Dansk husdyrgødning bidrager til en stor del af svovlen i atmosfæren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk husdyrgødning bidrager til en stor del af svovlen i atmosfæren

Danmarks bestræbelser på at reducere bidraget til svovl i atmosfæren har indtil nu især koncentreret sig om udledning fra forbrændingsmotorer og kraftværker.

Men et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at fordampning af svovlbrinte fra husdyrgødning i danske stalde med svin og køer bidrager med op til en tredjedel af den menneskeskabte landbaserede emission af svovl.

Studiet er netop offentliggjort i tidskriftet Nature Communications, skriver Aarhus Universitet.

Det giver ifølge forskerne nye muligheder for at arbejde mere målrettet med at begrænse udledningen af svovl fra husdyrbruget.

»Når vi taler om, at husdyrgødning står for en tredjedel af udledningen, skal det understreges, at der er en vis usikkerhed ved tallene, idet ikke alle kilder er målt grundigt. På den anden side er vi sikre på, at landbruget står for et væsentligt bidrag,« siger Anders Feilberg, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, til Ingeniøren.

»Derfor vil det være godt at få foretaget flere målinger, også i andre lande med andre produktionsvilkår i landbruget og ved andre klimatiske forhold,« siger han.

Mobilt massespektrometer

Det har tidligere været muligt at undersøge landbrugets udledning af svovlbrinte, men der findes kun få gode undersøgelser.

Læs også: EU-lande blokerer for ny godkendelse af Roundup-stof

I de senere år har Aarhus Universitet anvendt et mobilt massespektrometer (PTR-MS) placeret på svine- og kvæggårde til at bestemme stoffernes molekylevægt i luftprøverne. Ved PTR-MS ioniserer man de kemiske stoffer ved at overføre en proton til stofferne.

Man sorterer de protonerede stoffer efter deres masse, og så detekterer man efterfølgerne ionerne, der er blevet dannet, og omsætter det til en koncentration i den luft, man har målt.

Målinger hos svin og kvæg

Der er tale om få målesteder, men med et stort datamateriale fra hvert sted. Forskerne begyndte målingerne i 2009 og sluttede i 2015.

Læs også: Miljøministeren vil fjerne naturbeskyttelsen fra 23.000 hektar

Målingerne er foretaget konstant døgnet rundt, og på forskellige årstider og i perioder fra 7 til 28 dage.

Der er fortrinsvist målt på svinefarme, og kun en enkelt kvægbesætning.

Forskerne kunne se variation af udledningen og koncentrationen over døgnet og i forhold til årstiden.

I undersøgelsen har Institut for Ingeniørvidenskab sammenlignet svovlemissionen fra landbrug og alt andet end landbrug (baseret på henholdsvis udledning af svovlbrinte og svovldioxid).

Der kan man se, at landbrugets tal udgør cirka 33 procent (5,72 fra andre kilder end landbruget, det vil sige industri, kraftværker, vejtransport – og 2,81 fra landbrug forstået som svin, kvæg og gylle og smådyrslandbrug). Der er tale om landbaserede tale, for skibsfartens udledning indgår ikke i opgørelsen.

Model med ammoniak og svovlbrinte

Når forskerne til trods for de forholdsvis få målinger alligevel konkluderer, at husdyrproduktionen i Danmark står for omkring en tredjedel af det ’menneskeskabte’ bidrag til svovl i atmosfæren i Danmark, skyldes det en model, de har lavet.

Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

Forskerne har over årene indsamlet en stor mængde data på målinger af svovlbrinte og ammoniak på husdyrslandbrug, så de kan bruge de to stoffer til sammenligningsgrundlag.

»Der var stor korrelation mellem svovlbrinte og ammoniak. Når vi ser det igen og igen, gør vi den antagelse, at det må være et generelt fænomen, at de stoffer er rimeligt korrelerede. Derfor kan man bruge opgørelser af ammoniak som reference til at estimere udledning af svovlbrinte. Så 1 kilo ammoniak fra en kilde (svin eller kvæg, red.) svarer til x gram svovlbrinte, og på den måde brede det ud, fordi Danmark har detaljerede opgørelser af ammoniak fra landbruget,« forklarer Anders Feilberg.

Opfordrer til mere forskning

Ifølge Anders Feilberg er der tale om et sideprojekt til en undersøgelse af lugtemission fra husdyrsproduktion, men man stod pludselig med et stort datamateriale omkring svovlbrinte og en så interessant opdagelse, at man har valgt at offentliggøre tallene i en videnskabelig artikel for at dele den viden.

»Vi synes, at det er vigtigt at få tallene ud, fordi svovl betyder noget for atmosfæren, og er en del af et luftforureningskompleks,« siger Anders Feilberg.

»Nu fokuserer vi på ét område – Danmark - hvor der er høj husdyrproduktion, men vi siger ikke noget om, hvad undersøgelsen kan betyde på globalt plan. Det bør undersøges yderligere«, siger han.

Sådan ser det mobile massespektrometer (PTR-MS) ud. Illustration: Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en pind i landbrugets ligkiste....

Men ret skal være ret, og åben spredning af gylle, som på billedet, har ikke været tilladt eller brugt i Danmark i flere år.

Billedet stammer fra en spansk? sproget hjemmeside, og det er ikke god journalistik at bringe det i forbindelse med dansk landbrug.

  • 10
  • 2

Tvivler også på at lige præcist dansk landbrug bidrager til en stor del af svovlen i den samlede atmosfære. Det er ikke nogen særlig god overskrift for et seriøst tidsskrift.

  • 13
  • 3

Svovl specielt svovldisulfid findes også i menneskers tarmgas, selv ved minimal koncentration stinker det. Midlet Aeropax reducerer lugtplagen.

