Dansk Industri: 3.000 kr. oven i SU’en vil gøre studerende mere mobile
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk Industri: 3.000 kr. oven i SU’en vil gøre studerende mere mobile

Det kan virke uattraktivt at skulle pakke sit grej og rejse til Sønderjylland for et halvt års praktikforløb, hvis man har sin hverdag og uddannelse i hovedstadsområdet.

Det håber Dansk Industri (DI), at en lovændring vil rette op på. 2. maj besluttede et enigt folketing nemlig at give virksomheder lov til at belønne studerende i ulønnede projekt- og praktikforløb med op mod 3.000 kr. som supplement til SU’en, hvilket de ikke hidtil har haft mulighed for.

»Loven gør det fornuftige, at den giver flere studerende råd til også at rejse lidt længere væk i praktik end i lige netop den by, deres studium foregår,« siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI.

Læs også: Studerende i praktik kan nu få 3.000 kr. oven i SU’en

Hun beskæftiger sig med uddannelse og forskning i DI-regi og peger på, at det økonomisk kan være svært at få tingene til at hænge sammen, hvis eksempelvis en studerende som led i sin uddannelse til civilingeniør ønsker at deltage i et virksomhedsprojekt over et par måneder i den anden ende af landet.

For med det følger typisk ekstraudgifter som dobbelt husleje og øget transport:

»Det er med lovændringen blevet supermeget nemmere for virksomhederne at afhjælpe dette. Så det hjælper samtidig til, at de studerende bevæger sig mere rundt i landet.«

Et vigtigt møde

Når Charlotte Rønhof lægger vægt på det positive i at fremme særligt de ingeniørstuderendes bevægelighed, skyldes det, at den generelt store ingeniørmangel er skævt fordelt i landet:

»Det er meget udbredt hos virksomheder, der er placeret uden for de store uddannelsesbyer,« forklarer DI-underdirektøren og fortsætter:

»Det kan være et stort skridt at flytte langt væk, og der kan et praktikforløb være en slags test på, om den studerende og virksomheden fungerer godt sammen.«

Charlotte Rønhof ser derfor frem til, at flere ingeniørstuderende i fremtiden forhåbentlig vil tage del i kortere eller længere projekt- og praktikforløb hos virksomheder. På samme vis håber også Ingeniør­foreningen IDA og studenterorganisation Polyteknisk Forening (PF) på DTU, at flere ingeniørstuderende vil stifte bekendtskab med potentielle fremtidige arbejdspladser som følge af den nye lovgivning:

»Generelt ser vi praktik som noget meget vigtigt, især for ingeniører,« siger PF-formanden Mette Bybjerg Brock, mens det fra IDA lyder:

»Vi synes, at det er godt, man giver mulighed for at give en erkendtlighed for et projektorienteret forløb. Men vi synes, at det er mærkeligt, at man sætter en grænse på 3.000 kr.,« siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd og medlem af IDAs Hovedbestyrelse.

Alle skal kunne være med

Modsat hvordan de nye regler er skruet sammen, så Juliane Marie Neiiendam gerne, at virksomheder, som tager studerende ind i kortere eller længere ulønnede forløb, skulle påskønne den studerendes indsats med et minimumbeløb – og ikke kunne gøre det med et maksimumbeløb.

Men det er PF-formand Mette Bybjerg Brock ikke enig i. Ifølge hende er det ‘rigtig positivt, at det ikke er noget som tvinges ned over virksomhederne’. Hun kunne nemlig være nervøs for, at ikke alle virksomheder har råd til at tage studerende ind i praktikforløb, hvis det inkluderer et minimumbeløb:

»Det gælder særligt små og mellemstore virksomheder, der tilbyder ulønnet praktik, og som måske vil opleve, at det bliver mindre attraktivt at være i praktik hos dem.«

Juliane Marie Neiiendam kan godt se for sig, at de studerende måske vil ‘flokkes om de større virksomheder’, hvis de kan tilbyde bedre økonomiske aftaler end en lille virksomhed. Men hun tror ikke, at det bliver en udfordring at finde studerende til virksomhederne, store som små:

»Der er jo et stort uudnyttet potentiale i de studerende, som ikke kommer i et projektforløb i dag.«

Fra bilagsrytteri til klare linjer

Heller ikke DI-underdirektøren frygter for, at de studerende vil fravælge de virksomheder, som ikke har råd til økonomisk at påskønne den studerendes indsats. Hvis kun den ene af to stort set ens virksomheder giver erkendtligheder, ‘kan der da godt i teorien opstå et fravalg. Men det vil næppe ske i praksis,’ siger hun.

Charlotte Rønhof er derfor hovedsageligt positivt stemt over for den nye lovændring. For ud over at ‘skubbe’ de studerende ud i land­distrikterne, sparer loven også virksomhederne for en masse bureaukrati.

Hidtil har det været lovligt for virksomhederne at godtgøre udgifter forbundet med et projekt- eller praktikforløb, men kun mod fremvisning af kvitteringer. Derfor kunne virksomhederne ifølge Charlotte Rønhof ikke give udbetalinger ‘uden omfattende bilagsrytteri’:

»Det var ved at udvikle sig til en noget større sag, hvor vores medlemmer ringede til os for hjælp. Vi kunne næsten have haft en hel rådgivningslinje på den her sag,« fortæller DI-underdirektøren.

»Vi synes, det er fremragende, at problemstillingen er blevet løst.«

Loven vil gælde for studerende på alle landets videregående uddannelser fra studieåret 2017-2018.

Kommentarer (0)