Miljøminister Magnus Heunicke går ind i sagen om rensevirksomheden RGS Nordic.
Kammeradvokaten har i 2021 rejst tvivl om lovligheden bag virksomhedens tilladelse til at importere restaffald fra den norske olieproduktion, skriver dr.dk.
I går søndag afslørede DR afsløre, at en række interne dokumenter i Miljøministeriet viser, at Kammeradvokaten bekymring går på, omvirksomhedens import og bearbejdning af restaffald fra den norske olieproduktion er lovlig.
Samtidig viser dokumenterne, som DR er i besiddelse af, at Miljøstyrelsens egne embedsmænd vurderer, at landets kommuner potentielt kan ende med at godkende ulovlig oprettelse af såkaldte blandingszoner, såfremt de følger styrelsens egen vejledning.
»Jeg vil sørge for, at vi får tjekket op på den her sag, og at de beslutninger, der er taget i de forskellige dele af miljømyndighederne, er korrekte. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er et alvorligt problem, hvis der er fejl i vejledningen og konklusionerne fra vores myndigheder. Derfor er vi nødt til at få undersøgt det her til bunds,« siger Magnus Heunicke til DR.
De nye oplysninger betyder ifølge Sjællandske Nyheder , at Slagelse Kommune, som er miljømyndighed for RGS Nordic har valgt at udskyde den miljøgodkendelse, som skulle være vedtaget i aften mandag.
De to spor i sagen om RGS Nordic:
Det første spor i sagen handler om RGS Nordics import og bearbejdning af restaffald fra den norske olieproduktion.
I EU må man ikke uden videre importere og eksportere oliespildevand.
I oktober kunne netmediet Zetland afsløre, at RGS Nordic har fundet en vej udenom disse regler ved at importere til 'nyttiggørelse'. Det vil sige, at spildevandet genanvendes fremfor bortskaffes og holder sig indenfor EU's regler.
Ifølge Zetland har RGS Nordic fået tilladelse til at bearbejde 500.000 ton olieaffald over en treårig periode.
Men i et brev til Miljøstyrelsen anslår virksomheden, at den kun kan nyttiggøre omkring 'tre en halv procent' af det affald, den importerer.
Det betyder, at langt størstedelen af olieaffaldet de facto bliver importeret til bortskaffelse, selvom det gøres under en tilladelse til at importere til nyttiggørelse.
Spørgsmålet er, om en udnyttelse på tre en halv procent er nok til, at EU's regler er overholdt.
Ifølge DR har Miljøministeriet oplyst, at hvis kommunerne »følger Miljøstyrelsens vejledning på området« er der en betydelig risiko for, at der bliver godkendt en ulovlig udledning af spildevand.
Miljøministeriets udmelding kombineret med Kammeradvokatens vurdering betyder nu, at Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil have undersøgt sagen.
Det andet spor: Blandingszoner og barium
Sagens andet spor handler om den blandingszone, som vil blive oprettet, såfremt Slagelse Kommune godkender den nu udsatte miljøgodkendelse.
For her kan Slagelse Kommune komme i problemer, såfremt den ankes til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ifølge DR's oplysninger slog nævnet i 2021 fast, at »det er en forudsætning for fastsættelse af en blandingszone, (…) at miljøkvalitetskravene ikke overskrides uden for blandingszonen«.
I udkastet til miljøgodkendelsen er miljøkvalitetskravet for en række stoffer, heriblandt arsen, bly og kobber, allerede overskredet uden for blandingszonen ved Agersø Sund, hvor RGS Nordic udleder sit spildevand.
I en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2021 må miljøkvalitetskravene for de givne stoffer ikke overskrides udenfor blandingszonen. Derfor kan godkendelsen potentielt være problematisk, såfremt Slagelse Kommune vælger at godkende den.
Tidligere på året kunne Ingeniøren afsløre, at RGS Nordic har tilladelse til at udlede store mængder miljøfremmede stoffer til Agersø Sund, heriblandt kviksølv, PFOS, det stærkt miljøskadelige flouranthren samt en række hormonforstyrrende stoffer.
Og særligt bemærkelsesværdigt er den høje udledning af barium ifølge Henrik Rasmus Andersen, forsker i vandbehandling ved DTU, og som blandt andet arbejder med rensning af vand fra dansk olieproduktion, .
Netop barium er et kendt restprodukt fra olieproduktionen.
»Det har jeg aldrig set før, og jeg er meget overrasket over, at tallet er så højt,« sagde han til Ingeniøren, da vi i august gennemgik udkastet til RGS Nordics miljøgodkendelse.
Udledningen af barium og øvrige miljøfremmede stoffer sker i en såkaldt blandingszone, som er en zone i et vandområde, hvor man tillader overskridelser af miljøfremmede stoffer.
Blandingszonen, som indgår i udkastet til RGS Nordics miljøgodkendelse, er landets definitivt største med en udstrækning på 350 meter.
Den er langt fra den eneste af sin slags.
Ingeniørens kortlægning påviser, at der på landsplan findes mere end 40 af disse zoner, men at forskere vurderer at myndighederne ikke har gjort nok for at få samlet eller tjekket zonerne.
Det har vakt forargelse hos blandt andet Lisbeth E. Knudsen, humantoksikolog ved Københavns Universitet.
»Langt de fleste af de stoffer, der indgår i kortlægningen, er enten mistænkte eller bekræftet i at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende og i enkelte tilfælde også nerveskadende. Og mange af dem vil blive optaget af fiskene og binde sig i dem, og når vi efterfølgende spiser dem, optager vi stofferne,« sagde hun til Ingeniøren i oktober.
I Miljøstyrelsen, som er øverste myndighed på området, affejede man dengang kritikken med, at det var op til de enkelte kommuner at indberette blandingszoner.
»Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysningerne fra kommunerne, som der henvises til, og har derfor ingen holdning til det,« skrev styrelsen i et svar til Ingeniøren.
Her kan du se de mere end 40 blandingszoner, som Ingeniøren foreløbigt har fundet frem til:
