Dansk iltrobot skal automatisere behandlingen af KOL-patienter

Dansk iltrobot skal automatisere behandlingen af KOL-patienter

Hvidovre Hospital, DTU Elektro og it-firmaet Pactor er på vej med en robot, der kan forbedre iltbehandling og forkorte indlæggelser.

Når en KOL-patient bliver indlagt på hospitalet med vejrtrækningsproblemer, skal sygeplejersker døgnet igennem manuelt forbi og tjekke iltindholdet i patientens blod ved hjælp af en fingerklemme – et pulsoximeter – der gennemlyser fingeren med infrarødt lys.

Hvis iltindholdet er for lavt, skruer man manuelt op for ilten. Er det for højt, skruer man tilsvarende ned.

I nær fremtid bliver behandlingen automatiseret med en iltrobot – O2matic – udviklet af Hvidovre Hospital, DTU Elektro og it-virksomheden Pactor. Robotten benytter data fra pulsoximetret til at skrue op og ned for ventilen til ilten.

»Set fra et ingeniørmæssigt reguleringsteknisk synspunkt er det her en ret simpel opgave forstået på den måde, at man benytter noget, man har kunnet i ret lang tid, og sætter det sammen med en lægefaglig viden og kobler det kommercielle lag på, siger Ole Ravn,« leder af Automation and Control på DTU Elektro.

På vej mod kliniske forsøg

Arbejdet med iltrobotten har været i gang i flere år, og nu har Innovationsfonden givet syv millioner kroner til at få robotten færdig, godkendt til medicinske forsøg senere i år og CE-mærket, så den kan sælges i EU senest fra 2019.

Danskerne troede egentlig, at deres idé var unik, men for nyligt har et canadisk firma lavet kliniske forsøg med en lignende iltrobot. Så nu haster det.

Iltrobotten O2matic under test. (Foto: Pactor A/S)

Målet er, at Hvidovre Hospital næste år står i spidsen for et stort patientforsøg med 300 KOL-patienter, hvor robotten automatisk regulerer ilten hos halvdelen af dem. Det vil kræve cirka 50 robotter.

Dårlig iltregulering kan koste liv

Normalt er KOL-patienter indlagt i fem dage, og man forventer, at en automatisering vil reducere indlæggelsestiden med op til et halvt døgn. Det vil kunne spare personale og sengepladser.

Men ifølge idémanden, overlæge Ejvind Frausing på Hvidovre Hospital, handler det i højere grad om patientsikkerhed:

»Vores kliniske erfaringer er, at vi ikke får nedtrappet patienternes iltbehandling hurtigt nok. Man kan strengt taget godt forestille sig, at KOL-patienter dør, fordi de ikke får den optimale behandling, når sygeplejersken kun kommer forbi med et vist interval.«

Hvis KOL-patienter får for meget ilt, hæmmer det deres vejrtrækning, og de kan få brug for respiratorbehandling for ikke at dø. Omvendt er det livstruende, hvis organer får for lidt ilt.

»Så derfor tænker vi, at det også kan reducere antallet af dødsfald, fordi vi med O2matic får meget tættere kontrol med iltmætningen, og robotten doserer ilten mere præcist,« siger Ejvind Frausing.

Sikkerhed frem for ambitioner

Under arbejdet med projektet har folkene bag valgt at sænke ambitionsniveauet lidt. Oprindeligt havde man mange gode ideer til overvågning og styring af patienten, men risikoen for hacking af udstyr er for høj, har man konkluderet:

»Vi kan se, at der kan ske ting, som vi ikke kan styre over et netværk. Så vi har sorteret det fra i første omgang,« siger Farzad Saber, direktør i Pactor.

Derimod overvejer man at udvide O2matic til at inddrage andre vitale parametre omkring patientens tilstand, f.eks. vejrtrækningsfrekvens.

Man håber også på sigt at udvikle en iltrobot til hjemmebrug, men det vil igen kræve netværksovervågning fra sygehuset og øge risikoen for hacking.

Kommentarer (4)

Min mor var KOL patient, og da hun fik ilt, var hun ved at kvæles i kulilte. På grund af KOL var der problemer med at give hende ilt - hun var ved at kvæles når de gav hende ilt. Så løsningen var ikke at skrue op for ilten - tværtimod, at skrue ned, og få hende til at trække luften selv.

Måske burde apparatet også indeholde kulilte sensor hvis den skal kunne give en optimal behandling for KOL patienter - så den som minimum kan give en alarm, før patienterne dør af kulilteforgiftning.

  • 0
  • 0

Apparatet kan sikkert bedre dosere ilten korrekt end personalet. Personalet måler ilten på et bestemt tidspunkt hver dag. I praksis er iltniveauet ikke konstant, og kan nemt gå ned når en person sover, og behandles med beroligende midler, på grund af vejrtrækningen. Personer, der ikke kan få vejret, har det med at hidse sig op.

  • 0
  • 0