Dansk halm taber til udenlandske træpiller - fabrik i Køge lukkes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk halm taber til udenlandske træpiller - fabrik i Køge lukkes

Efter forgæves forsøg på at sælge halmpille-fabrikken i Køge har svenske Vattenfall nu besluttet at stoppe al produktion omkring 1. april.

Fabrikken presser piller af halm, og halmpillerne leveres til koncernens eget kraftværk på Amager.

»Halmpillerne kan ikke klare sig i konkurrencen med træpiller. For det første er halmen for dyr i indkøb, og for det andet er halmpillerne forbrændingsteknisk sværere at håndtere for kraftværket,« siger direktør for Vattenfalls aktiviteter i Danmark Jørgen Nielsen.

Han tilføjer, at man stadig prøver at sælge fabrikken, og at der er visse forhandlinger i gang.

Vattenfall har ejet fabrikken siden 2006. Ifølge Jørgen Nielsen har fremstilling af halmpiller aldrig været en guldrandet forretning sammenlignet med træpillerne, men der har været et politisk ønske om at bruge halm i kraftværker.

»Vi er nu i gang med at optimere vores samlede virksomhed i Danmark, og derfor har vi besluttet at lukke. Kraftværkerne er ude i hård konkurrence for øjeblikket,« siger han.

Halmkontrakter med landmændene udløber samtidig med lukning af fabrikken, som beskæftiger 17 personer.

Vattenfall har producerede sidste år 80.000 ton halmpiller med anvendelse af lige så mange ton halm. Det svarer til en fjerdedel af pilleforbruget på Amagerværket.

Vattenfalls halmpillefabrik var i øvrigt på programmet for en kinesisk delegation, der i denne uge skulle studere danske biomasse-teknologier. Besøget blev dog aflyst, og kineserne kiggede i stedet inden om hos naboen, TK Energi, der udvikler biomasse-forgassere.

Halmpillefabrikken udgør kun halvdelen af biopillefabrikken i Køge, som blev etableret tilbage i 2004 af kraftværksselskabet E2.

Den anden del, som Dong Energy over tog fra E2, fremstillede piller af træ. Denne træpille-produktion har dog været stoppet siden 2007.

I 2012 solgte Dong Energy træpillefabrikken til en entreprenør og brændselshandler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

NOK EN GANG: Det er politikerne, som trækker teknikerne rundt i manegen. Er det politikernes skyld, eller skulle teknikerne have sat hælene i noget før? Eller - i den bedste af alle verdener - skulle de have forsøgt at forklare politikerne, at der er vanskeligheder med at fyre med halm. Og at halmen i øvrigt hører hjemme på marken, hvor den indgår i kulstofkredsløbet.???

  • 7
  • 1

Jeg forstår ikke helt hvorfor der er direkte konkurrence, hvis meningen er at man VIL fyre med halm. Altså kul er sikkert også billigere, men det vil man jo væk fra. Og træpiller fra Litauen eller Ghana er vel heller ikke ønskværdigt, så jeg forstår ikke at man giver LOV til at det må konkurrere.

  • 4
  • 1

Forskellen mellem halm, der er en etårig afgrødes biprodukt, og træ, der importeres fra Langbortistan, er naturvidenskabeligt den, at INGEN har kontrol over, hvor lang tid der vil gå, inden den startgæld af ekstra-CO2 udslip, der kommer fra træpille-produktionen og -transporten, er kompenseret af ny plantevæksts CO2-optag. Se min artikel herom på www.journal-tes.dk. Denne artikel er en peer-reviewet review-artikel. Og viser at der igennem lang tid har været klarhed om denne problematik. I mellemtiden er der kun kommet flere uddybende artikler, der bekræfter at politikerne burde sætte en stopklods for træpille-bonanzaen. DONG burde offentliggøre sine CO2-regnskaber for afbrænding af importerede træpiller.

  • 6
  • 1

Folketinget/regeringen har besluttet, at der skal bruges biobrændsel til danske kraftværker for at forbedre CO2 regnskabet. Derfor fik kraftværkerne en skatteyderbetalt støtte dertil. Der var tænkt på halm og flis fra danske landmænd og skrovbrugere.
Så senere fandt DONG og kraftværkerne ud af, at det var billigere, at importere flis og træpiller fra udlandet og de begyndte derefter, at sejle flis og træpiller ind fra Canada, Brasilien og Rusland, samt måske også fra Litauen, Ghana og Langbortistan, som der skives ovenfor.
Det er jo totalt vanvittigt, at skatteyderne skal betale for dette og jeg ville gerne se et ærligt CO2 regnskab, der beviser at dette er fornuftigt.

  • 8
  • 0

Det er sund fornuft, at afbrænde træ fra Rusland og Canada, måske også fra Brasilien. Hvis vi ikke gør det, bliver træet brændt af, ud i den blå luft eller får lov til at rådne op. Begge dele spilder de bundne brændværdier, der udledes CO2 til ingen nytte. Derimod er det nyttigt for de pågældende lande at opleve, at nogen interesserer sig for også mindreværdigt træ og vil betale for det. I Canada dør store skovområder og faren for ødelæggende skovbrande er et globalt problem. Det uheldige ved at importere flis og træ med bark består i, at vi risikerer også at importere mikrober og insekter, som kan ødelægge vore skove.

Det er godt, at halmen nu kan blive på marken og nedmuldes.

  • 1
  • 0

Ifølge et fremtrædende medlem af den tidligere regerings klimakommission har DONG fået lavet et internt dokument, der viser CO2-regnskabet helt fra skovene i Litauen og op til afbrændingen herhjemme. Men det var ikke det DONG vil fortælle videre. Altså skal der politisk pression (eller: efterspørgsel) til.
Det afgørende her er tidsdimensionen, idet CO2-kurven SKAL knækkes nu og ikke om 100 år.

  • 0
  • 0

Når man vil lægge beskyttelsestold på kinesiske solceller, kan man da også afgifte importen af træpiller. Især fra lande, der ikke har styr på deres skovdrift.
Og heller ikke jeg forstår, hvorfor man bygger affalds-forbrændingsanlæg, når mængden af affald aftager. - Men skibakken på Amager lyder da fantasifuld, ja næsten genial!

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten