Dansk importfoder udleder lige så meget CO2 som 1,8 millioner biler

Danmarks svineproduktion udleder CO2 svarende til mere end 80 procent af alle danske personbiler, og det er vel at mærke, inden grisene overhovedet har slået en prut og dermed sendt drivhusgasser ud i atmosfæren.

En rapport fra den grønne tænketank Concito peger på, at vi i Danmark importerer enorme mængder foder, fordi vi slet ikke selv producerer tilstrækkeligt til vores flere end 12 millioner svin. Langt størstedelen af det importerede foder er soja, som vi importerer 1,8 millioner ton af hvert år. Henholdsvis 66 og 11 procent kommer fra Brasilien og Argentina.

Proteinafgrøder som soja har ifølge EU ført til rydningen af 7,5 millioner hektar regnskov og anden skov i perioden fra 1990 til 2008. Dermed er der fjernet træer, som ellers ville suge CO2 fra atmosfæren til sig, og i mange tilfælde vil f.eks. dræningen af et vådområde føre til frigivelsen af CO2, som er bundet i jorden.

Omlægningen af skovområder til landbrugsområder kaldes blandt forskere for LUC (Land Use Change) eller iLUC (Indirect Land Use Change). Regner man effekten af det fænomen med i den danske svineproduktion, så svarer importen af foder til næsten halvdelen af den nationale udledning fra dansk landbrug - eller altså udledningen fra flere end 1,8 millioner personbiler.

Indregner man iLUC eller LUC, peger rapporten på, at Danmark ikke længere kan bryste sig af at være blandt de mest klimavenlige i Europa. Sammenligningen med andre lande er dog behæftet med en del usikkerhed, men rapporten tegner et billede af, at en lang række lande har en mere klimavenlig landbrugsproduktion end Danmark, blandt andre Storbritannien, Frankrig og Tjekkiet.

Concito: Grisene kan spise dansk græs og kløver.

Men kan vi gøre noget ved problemet? Ja, lyder svaret fra Concito, der trods den dystre rapport har udsendt en pressemeddelelse, hvor tænketanken gør meget ud af at komme med konstruktive forslag.

Ifølge Concito har vi et alt for ensidigt fokus på at bruge landbruget til at producere afgrøder til brug for f.eks. brændstoffer eller anden energi. Klimagevinsterne ved at bruge restprodukter eller flerårige afgrøder til foder til grisen er langt større, og samtidig kan de flerårige afgrøder, f.eks. græs og kløver, modvirke udvaskning af kvælstof og øge lagringen af kulstof i jorden.

»Der er potentiale for væsentligt at reducere eller helt eliminere importen af sojaproteiner til foderbrug med flerårige afgrøder, men der har trods de store miljø- og klimafordele været forbløffende lidt fokus på dette,« står der i rapporten.

Til gengæld mangler der viden om mulighederne for at hente proteiner ud af flerårige afgrøder, men det bør være et væsentlig fokus område fremover og bør veje tungt i tildelingen af forskermidler, mener Concito.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu bliver dansk svinelandbrug igen udpeget som den helt store synder...

Findes der en sammenligning af hvor stor en del af den danske import (CO2-mæssigt) svinefoder står for? Og hvad med træpiller som fremhæves for tiden?

Endvidere gives der "rabat" til det danske CO2-regnskab for den del der eksporteres?

Dette indlæg er ikke skrevet at negligere problemer med CO2-udledning. Men man skal huske at sammenligne æbler med æbler og ikke med bananer, selvom det kan give bedre resultater

  • 10
  • 8

har erhvervet ikke råd til at tage højde for den her slags abstrakte problemstillinger.

Desuden har man sat en alt for tjenstvillig regering til at male fremtidens svinefarme grønne med endnu mere abstrakte forestillinger om biogassens velsignelser.

Nationen er taget som gidsel af erhvervet, da bankerne ikke kan tåle at afskrive så store beløb, uden selv at gå ned sammen med staten, der hænger på bankerne via den musketer ed, der ligger eksplicit og implicit i de foreløbige 6 bankpakker, redningskranse.

Landmændene, hvis mest feterede og berygtede propagandaorgan, der kalder sig "Bæredygtigt landbrug", har først og fremmest ernæret sig af de virtuelle penge over de sidste 30 år, som finanssektoren har skabt i hænderne på dem som lån i oppustede jordpriser og priser på driftsmidler. Produktionen er slet ikke fulgt med disse priser.

Arkitekterne og entreprenørerne bag de sidste 30 års gigantiske produktion af virtuelle pengeværdier, finansindustrien (banker og kreditforeninger), er kommet ind under statens sarte vinger fordi de er "systemisk vigtige", dvs. så store, at deres undergang er identisk med systemets undergang.

Det, som regering, storbønder og finansindustri drømmer om nu, handler om, at pensionsfondene træder ind og byder på elendigheden, så de oppustede værdier kan pustes op igen. Ændringer i lovgivningen omkring fondes opkøb i erhvervet lægger op til det, men ind til videre så ser det ud som om, at i hvert fald nogle af pensionsfondene er mere interesseret i Dong.

Det er ikke let at være bondemand, socialdemokrat, bankmand eller Martin Lidegaard. I det hele taget ser det ud til, at tingene er ved at glide ud af hænderne på de siddende.

Leverandørerne af soja fra Argentina oplever lige nu, at deres møntenhed falder gigantisk i pris, som konsekvens af den globale usikkerhed omkring udviklingen i Kina, USA's opkøbsprogram af kunstige værdipapirer og statsobligationer, inflation på hjemmemarkedet, m.m. Brasilien og Argentina har satset for meget på at levere uforædlede råvarer til verdensmarkedet, frem for på intern differentiering af økonomien, fx forædling af landbrugsproduktionen. Og når den kunstige købekraft på eksportmarkederne truer med at implodere, så er det første sted, det slår igennem, på råvareproducenternes hjemmemarked.

Der er således en underlæggende proces i gang på globalt plan, som nok sætter en mere effektiv stopper for dansk landbrugs patetiske svineri af klimaet, end Concitos moralske udmeldinger. Det er kun meget få, der virkeligt mener at erhvervet burde gå neden om og hjem på grund af det gigantiske svineri, som det er. Vi er ikke mange.

Jeg føler mig som en sjælden krokodille, når jeg græder over elendigheden.

  • 15
  • 12

Det er utroligt som der koges suppe på den pølsepind som forskere ved Århus universitet har barslet med - som et sideskud til den løbende konkurrence om at finde på i forbindelse med løbende konkurrence om at finde flere forslag til klimadebatten. Desværre mangler man sagkundskab indenfor landbrugsvidenskaben. Lad os se på postulatet om at dansk landbrug har medskyld i at f.eks. Sydamerika fælder regnskov for at dyre soja til dansk landbrug m. fl. Det postulat holder ikke - der bruges ikke soja til foder! Sojabønner produceres alene for at udvinde sojaolie, der bruges i enorme mængder til madvarer - f.eks. bliver bøfferne i Mc Donalds burgere produceret på "kød" lavet af sojaolie. Når sojaolien er presset ud af sojabønnerne får man et spildprodukt - sojaskrå - som enten brændes af, pløjes ned som gødning eller bliver omsat i husdyrenes tarmsystem.

Uanset hvor meget der afsættes af sojaskrå til dette foder, så har det ingen indflydelse på arealet med sojabønner, der alene styres af behovet for sojaolie! - Hvad enten sojaskrå fodres op, nedpløjes eller afbrændes, så er der det samme CO2-regnskab, hvis det er det primære formål med at forske i emnet. - En anden fejltagelse af landbrugsukyndige forskere er den "geniale" ide man har fået - i stedet for at bruge proteinfoder i form af affaldsproduktet sojaskrå, så kunne man så hjælpe miljøet ved selv at avle proteinet i form af flere bælgplanter - hokus pokus, så sparer man miljøet for udvaskning af kvælstof med miljæssige konsekvenser.

Denne påstand er noget rent sludder, og det har vist sig umuligt at få forskere til at dokumentere påstanden - også politikere må forgæves vente på svaret i deres talrige samråd.

Concita nævner: '

Klimagevinsterne ved at bruge restprodukter eller flerårige afgrøder til foder til grisen er langt større, og samtidig kan de flerårige afgrøder, f.eks græs og kløver, modvirke udvaskning af kvælstof og øge lagringen af kulstof i jorden.

' Det er noget rent nonsens. 1.Sojaskrå er er restprodukt - 2. Flerårige afgrøder som foder til grisene? Jamen grise fodres ikke med hverken kløver eller græs, som Concita nævner. Concita forveksler åbenbart køer og svin? 3. Udvaskningen af kvælstof stiger pga. bælgplanterne.

4. Man øger ikke kulstoflagringen i jorden, de organiske stoffer mineraliseres uanset hvilken afgrøde, der avles. Det ses af analyserne af jordens organiske pulje.

Concita giver sikkert en del gode råd til mange ting - men ikke indenfor det landbrugsfaglige.

  • 18
  • 10

@Steen,

Landmændene, hvis mest feterede og berygtede propagandaorgan, der kalder sig "Bæredygtigt landbrug", har først og fremmest ernæret sig af de virtuelle penge over de sidste 30 år

- det er en gang sludder, som jeg gerne vil have dokumenteret. Bæredygtigt landbrug er et særdeles kompetent organ, som har skrevet en række veldokumenterede artikler om landbruget og de overgreb, som politikere og miljømyndigheder gennem årene har trukket ned over hovedet på erhvervet. Jeg vil gerne bede dig om at dokumentere dine påstande inden jeg drager den konklusion, at du ikke kender noget til erhvervet ud over skrivebordet - hvor tommelfingeren er klar til at trykke på tommel-ned i de indlæg, som skriver positive indlæg om landbruget.

Bl.a. fik BL jo ret i sin analyse over den fejlagtige implementering af vandrammedirektivet, som man måtte trække tilbage inden man fik eksproprieret et areal på størrelse med Lolland - uden erstatning med dog med tilladelse til at betale skat af den jord, samfundet ville inddrage. Bl.a. havde man fejlklassificeret danske vandløb så man slap for at vedligeholde dem med det resultat at mange arealer forsumper - se solid dokumentation på BLs hjemmeside.

Min forventning er den, at du ikke er i stand til at dokumentere et eneste af dine angreb på en seriøs og dygtigt drevet organisation at landbrugere.

  • 6
  • 11

Det virtuelle i pengene ligger i den måde, som de skabes på:

Bankerne sætter deres ufortjente fordringer i verden hver gang en funktionær i sektoren anbringer markøren det rigtige sted i regnskabsprogrammet, og klikker nogle cifre ind via tastaturet. Så er bankpengene skabt. Låntageren har fået sit lån, står i gæld til banken, der sådan set kun har lånt ud, hvad banken ikke havde, men hvad den skabte ud af den blå luft.

http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-228.pdf

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-227...

  • 8
  • 3

så skal man gå til dens kritikere for at forstå den, f.eks. har Kjeld Hansen oplevet dens metoder på egen krop fordi hans kritik rammer præcist og sagligt, hvad man slet ikke kan forsvare sig mod med andet end bøllemetoder fra fænomenets side.

Se tråden, fra om med mit indlæg: http://ing.dk/artikel/kronik-vandmiljoepla...

Organisationens selvbeskrivelse mødes her der og alle steder. Den har mange midler, men ikke ret meget andet end sine interesser at forsvare.

  • 9
  • 3

Kjeld Hansen har vel sin helt egen agenda? http://da.wikipedia.org/wiki/Kjeld_Hansen_...

Hvis det der fremkom over DR skal kaldes for sagligt, så er flere medvirkende da blevet misbrugt. Dybdeborende journalistik forekommer det ikke at være, kun mikrofonholdere.

Concito har ikke forstand på landbrug og da slet ikke omkring fodring, jordbund og udvaskning. Problemet omkring protein-importen skyldes til dels de efterhånden grundløst lave kvælstofnormer vi har i Danmark. Eftervirkningen af efterafgrøder og proteinafgrøder er ikke fagligt, men politisk bestemt.

Men organisationen vil sammen med andre "grønne" organisationer helst udsulte landbruget, og gøre "deres" landbrugsform så afhængig af støtte at mange af dem går fallit. Men det bekymrer ikke dem for bønderne er jo deres "fjender" ligegyldigt hvad de gør.

På trods af det, så ligger dansk landbrug i den bedre del af EU mht. CO2. Det kan sikkert gøres bedre i Brasilien, men det giver ikke danske arbejdspladser.

  • 3
  • 9

Er der nogle, der er så naive, at de tror der vil komme brak-arealer eller jungle, hvor der tidligere blev dyrket soja til Danmark hvis vi stoppede importen i morgen? Danmarks beslaglæggelse af arealer til soja er forsvindende lille og det vil jo i stedet bare bruges til kinesernes storopkøb eller til sukkerrør eller hvedeproduktion. I 2011 blev der importeret 1,421 mio. ton sojaskrå fra Brasilien og Argentina. I 2012 blev der tilsvarende importeret 1,05 mio. ton sojaskrå fra de to lande. Altså en nedgang på hele 26 procent fra 2011 til 2012. Det gennemsnitlige udbytte i de to sydamerikanske lande i 2011 var 2,9 ton/ha. Med den import, der var fra de to lande, svarer det til 71 procent af Sjællands areal i 2011 og kun 52 procent af Sjællands areal i 2012. Udbyttetallene er hentet ved FAO. Ud af det samlede areal med soja i henholdsvis Argentina og Brasilien, som går til de danske landmænd, var det i 2011 kun 1,94 procent af det argentinske areal og 0,28 procent af det brasilianske areal, som blev eksporteret til Danmark.

  • 6
  • 9

........at inden Cand Comm Martin Lidegaard blev valgt som klima, energi og bygningsminister, var han direktør i Concito som han selv var med til at skabe i 2008.

Concito er hovedsædet for den grønne trosretning der har dette problem at deres forhold til tal og facts medfører at kun de ting der kan forblænde tåber vinder fremme.

Verden er som Per A Hansen påpeger mere kompliceret end problemet med transportudledningen af CO2 ved transport af soyaskrå, da soyaskråene er et spildprodukt fra olieudvindingen, der med fordel kan anvendes til føde for grise og køer.

Nu er det således at vi rent faktisk er afhængige af indkomst som landbruget og de deraf afledede arbejdspladser skaber af eksport indtægter. Men det overser grønærterne aldeles

Det er en for enøjet fokusering på transportudgifterne. For uden transport......ingen handel........og ingen handel... ingen velfærdsstat

Prøv at se på hvor megen energi og CO2 udslip det koster at producere og transportere brokkehovedernes i Kina fremstillede,PCér, fladskærme og digitale fotografiapparater. For ikke at glemme cykler,elcykler, smartphones og billigt elektronikværktøj.

  • 6
  • 9

I Danmark er der 486.000 Ha skov, hvorpå der gror 74 mio M^3 træmasse. http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...

Man ønsker at erstatte hele kulmængden i de centrale kraftværker inden 2020 som i 2010 var 42 Twh. I 2010 begyndte man at erstatte kul med træpiller..

For at lave et ton træpiller skal man bruge 1 ton træ til at tørre træet, hertil skal der bruges energi på at snitte, og presse træet i træpiller, herefter skal pillerne males til mel og tørres for det fugt de har optaget under transport inden træmelet kan blæses ind i kedlerne på kraftværkerne. Så for at erstatte de 42 Twh årligt skal der bruges energi fra omkring 25 mio ton træ eller 50 mio m^3 årligt.

Eller skovrydning af 325.000 Ha dansk skov årligt...

Når det er co2-neutralt at efterspørge så enorme mængder træ, så er dyrkning af soja hvor hovedproduktet er olie og soja-en er restproduktet, vel også co2-neutral.

  • 6
  • 1

Om det er danske eller polske landmænd der avler grisene er ligemeget for klimaet og biodiversiteten globalt. MEN, vi har et moralsk ansvar for at sige: det går ikke i længden at Verdens befolkning vokser og vokser og at vi spiser mere og mere kød. Dels udraderer vi alt andet liv, dels kommer vi i bekneb for landbrugsjord, fosfat og alle mulige andre råstoffer som indgår i mekaniseret landbrug.

Det er jo grotesk, at Danmark har klimapolitikker og vil 'gå forrest' når vi samtidig deltager i det vanvid. Den stadige udvidelse af landbrugsarealet, stigende fødevareproduktion baseres på, kan jo kun gå ud over naturområder i 3. verdenslande. Og det betyder en stadig udsendelse af CO2 og tab af biodiversitet.

  • 1
  • 6

Det er jo grotesk, at Danmark har klimapolitikker og vil 'gå forrest' når vi samtidig deltager i det vanvid. Den stadige udvidelse af landbrugsarealet, stigende fødevareproduktion baseres på, kan jo kun gå ud over naturområder i 3. verdenslande. Og det betyder en stadig udsendelse af CO2 og tab af biodiversitet.

Hvis man kan udskifte kul i de centrale kraftværker som udleder 14 mio ton co2 årligt, med træpiller som inkl bearbejdning som i sagens natur skal ske ved bæredygtige brændsler og dermed træ, som derfor udleder 41 mio ton co2, når træ udleder 25 % mere co2 end kul og fordi energiforbruget til tørring mm. bevirker en fordobling af energiforbruget i forhold til kul. Hvis det er bæredygtigt, hvad er så ikke bæredygtig!

  • 4
  • 0

Hvis vi vil følge Concito og lign. behøver vi ikke at lade landbruget følge industrien helt til Kina. Vi vil sikkert kunne nøjes med at flytte det til Polen, der så vidt jeg ved, gerne tager imod danske landmænd og arbejdspladser i næringsmiddelindustrien. Men hvor kuldioxidbesdparelsen blev af i både det ene og det andet tilfælde er gådefuldt.

  • 5
  • 1

Hvis vi er bekymrede for det indenlandske energiregnskab, fordi vi importerer en masse foder, så kan vi glæde os over at vi også eksporterer langt det meste af svinekødet, og derved bliver CO2 regnskabet sikkert i plus. Altså hvis man sådan leger aben med hånden for øjnene der siger lalalalalala for ikke at høre noget.

Men alt i verden hænger jo sammen i dag, så det er vel nærved umuligt at regne hele CO2 forbruget ind i ALT. Man må tage fat, der hvor man kan gøre noget, og det er selvfølgelig IKKE ved bare at importere de ting der kræver meget CO2, men ved at begrænse udledning fra de ting vi selv går og bikser med i lille DK.

  • 1
  • 0

Per Hansen skriver: "2. Flerårige afgrøder som foder til grisene? Jamen grise fodres ikke med hverken kløver eller græs, som Concita nævner."

Prøv at læse og kommentere udfra rapportens kapitel 6. Der fremgår tankerne noget mere klart end i ing.dk's genoptryk af djøf referatet.

Jeg synes da det ville være udmærket arbejde for en højere grad af selvforsyning i landbrugsproduktionen. Også udfra rent strategiske overvejelser. I den forbindelse kan det kun ærge mig at Consito har overset en væsentlig reference. Nemlig AU's arbejde med at forbedre proteinkvaliteten i byg. Det kunne have været interessant at få regnet på hvor meget soja det egentlig kunne fortrænge.

  • 1
  • 1

Det kunne have været interessant at få regnet på hvor meget soja det egentlig kunne fortrænge.

Værdien af grovfoder, specielt græs/kløver er der undersøgt: Risiko for gulfarvning af spæk og dårlig smag. Desuden risiko for større pattegrisedødelighed ved sofodring. http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_r...

Men det er rigtigt at mere proteinrig byg vil kunne fortrænge en del soya. En foderblanding med 40-50% Byg vil indhold af 8% hhv. 14% protein betyde meget i forhold til satsning på et fodermiddel der kun kan omfatte maksimalt 10%. Hvordan det står mht. udvaskning fra kløverarealer burde Concito kunne slå op, men det er uvæsentligt når snævre CO2-betragtninger opstilles. Så hvorfor argumentet om udvaskning bruges kan undre.

  • 0
  • 1

"Men det er rigtigt at mere proteinrig byg vil kunne fortrænge en del soya. En foderblanding med 40-50% Byg vil indhold af 8% hhv. 14% protein betyde meget"

Det er klart og du vil vel frem til at man skal hæve kvælstofnormerne udfra en mere holistisk miljøvurdering. Men der er også en effekt proteinkvaliteten (aminosyresammensætningen). Det er netop noget man har forbedret i byg og det kunne have været interessant få med i rapportens scenarier.

  • 2
  • 1

Faktisk minder svins maver meget om menneskets maver.

Helt rigtigt, men fælles er dog at ubehandlet soja er ufordøjeligt. Her fra Wikipedia: "For human consumption, soybeans must be cooked with "wet" heat to destroy the trypsin inhibitors (serine protease inhibitors). Raw soybeans, including the immature green form, are toxic to humans, swine, chickens, and in fact, all monogastric animals." http://en.wikipedia.org/wiki/Soybean

Derfor i rå form er det uanvendeligt, og fermenteret i form af tofu kun i en mindre del af kosten. Til foder skal den toastes for at være anvendelig og overholde normerne. Derfor var det bedre om noget mere af den protein vi importerer kunne erstattes med byg dyrket herhjemme.

  • 1
  • 2

Per A Hanser er Cand Agro, hvilken uddannelse har du

Nok derfor, hans indlæg er temmeligt teoretiske, hvad med at han kom ud og så en svinebesætning? Det er ikke affald som ellers ville blive pløjet ned, man fodrer svin med. Jeg er selv ud af en svineavler familie med to svineavlscentre.

  • 3
  • 2

Jeg er selv ud af en svineavler familie med to svineavlscentre.

Så må du vide hvad sojamel blev brugt til før de blev "toasted".

"Early Uses. Soybeans were grown for centuries in Asia mainly for their seeds. These were used in preparing a large variety of fresh, fer­mented and dried food products that were con­sidered indispensable to oriental diets. Soybeans were not used to any great extent for forage in Asia.

Early use of soybeans in the United States was for forage and to some extent, green manure. It was not until 1941 that the acreage of' soybeans grown for grain first exceeded that grown for forage and other purposes in the United States." http://agron-www.agron.iastate.edu/Courses...

  • 0
  • 2

@Claus Madsen

Jamen grise fodres ikke med hverken kløver eller græs, som Concita nævner." Prøv at læse og kommentere udfra rapportens kapitel 6. Der fremgår tankerne noget mere klart end i ing.dk's genoptryk af djøf referatet.

- tak for referencen, jeg har læst artiklen og må give dig ret.

Men der er en del fejl i artiklen, som jeg må fastholde. Man postulerer at sojakager er hovedproduktet og sojaolien er et biprodukt. Det er forkert, hvilket også fremgår af det viste skema. At affaldsproduktet efter oliefremstillingen er et værdifuld produkt er indlysende, men det er forkert at stille det op som om det er sojakagerne, der styrer produktionen. Det gør derimod sojaolien, som man for resten korrekt nævner er et alternativ til palmeolie.

Der er intet belæg i Concitas rapport for at postulere, at dansk landbrugs anvendelse af restproduktet sojaskrå har nogen effekt på arealstørrelsen af sojabønner.
Concita nævner ærter, lupiner og solsikke som danske proteinkilder, der kan erstatte sojaskrå. Det må skyldes manglende kendskab til dansk landbrug, som ikke avler solsikker.

At anbefale udvider dyrkning af bælgplanter som erstatning for sojakager aht. mindre udledning af kvælstof er en alvorlig faglig fejltagelsen, som også visse forskere ved Århus universitet begår i følge artikler i JP og Ingeniøren på det sidste. Måske fordi man vrider emner for at finde argumenter fof mindre CO2-udledning?

Masser af målinger ved bl.a. Askov forsøgsstation viser, at bælgplanter er de største udledere af kvælstof til vandmiljøet. Når ikke-landbrugskyndige ikke ved det skyldes det måske at man anvender en fejlbehæftet model - DAISY -, der ikke "kender" bælgplanterne.
  • 2
  • 4

@Steen,

så skal man gå til dens kritikere for at forstå den, f.eks. har Kjeld Hansen oplevet dens metoder på egen krop fordi hans kritik rammer præcist og sagligt, hvad man slet ikke kan forsvare sig mod med andet end bøllemetoder fra fænomenets side.

Bøllemetoder er f.eks. usaglige angreb på landbruget, som du og Keld Hansen står for, og ikke har lyst til at dokumentere. Jeg efterlyste dokumentation for din injurierende påstande om "Bæredygtigt landbrug", men må konkludere at du kun kan kolportere useriøse påstande fra Kjeld Hansen uden at have læst, hvad BL skriver på sin omfangsrige hjemmeside - fint nok på den lokale Bodega, men i dette forum burde det være lidt mere seriøst. I er da meget velkomne til at være kritiske mod dansk landbrug, men hvis man skal tages alvorligt, må der være mere kød på jeres argumenter.

  • 3
  • 5

@Søren,

"spildprodukt" Vi kunne måske få en refrence til dette?

Vi har en række såkaldte olieplanter" - hvor hovedproduktet er olien, der anvendes til forskelligt formål - det som ikke kan sælges til andet formål kan enten afbrændes eller nedpløjes. Landbruget har gennem alle årene gået ind for genbrug og ladet affaldsstofferne indgå i naturens kredsløb. Restproduktet - biproduktet eller spildproduktet - kan anvendes til en række ting.

Min pointe er den, at arealerne med sojabønner ikke afhænger af dansk landbrugs brug af sojaskrå, men af hvor meget sojaolie, der kan afsættes.

Concita o. a. har et andet udgangspunkt, hvor de betragter produktet efter olieudvindingen som hovedproduktet, sikkert for at dreje det ind på CO2-udledningen og klima, hvor der ligger forskningsmillioner?

Hvis du er uenig, så er jeg da meget interesseret i at høre dine argumenter?

  • 2
  • 6

Der er en fuldstændig analogi til dyrkning af raps på danske marker: Landmanden vælger den sort som giver det højeste olieudbytte pr. ha., idet han afregnes efter dette, når han sælger afgrøden. I øvrigt har Concito-rapporten et noget ”gymnasie-agtigt” over sig og viser hverken overblik eller kildekritik. Forfatterne kunne have ved en lille ekstra arbejdsindsats have lavet beregninger over hvor meget det koster i kr. og energi at raffinere proteinafgrøder. Der sælges tonsvis af af sojaproteinkoncentrat, rapsskrå, rapskage, kartoffelproteinkoncentrat. Endvidere bruges der fx i kvægfoder og i mindre mængde i svinefoder fx lucernepiller, grønmel, roepiller etc. Fælles for disse fodermidler er at de er forarbejdet kemisk og/eller enzymatisk og desuden er der brugt en mængde energi til nedtørring. Hvis forfatterne havde foretaget denne beregning ville de nok have fundet ud af, at forædling af proteinet i kløvergræs ikke er videre fordelagtigt. Et af de steder hvor man kunne spare rigtig meget var da få øget råproteinindholdet i specielt hvede, hvilket ville reducere behovet for import af soja betragteligt. Økologisk svineproduktion nævnes som vidt jeg kan se heller ikke i Concito-rapporten, men idet der ikke må anvendes syntetiske aminosyrer i økologisk svinefoder giver det nogle eksorbitante råproteinniveauer i foderet og dermed et ekstra stort behov for rydning af brasiliansk regnskov.

  • 3
  • 0

Det regnestykke er lavet, og det vurderes at vi kan sænke vores import af soya med 25% hvis dansk landbrug får lov til og gøde efter de samme regler som i resten af vores europæiske fællesskab.

  • 1
  • 0

@Steffen,

Et af de steder hvor man kunne spare rigtig meget var da få øget råproteinindholdet i specielt hvede, hvilket ville reducere behovet for import af soja betragteligt.

Du har ret - et større bidrag til øget proteinproduktion i Danmark vil en N-gødskning efter planternes behov give. Men det vil ingen effekt have på sojabønnearalet som Concita o.a. postulerer. Det ændrer intet på klodens behov for sojaolie! Concita skal have ros for at påpege, at sojabønner er et fint alternativ til palmeolie, der gør et sort indhug i den tropiske skov. Og det vil ikke have nogen effekt på hverken klima eller regnskov, som er den egentlige pointe i denne oma. rapporter. Når danske husdyrproducenter er glade for sojaprodukterne skyldes det tonsvis af foderforsøg viser en meget høj biologisk effekt af sojaprodukter.

@Bjarke tak for din opbakning. Som du sikkert ved, så er min største forundring i "Ingeniørdebatten" den, at et stort antal anonyme deltagere ikke ønsker at fagfolk indenfor landbruget ytrer sig, de vil helst beholde deres aversioner mod dansk landbrug for sig selv. Det synes jeg er en skam, man får kun en god debat, hvis der er uenighed. Men jeg er da glad for, at der er en lille kreds af kompetente folk, der bakker op om landbrugets dygtige arbejde.

  • 2
  • 3

@Peter,

Nok derfor, hans indlæg er temmeligt teoretiske, hvad med at han kom ud og så en svinebesætning? Det er ikke affald som ellers ville blive pløjet ned, man fodrer svin med. Jeg er selv ud af en svineavler familie med to svineavlscentre.

- Jeg har både set og passet mange besætninger, både, svin, og køer m. fl. Du har ikke helt forstået mine pointe, som var den enkle, at sojabønnens primære produkt er sojaolien, sojaskrå er et restprodukt af denne udvindingsproces. Det har med andre ord ingen effekt på arealstørrelsen om større eller mindre del af restproduktet bliver anvendt til foder oa. formål. Det kan Concitas skrivebordsteoretikere m. fl. desværre ikke finde ud af. Restproduktet efter presningen af sojaolien kan anvendes til mange ting, det er et værdifult foder. Der er naturligvis altid en rest, der ikke bliver afsat som foder. Den kan man skille sig af med ved f.eks. at bruge den til brændsel eller gødning. Sådan gør man i praksis. Se f.eks. produktion af etylalkohol udfra sukkerrør. Dette her er ikke raketvidenskab, men ganske almindelig praktisk viden.

  • 1
  • 3

Når sojaolien er presset ud af sojabønnerne får man et spildprodukt - sojaskrå - som enten brændes af, pløjes ned som gødning eller bliver omsat i husdyrenes tarmsystem.

Per, når du selv kan skrive ovenstående med den rækkefølge, synes jeg ikke at du skal kalde Concita eller andre for skrivebordsteoretikere.

Det ser nærmest ud til, at du først gennem debatten her har fundet ud af at soyaskråen hovedsageligt benyttes som en værdifuld proteinkilde. Og at der så er en smule restprodukt, som må brændes af eller pløjes ned.

  • 3
  • 1

.....er og bliver grønærter Søren.....vi er alle nødt til at anvende de evner vi har fået til at formidle viden til ignoranter.....som Concito er en værdig repræsentant for...... du må da med et langt liv som formidler(underviser) af og til, have gjort dig nogle tanker om, hvad der gik galt når forventede resultater ikke blev opnået.

Var det din formulering og rækkefølgen, eller var det modtagerne der havde mangler:) ( I hvert tilfælde kan mine elever huske mig og mine kommentarer til deres evner i mindst 26 år :) )

Du har givet som jeg og Per A, måtte ændre på rækkefølger i undervisningsfremstillinger for at opnå forståelser for emnet kemi.

Og med den enorme lønsum, lig nul, der tilbydes specialister her, for at dele deres viden her med andre, synes jeg, at der er langt væsentligere ting at tilføre denne debat end den inkvisition af Pers fremstilling du fremkommer med. Du melder dig faktisk her som det modsatte af hvad du er, tænk over det!

Hvis du har passet dit job som forsker og underviser, hvad jeg tror du har, så er der vel ingen af dine elever, der ville levere uvederhæftige data til Concito vel? For jeg går da ud fra som givet, at det er kemi og ikke religion du har beskæftiget dig med.

Og jeg er overbevist om at det ville være svært for Concito at bruge dine elevers data al den stund at facts er svære at sælge til religiøse Maren i kæret :)

  • 1
  • 3

"Min pointe er den, at arealerne med sojabønner ikke afhænger af dansk landbrugs brug af sojaskrå, men af hvor meget sojaolie, der kan afsættes."

Den tror jeg ikke holder vand, men du må da gerne komme med nogle tal for værdien af hhv. olie og kage/skrå sådan bønne for bønne. Efter min bedste overbevisning er kagen alt for værdifuld til at blive betragtet som et simpelt affaldsprodukt (i modsætning til f.eks. sukkerrørsbagasse).

Til gengæld mener jeg, at man kan argumentere for at svinebønderne gør en god gerning ved at billiggøre sojaolien. Alternativet i mange frituregryder ville jo være palmeolie som har et langt større "regnskovsfodaftryk".

  • 1
  • 1

Den tror jeg ikke holder vand, men du må da gerne komme med nogle tal for værdien af hhv. olie og kage/skrå sådan bønne for bønne. Efter min bedste overbevisning er kagen alt for værdifuld til at blive betragtet som et simpelt affaldsprodukt (i modsætning til f.eks. sukkerrørsbagasse).

Det kan der vist ikke være nogen tvivl om overhovedet (at kagen er et restprodukt uden megen værdi)...

Priser på en anden planteolie Rapsolie se http://www.dajolka.dk/rapsolie.htm

Der importeres meget til Europa fra bla. argentina.

6 kr/l og restproduktet rapskagen den koster med garanti under 1/10.

Og det må givet være det samme for Soja.

  • 0
  • 0

Per, når du selv kan skrive ovenstående med den rækkefølge, synes jeg ikke at du skal kalde Concita eller andre for skrivebordsteoretikere. Det ser nærmest ud til, at du først gennem debatten her har fundet ud af at soyaskråen hovedsageligt benyttes som en værdifuld proteinkilde. Og at der så er en smule restprodukt, som må brændes af eller pløjes ned.

Søren, tak for indlægget, der bekræfter en af mine pointer i tidligere indlæg

Jeg har eksamen i bl.a. olieplanter og ved naturligvis at det primære produkt er olien, restproduktet er affald ligesom halm kan betegnes som affald fra kornproduktionen. At man så oparbejder affaldet/biproduktet fra sojaolieproduktionen til et værdifuldt fodermiddel til husdyr er med til at give bedre økonomi for avlerne, men det er da behovet for sojaolie, der bestemmer hvor store arealer, der dyrkes. Det ser ud til, at du mener der er samme mængde, der vil blive pløjet ned eller brændt, uanset om man undlader at bruge restprodukterne til syrefoder eller ej? Det er jeg helt uenig i. Det er da udmærket at dygtige kemikere har fundet anvendelsesmuligheder for diverse affaldsprodukter fra sprit-, planteolie- kornprodukter m.v., og landbruget bruger gerne produkter, hvis priser er rigtig og fodringsforsøg viser det.

Når Concitas skrivebordsteoretikere optræder som landbrugsekspert og postulerer, at bare landbruget undlader at bruge sojaprodukterne, så vil det give bedre klima og bevare regnskoven fordi arealet så går ned, så burde det være grund til at se deres argumentation efter i sømmene, men hvad sker der? Ingen kritiske bemærkninger, man går i stedet efter de, der ser kritisk på Concitas argumenter, man har placeret sig i den argumentielle hængekøje. Hvorfor er der f.eks. ingen kemikere på tråden der kan fortælle, at det ikke gør nogen forskel på CO2-regnskabet, om husdyrene æder sojaprodukterne - der dannes CO2 i samme mængder, uanset hvordan de omsættes - af bakterier i jorden eller sælges som brændsel. Eller har du andre forsklag til, hvad restprodukterne skal anvendes til, så det ikke udvikler CO2?

Der samme gælder for alle olieprodukter - bomuldsfrø, jordnødder m.v. - og fra ølfabrikationen, hvor affaldsprodukterne også anvendes som dyrefoder.

Det sidste glemmer mange "eksperter", der plæderer for at udfase husdyrene, så man kan brødføde flere mennesker på kloden.

@Claus, jeg er enig i dit udmærkede indlæg. Som du kan se har jeg da heller ikke omtalt restprodukterne som værdiløse, men som fremragende fodermidler med høj biologisk værdi. Min pointe er en anden, nemlig at det er olien der bestemmer arealbehovet, der er ingen klima- eller regnskovseffekt. Uenige i denne påstand bedes henvise til peer-reviewede artikler om emnet.

  • 1
  • 1

Det ser ud til, at du mener der er samme mængde, der vil blive pløjet ned eller brændt, uanset om man undlader at bruge restprodukterne til syrefoder eller ej? Det er jeg helt uenig i.

Det mener jeg aldeles ikke! Og hvis du for fremtiden kunne undlade at fortolke, hvad andre mener i dine utroligt lange indlæg, så ville mange af de her debatter blive klarere og især kortere. For alt for mange gange fortolker du forkert. Jeg synes bare, at du skulle indrømme, at det var en stor fejl at antyde, at rapskagen var et restprodukt stort set uden værdi. Og her fortolker jeg ikke, hvad du måtte mene - men hvad du skrev!

  • 1
  • 1

eg synes bare, at du skulle indrømme, at det var en stor fejl at antyde, at rapskagen var et restprodukt stort set uden værdi.

Det var soyaskrå, og værdien er mindre end hovedproduktet: olien.

Spildprodukter som mask, roeaffald, roepiller, rapsskrå, citruskvas mm. bruges til dyrefoder efter markedspriser. Værdien er steget med efterspørgslen, efter fodringsforsøg har vist at de kan bruges med fordel. Hvad der førhen var affald er idag en resource.

  • 2
  • 0

Det mener jeg aldeles ikke! Og hvis du for fremtiden kunne undlade at fortolke, hvad andre mener i dine utroligt lange indlæg, så ville mange af de her debatter blive klarere og især kortere. For alt for mange gange fortolker du forkert. Jeg synes bare, at du skulle indrømme, at det var en stor fejl at antyde, at rapskagen var et restprodukt stort set uden værdi. Og her fortolker jeg ikke, hvad du måtte mene - men hvad du skrev!

@Søren, jeg vil anmode om at du fremover tager udgangspunkt i det, jeg skriver og ikke i, hvad du mener jeg har skrevet. Intet sted har jeg end antydet at rapskager/sojaskrå er uden værdi, det er en ren fortolkning - og du overser helt, at Concita jo gerne ser man helt udfaser brugen af sojaskrå i landbruget - hvor er det værdifulde så henne? Vil du venligst angive hvor jeg har skrevet det, du postulerer - gerne med dato og klokkeslæt på indlægget for at gøre det helt præcist.

Jeg har tværtimod nævnt at restproduktet efter olieplanterne giver et værdifuldt foder - og har argumenter for at Concitas konklusioner er forkerte.

Når mine indlæg bliver en anelse for lange kan det skyldes, at jeg skal tilbagevise en række misinformationer om landbruget hos både Concita og debattørerne og tilbagevise evt. beskyldninger eller misforståelser. - Der er specielt 2 essentielle punkter i artiklen, som du ikke gerne vil ind på, men vil hellere dissekere mine tekster i detaljer i stedet for at tage udgangspunkt i mine argumenter - det kaldes for debat!

1I. Postulatet fra Concita om at erstatte sojaprodukter med hjemmeavlet proteinfoder vil resultere i mindre CO2-udslip og mindre N-udvaskning er faglig forkert fordi:

a) Hvis man ikke bruger sojaskrå som foder vil der blive en meget stor rest, der skal bruges til andet formål - jeg har nævnt afbrænding, gødskning og ingen har forslået andet.

b) Det giver samme CO2-udslip uanset hvorledes restproduktet efter sojaolieproduktionen anvendes.

c) Arealet med sojabønner styres af behovet for sojaolie, derfor vil Concitas forskal ikke have nogen effekt på regnskovens areal.

d) Dyrkning af bælgplanter i landbruget resulterer i større N-udvaskning fra jorden.
Hvorfor man hellere vil dissekere mine tekster i stedet for at debattere ovenstående forstår jeg ganske enkelt ikke, jeg synes der er grund til at stille spørgsmålstegn ved Concitas konklusioner og havde håbet på en seriøs debat. I stedet har to i debatten rakket ned på "Bæredygtigt Landbrug" - og har ikke lyst til at dokumentere noget som helst - det har givet en masse tommel-op. Det er useriøst.

Søren, meld dig ind i debatten om det aktuelle emne, du har tidligere skrevet gode indlæg.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten