Dansk havbund kan kortlægges med grøn laser

I Vadehavet og hvor de nye broer over Storstrømmen og Roskilde Fjord skal opføres, er den kystnære havbund opmålt ved at måle reflek­sionen af grønne laserpulser, der sendes af sted fra et fly.

Danmark er kortlagt ned til mindste detalje – også i højden, hvor laserscanninger fra fly har afsløret terrænet. Men der er ikke helt styr på havdybden, i hvert fald ikke tættest på kysten, hvor skibe med ekkolod ikke kommer ind.

Det kan der nu rådes bod på, for netop herinde, hvor havet kun er op til cirka otte meter dybt, kan lyspulser fra en kraftig grøn laser om­ bord på et fly trænge ned til havbunden og op til flyet igen, hvor de reflekterede signaler kan opfanges af sensorer og efter en tur igennem computeren røbe havbundens kontur.

I Danmark blev metoden først afprøvet i april sidste år, hvor havbunden ud for 4,5 km af Nordsjællands kyst i omegnen af Rågeleje blev opmålt af ingeniørfirmaet Niras som led i et pilotprojekt på bestilling af Kystdirektoratet.

Siden har Niras brugt laser fra fly til at kortlægge den kystnære havbund i de områder, hvor der skal bygges broer over Storstrømmen og over Roskilde Fjord ved Frederikssund, så brobyggerne har tjek på havbundsforholdene.

For nylig er Vadehavet også blevet overfløjet, fortæller Laurids Rolighed Larsen, der er landinspektør hos Niras og leder arbejdet med opmåling af havbund:

»Vi har scannet Vadehavet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet. De vil gerne vide, hvordan Vadehavet forandrer sig over tid,« fortæller han.

Klarer otte meter vand

Laserscanningen foregår ved at måle den tid, det tager, fra en laserpuls sendes af sted, til den reflekterede puls vender tilbage. Det lyder simpelt, men når det er havdybder, der skal opmåles, er det ikke helt enkelt.

Her skal man nemlig tage hensyn til en lang række forhold, bl.a. at lyset bevæger sig langsommere igennem vand end gennem luft, og at lyset brydes i vandoverfladen.

Hvert sekund sendes 256.000 laserpulser mod havet, og efter en grundig analyse af de tilbagekastede signaler er resultatet 20-30 målepunkter pr. kvadratmeter på lavt vand – færre længere ude.

Det er nok til at identificere store sten, der ligger på havbunden, og kan være til fare for søfarten, så laser­opmålingen kan altså give mere præcise søkort og dermed større navigationssikkerhed.

Metoden kan også bruges, når der skal lægges planer for kystbeskyttelse – her skal man kende bundforholdene, hvis man for eksempel skal finde ud af, hvordan man bedst sandfodrer.

Med den grønne laser kan man måle vanddybder med en præcision på plus/minus fem centimeter, og metoden fungerer også over land. Det betyder, at vandløb og brinker kan opmåles, så man får et bedre overblik over vandløbenes tilstand.

»En opmåling af de kystnære hav­områder kunne få stor akademisk betydning, for eksempel inden for biologi og arkæologi« siger Laurids Rolighed Larsen.

»Metoden kan udvikles, så man kan identificere sådan noget som ålegræs og muslingebanker, og man kan også forestille sig, at marine­arkæologer kan bruge de præcise data til at opdage undersøiske fortidsminder.«

Kommentarer (3)

udfordringen med laser er at den ikke kan se igennem mange ting. Feks områder med ålegræs vil man måle tæt på plantetoppen og ikke havbunden. Der har radar nogle fordele da frekvenserne kan indstilles til at se igennem visse materialer. Radar har dog ikke opløsningen. Det sjove bliver når man fusionerer de to sæt målinger. Derved bliver det nemmere at identificerer hvad der er hvad. Med 20-30 målinger per kvm kan man begynde at lave statistiske beregninger til automatisk genkendelse af objekter.

  • 0
  • 0

Differencen kan jo være plantevækst, men hvordan med vrag? Egentlig burde det være pligt ved råstofindvinding, så sårbare vandmiljøer kan fredes.(ifm. stenfiskeri og sandfodring)

  • 0
  • 0