også er der noget galt med den økonomiske og den øvrige ”Industrisamfundsopfattelse” af vor nuværende situation!

Industrisamfundets struktur hviler på at såvel lønmodtagere som virksomheder og kapitalen yder deres bidrag til opretholdelsen og videreudviklingen af samfundet. Med internationaliseringen og den gradvise fremvæksten af en ide baseret dynamik er samspillet mellem samfundet og de produktive strukturer ved at bryde sammen. På trods af teknologisk udvikling oplever vi samfundsmæssige indskrænkninger, og manglende udvikling er reelt tilbagegang!

De merværdiskabende arbejdspladser reduceres i antal, virksomhederne kan unddrage sig beskatning og kapitalen er også i allerhøjeste grad blevet internationaliseret. Selv om argumentationen har været en anden, har Velfærdskommissionen taget konsekvensen af dette, og foreslået en omlægning af beskatningen til ejendoms og afgiftsbeskatning, således at det er det at bo, producere og handle i Danmark som beskattes. Kun ved en sådan radikal omlægning, vil det være muligt at klare perioden frem til etableringen af det egentlige Idesamfund. Som der ikke er plads til at komme nærmere ind på her.

”Science, History and the Future”

Kan fås hos forfatteren.

Søren Hetland Basse Røvej 24 3760 Gudhjem