Som landmand husker jeg en jordbrugskonsulent for 25 år siden sagde til mig, at kunstgødning til specielt raps skal være med svovl, svarende til ca. 30 kg/ha. Forinden kulkraftværkerne havde røgrensning var det ikke nødvendigt, men man blev opmærksom på S-mangelsymptomer i rapsmarkerne som følge af røgrensningen, derfor anses svovl faktisk som et makromineral ved jordbrugsgødskning.

Om det var elektrofiltret som tog svovlen ved jeg ikke, men som maskinmester, da ved jeg at vi/ kraftværkerne solgte flyveasken fra el-filteret til cementindustrien, så cement må indeholde en del svovl.

Men når svovl fra naturlig gødning fra dyr, her beskrives som et problem fra landbruget, så lovprises vel den amerikanske bøffelkrig i 1800'tallet hvor millioner af vildtlevende okser blev skudt ned, kun som led i at udrydde indianerne.

  • 12
  • 4

Den største kilde til svovl i gyllen, kommer fra tilsætning af svovlsyre. Det skulle mindske ammoniakfordampningen, samtidig tilføres afgrøderne et svovltilskud.
Svovlmangel har ikke kun været begrænset til rapsmarker, derfor bruges der hovedsagligt kunstgødning med svovl. Selv økologer bruger svovl(og svovlsyre)
Aarhuis Uni burde udtale sig om alt andet end dansk landbrug, da de tydeligvis ikke tager udgangspunkt i de Danske forhold.(Eller ser med skyggeklapper)
NB! Herhjemme bruges gyllenedfældning og udlægning med slæbeslanger.

  • 8
  • 5

Der er sammenlignet med Nederlandsk emission, der er noget større. Er der skelet til forsøg med gylleforsuring med svovlsyre? (F.eks. landbrugets forsøg)
Er der tal fra vore andre naboer? De udenlandske undersøgelser skal naturligvis foretages af de udenlandske forskningsinstitutioner og myndigheder.
Fra Skibstrafik i sund og bælter(De er behændigt udeladt)?
Så også her(svovl) er det danske bidrag forholdsvist lille, sammenlignet med vore naboer. Hvor meget måles der på Island? Vulkaner er en betydelig kilde af mange forskellige gasser.

  • 5
  • 2

Er der så nogen der ved hvor meget svovl, hunde, katte og heste, kort sagt alle kæledyrene bidrager med ?

Men det er måske ikke pænt at inddrage dem, de glemmes ofte når sådanne beregninger udføres ?

Dyr til fødevarer er vel trods alt de mest nødvendige for vores overlevelse.

  • 5
  • 5

Hej Bent

Du har helt ret. Billedet er fra et fotobureau, og det er mig der har valgt det. Egentligt burde jeg have fanget den i aftes, da jeg valgte det. Jeg kommer fra Bornholm og er ofte derovre - så jeg burde jo have tænkt på det.

Vi finder et andet

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 8
  • 0

Jeg kender et par landmænd, og jeg kan forsikre Jer om, at de gør alt hvad der står i deres magt for at demotivere deres børn fra valg af dén livsbane, så det løser sig altsammen. Landbrug i DK ophører, og jordkloden er reddet. Alene det forhold, at generationsskifte på det nærmeste er umulig idag (p.g.a. de svimlende priser på bedrifter) bidrager til, at problemet forsvinder helt af sig selv. Der skal nok være nogle organisationer ganske som for fiskeriet og søfarten der vil kæmpe imod, men det vil allerhøjest forhale resultatet en smule. Man skal bare ikke være naiv - bedrifterne vil køre videre i den tid det vil tage for bankerne/kredtirforeningerne at hensætte al den ugendrivelige kredit de har ydet landbruget, og der er altså kun én part til at betale ; alle os andre idet direktørerne jo åbenbart har en grundlovsfæstet ret til deres mange mange millioner i bonus, og hvor meget drejer det sig så om ? Omkring en 350.000.000.000 kroner eller noget i det lag ?

  • 8
  • 1

IPCC har lavet klimamodeller siden 1990 uden at indregne husdyrenes (m.m.) SVOVL-udledning.

Det viser lidt om upålideligheden af IPCC's klimamodeller, at IPCC nu gennem 27 år har udsendt den ene "forbedrede" klimamodel efter den anden uden at medtage husdyrs, antilopers (m.m.) SVOVL-udledning.

Bemærk, at jeg ikke benægter klimaændringerne.
Bemærk, at jeg ikke benægter, at menneskelig aktivitet har indflydelse på klimaet.

Til gengæld mener jeg, at IPCC's klimamodeller i mange henseender mest er en pengemaskine for "klimaforskere".

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 3
  • 7

Nu mangler vi snart bare den nyhed, at "nyere forskning på Aarhus Universitet viser, at vi alle bør grave os ned, ellers går naturen under."

Det er snart lidt trættende, alt det "nye studie på et eller andet perifert universitet vise."

Tænk om disse studerende forskere for en gangs skyld kunne tage sig sammen til at anlægge det udgangspunkt,. at vi alle nu engang er her, og at vi alle skal have ordentlig mad hver dag som de basale altædende rovdyr vi nu engang er, og at velfærdssamfundet kræver individuel transport og strøm i stikkontakterne hele tiden.

  • 2
  • 6

Tak til journalisten for at skifte billedet.

Med det niveau diskussionen har taget må jeg erkende, at det var lige meget hvilket billede der var bragt...

  • 5
  • 1

Debatten kørte helt af sporet.
De to deltagere, der deltog flittigt er fjernet fra denne debat og har fået besked om, at vi har regler om ordentlig tone.

mvh Henrik Heide
Redkationschef

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten