Dansk grundvand lider under årelang tørke: Sparekrav lige om hjørnet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk grundvand lider under årelang tørke: Sparekrav lige om hjørnet

Illustration: Ruud Morijn | Bigstock

Selvom sommeren i år har været mindre varm og en smule vådere, er undergrunden faktisk lige så tør nu som på samme tidspunkt sidste år.

Danmark befinder sig derfor i den første reelle årelange tørkeperiode siden 1990’erne.

Læs også: Danske Beredskaber opruster til en brandfarlig sensommer

»Vandindvinding er 100 procent grundvandsbaseret i Danmark, så derfor er vi sårbare over for tørke i længere perioder. Derfor er der også restriktioner på vandforbruget lige om hjørnet,« vurderer Hans Jørgen Henriksen. Han er seniorrådgiver hos Geus, der blandt andet står for at kortlægge Danmarks grundvandsreserver.

Derudover skaber det tørre vejr og den tørre undergrund en farlig cocktail, hvad angår brandfare. Du kan følge med i den aktuelle brandfare i Danmark hos Beredskabsstyrelsen.

To års tørke

Det startede ellers godt. 2017 var en våd drøm for Danmarks grundvandsreserver. Det stod ned i stænger, og derfor startede 2018 med et solidt, højt grundvandsspejl både i de øvre og nedre magasiner.

De, der var i Danmark i sommeren 2018, kan dog huske, at vejret ændrede sig dramatisk. Faktisk blev Danmark, der normalt er en grøn, frodig plet på verdenskortet, brunt og afsvedent. Der faldt næsten ingen regn, og den efterfølgende vinter kunne slet ikke kompensere for den meget tørre sommer.

Nu siger kalenderen 2019, og situationen har ikke ændret sig. Det er stadig for tørt, og dag for dag bliver vandreserverne i undergrunden mindre. Hvis de næste to vintre bliver tørre, kan vi få alvorlige problemer.

»Vi har simpelthen høvlet ned på det høje vandspejl, vi havde inden 2018, så hvis tørken ikke stopper snart, vil vi være nødt til at ændre på vores vandforbrug,« siger Hans Jørgen Henriksen.

Grundvandskamre ødelægges på sigt

Det er ikke kun manglen på nedbør, der presser de danske vandreserver. Vandstanden i havene stiger på grund af klimaforandringer, og det skaber en øget risiko for, at det stadigt højere havvand siver ind i ferskvandsreservoirer ved Danmarks kyster. I så fald bliver ferskvandet salt og dermed ubrugeligt som drikkevand.

»Denne risiko bliver større, jo lavere grundvandsspejlet bliver,« siger Hans Jørgen Henriksen og forklarer, at jo mere vi indvinder fra især de lavere grundvandsreservoirer, des større bliver risikoen, fordi indvindingen sænker vandspejlet.

Derudover fortæller han, at foreløbige undersøgelser tyder på en anden uheldig bivirkning, når de lave grundvandsreserver drænes: Når vandspejlet sænkes, blotlægges en masse undergrund, der ellers ikke ville have fået ilt.

Det skaber en række kemiske processer, der opkoncentrerer indholdet af diverse naturlige, men uønskede, mineraler i grundvandet. Blandt andet jernsulfat, men også tungmetaller, der ophobes i kroppen, hvor de udgør en sundhedsfare.

»Hvis man afsænker vandstanden i de nedre lag mere end fem meter, tyder det altså på, at man ødelægger kamrene på langt sigt,« lyder den bekymrende melding fra Hans Jørgen Henriksen.

Håber på våde vintre

Derfor håber han, at vi kan se frem til en våd vinter, da især vintre er gode til at genopfylde vandreserverne.

»Det er ikke faretruende endnu, men hvis vi får en tør vinter, kan det godt være, at det ændrer sig. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvor længe det her bliver ved,« lyder det fra seniorrådgiveren.

Han fortæller, at vi endnu ikke er i lige så store vanskeligheder, som tilbage i 1990’erne, da Danmark sidst var ramt af grundvandstørke. Og at det som sådan ikke er usædvanligt, at Danmark rammes af tørke hvert 20. år.

»Lige nu er det primært naturen, landbruget og skovbrug, der har problemer. Vandværkerne pumper vandet op længere nedefra. Men det kan godt være, klimaforandringer gør, at det her er noget, vi skal kigge mere på fremadrettet,« slutter Hans Jørgen Henriksen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, vores grundvand og kvaliteten af samme er et meget stort emne.
Det får detsværre bare ikke den opmærksomhed det burde få.

Vanen tro, er rettidig omhu med vores ressourcer ikke et emne før det er gået helt galt.
Vanen tro, så bliver de første indikationer på at det er ved at gå helt galt nedtonet.
Ligeledes vanen tro bliver de der siger: 'Vi har et problem foran os' latterligjort.

  • 22
  • 5

at Hans Jørgen ikke fortæller hele sandheden, men det er også e faktum, at vores vandforbrug (per person) er stort set halveret siden midt firserne:

Så er der ikke i virkeligheden mest tale om et kvalitetsproblem og mindre om et kvantitetsproblem?

  • 26
  • 2

Næppe. Der er mange andre vandressourcer der kan bruges inden man behøver den type energikrævende løsninger. Specielt de store mængder grundvand der er uanvendeligt til drikkevand på grund af pesticider og nitrat.

  • 13
  • 1

Tjah - isoleret set er udsagnet vel korrekt: siden 90'erne - men i det store billede er det naturligvis en fis i en hornlygte.

Hvis vi skal kvantificere udtalelserne i artiklen er vi nødt til at have pejledata fra forsyningsboringerne - de viser næppe det skrækscenarie, artiklen giv er udtryk for.

Igen: Det er et kvalitetsproblem, vi står overfor - - - og det er selvfølgelig alvorligt nok - og kan medføre et kvantitetsproblem på de sites, hvor kvaliteten (stadig) er god nok.

Men at bruge manglende regn som forklaring på vores drikkevandsproblemer holder simpelthen ikke!

  • 22
  • 3

..var et velvalgt udtryk.

Måske er der ikke en exceptionel ny situation mht. grundvandsressourcer her og nu. Men måske smart nok at forberede folk mentalt og beredskabsæssigt på snarlige restriktioner, i første omgang nok mht. havevanding ol. Så glider det lidt mere gelinde, når forbudene falder.

Som artiklen skriver skulle der lige nu være udfordringer for natur, landbrug og skovbrug; de konkurrerer i flere områder med hinanden. Landbrugets indvindings-tilladelser er måske afstemt efter vandløbenes medianminimumsvandføring, evt. midlet over en årrække (eller noget i den dur). Ved længere tids tørke skal landbruget bruge mere vand og vandføringen i vandløbene er lavere endnu. Pludselig skal man til at vælge: fødevarer+eksport kontra grundlæggende natur-kvalitet. Var der ikke nogle panik-tilladelser til direkte oppmpning fra vandløb sidste år, og andre med helt udtørrede vandløb? Desuden er diverse udledningstilladelser til vandløbene fra virksomheder og andre risikovurderinger baseret på fortyndings-beregninger, der evt. ikke længere holder stik. En kæde af afledede bivirkninger, som kunne give tilsvarende krav om justeringer.

(Mht. afsaltning af havvand, så står man med udover ferskvand tilbage med en hypersalin brine, der ved genudledning i havet kan give miljøproblemer i det mindste lokalt).

  • 13
  • 3

Hwis te dét er fakta, så benægter a...
Danmark befinder sig derfor i den første reelle, årelange tørkeperiode siden 90’erne

https://www.dmi.dk/klima/temaforside-klima...

Selvfølgelig benægter du fakta, HHH. Det har du jo ligesom for vane.

Ifølge den side, du selv linker til, var der tre tørre år i træk i sidste halvdel af halvfemserne med et samlet underskud hen over de tre år på omkring 450 mm (i forhold til 1981-2010-normalen). Sidste år var der ifølge samme figur et underskud på omkring 150 mm (i forhold til samme normal).

I år har fem ud af årets foreløbigt syv måneder ligget under gennemsnittet for de samme måneder i årene 2006-2015 ( https://www.dmi.dk/vejrarkiv/ ) - med de sidste fire måneder (fraregnet evt. nedbør i dag og i morgen) med et samlet underskud på godt 50 mm. Marts i år gav ekstremt meget nedbør - over det dobbelte af normalen - og hiver dermed nedbøren for i år op tæt på det gennemsnitlige for de tilsvarende syv måneder i perioden 2006-2015. Men da så meget af årets samlede nedbør er kommet alene i marts, er det nok tvivlsomt, om alt er sevet ned i vandmagasinerne, og at en god del nok snarere er løbet oven af og direkte i vandløb og ud i havet. I hvert fald var sidste sommer (og år) særdeles tørt, og denne sommer har ligeledes indtil nu været særdeles tør.


I en skolebog fra 1947 vil jeg gætte på, at Danmarks årsmiddelnedbør må have været ret tæt på de 700 mm - måske endda en smule under? Nedbøren i Danmark er stigende. 1981-2010-normalen er på 746 mm - gennemsnittet for perioden 2006-2015 lød på 792 mm - og generelt er årsnedbøren i Danmark steget med omkring 100 mm, siden de systematiske målinger begyndte i 1870'erne.

  • 12
  • 4

Rensningsanlæggene giver kun spildevandet kosmetisk rensning. Kommunerne skal afhente det fra hver husstand og køre det til nedbrydning i offentlige biogasanlæg, så resten kan udnyttes på markerne på samme måde som husdyrgødning. Når planter får naturlig gødning er de tørkeresistente, så behøves ingen kunstvanding.

Efter et par hundrede år sådan kan det være at de ødelagte grundvandsmagasiner under byerne som følge af kirkegårde og utætte kloakker, ikke længere breder sig, eller endda forsvinder.

Lige nu bliver det meste grundvand til offentlig vandforsyning beluftet i forsyningsselskabernes store anlæg dertil, fordi eller er det udrikkeligt, i en hel del år har vi ellers pralet af det.

  • 2
  • 13

Afsaltning bliver der næppe behov for. Lige som man fører dobbelt kloakering (regn og kloak), kunne man føre dobbelt forsyning. WC'er står for en stor del af forbruget, og der kunne anvendes sekunda-vand fra boringer med vand, der er lidt over grænseværdier for drikkevand.

  • 7
  • 0

Lige nu bliver det meste grundvand til offentlig vandforsyning beluftet i forsyningsselskabernes store anlæg dertil, fordi eller er det udrikkeligt, i en hel del år har vi ellers pralet af det.

Man kunne af din formulering få det indtryk, at beluftningen er en nymodens ting, Det var nok ikke ment sådan(?). Beluftning har man gjort i nogle menneskealdre. Vandværkerne belufter og filtrerer grundvandet for at fjerne nogle naturlige stoffer, der især er typisk for det dybere reducerede grundvand eller grundvand med særligt højt indhold af organisk stof, fx fra magasiner med tørveindslag ol. Indholdet af disse stoffer kan også blive særlig stort, hvis man årene forinden er kommet til at sænke grundvandsspejlet for meget , så de organiske lag bliver iltet. https://www.vandcenter.dk/viden/drikkevand.

Man har endnu længere tilbage pumpet fra de sekundære, iltede mangasiner, der ikke krævede beluftning i samme omfang; disse er så i mellemtiden er blevet stadigt mere forurenede og de store vandværker boret dybere og dybere. En del private enkelt vandforsyninger ude på landet har fortsat brønde i de øverste magasiner.

  • 9
  • 1

En del private enkelt vandforsyninger ude på landet har fortsat brønde i de øverste magasiner

- vi boede i 1970erne (næsten) midt på den jyske alhede. Huset havde egen vandboring - og uden beluftning/filtrering ville vandet (pga. okker) være ubrugeligt til indtagelse såvel som til tøjvask. Det installerede 'rensningsanlæg' var således helt uundværligt!:

https://www.silhorko.dk/produkter/standard...

Jeg kan dog se, at der har fundet en betydelig produktudvikling sted i de mellemliggende 60 år! :)

  • 7
  • 1

Nu kan det være jeg ser/læser forkert, men ifølge Statistikbanken har er Danmarks samlede grundvandsindvinding godt nok faldet, men nærmere fra de ca. 800-900 til de ca. 700 mio. m3 om året. Dertil en stigende udnyttelse (eller registrering?) af overfladevand. Er dog oprigtigt interesseret i hvordan det hænger sammen (især spørgsmålet om overfladevands rolle i vandindvindingen).

https://statistikbanken.dk/statbank5a/Sele...
- desværre ikke muligt for mig at gøre andet end at pin pointe til statistikken.

  • 5
  • 0

er måske halveret, men menneskemængden er til gengæld cirka fordoblet i samme periode.

Man kunne også få den tanke at landmænd og andre industrier bruger mere end end før i tiden.

Så presset er mao. øget på grundvandsressourcerne.

  • 6
  • 9

kunne være ønskeligt:
Jacob:

Vandforbruget per person er måske halveret, men menneskemængden er til gengæld cirka fordoblet i samme periode. Så presset er mao. øget på grundvandsressourcerne.


Som Karsten også skriver: Den danske befolkning er i perioden 1985 til 2017 vokset med ca 13% og det er jo de danske vandmagasiner, der er tale om her. I samme periode er forbruget per person faldet med ca 45% - så nej: presset er faldet kraftigt Og hvorfor skriver du "måske halveret"? Har du bedre tal?
(hvordan kan sådan et indlæg få 3 tomler op?)

Yderligere:
Vore primære grundvandsmagasiner (de dybe) er i gennemsnit 40 år gamle. Det betyder, at et par år med reduceret regnfald kun vil være at se som en "et lille blop" på kurven en gang i fremtiden.

Og som HHH har vist, peger det generelle billede ikke just på generelt faldende nedbørsmængder - fra DMI

Vi mangler selvfølgelig endnu at se, hvordan de kommende klimaændringer vil påvirke dette.

Hvorfor GEUS går ud med denne melding er mig komplet uforståeligt. Jeg håber, ing.dk følger op ved at søge andre kilder til information.

  • 14
  • 0

Hvis der kun skal 2 års tørke til at udtømme grundvandsreservoirerne, så lyder det for mig ret skrøbeligt. Kan det være rigtigt og det må da i så fald være sket jævnligt!?

  • 4
  • 0

Og som HHH har vist, peger det generelle billede ikke just på generelt faldende nedbørsmængder - fra DMI

Vi mangler selvfølgelig endnu at se, hvordan de kommende klimaændringer vil påvirke dette.

Hvorfor GEUS går ud med denne melding er mig komplet uforståeligt. Jeg håber, ing.dk følger op ved at søge andre kilder til information.

Jeg ved ikke, hvorfor GEUS melder ud, som de gør. Det har jeg absolut ingen viden om.

Og det er helt korrekt, at vi igennem de sidste 150 år har set en tendens til stigende årsmiddelnedbør i Danmark.

Men måske er nedbørmønsteret også anderledes? I stedet for længere perioder med stille silende regn, som måske i højere grad trænger ned i jorden og ned til vandmagasinerne, ser vi jo også en tendens til hyppigere kraftige nedbørhændelser, hvor vi får meget vand på kort tid. Og det kan måske betyde en ændring i, hvor stor en andel af den samlede nedbør, der rent faktisk siver ned i jorden, og hvor stor en andel, der løber oven af og direkte i havet? (note)

I år faldt eksempelvis 106,5 mm ud af en samlet foreløbig årssum på 372,1 mm alene i marts måned, hvorefter de fire efterfølgende måneder alle var mere tørre end normalt.

( https://www.dmi.dk/vejrarkiv/ )

Måske er det sådanne effekter, der også spiller ind og gør, at man ikke bare uden videre kan kigge på nedbørssummerne alene, men også skal tage fordelingen over året i betragtning?

(note): Samtidig befæster vi også større og større arelaer med fliser og asfalt, ligesom markerne drænes mere og mere effektivt, så på den måde forhindrer vi måske også samtidig i stigende grad nedsivning af regnvand?

  • 9
  • 1

Vore primære grundvandsmagasiner (de dybe) er i gennemsnit 40 år gamle.


Hvilket betyder at al den kemi vi har hældt ud på jorden i gennemsnit er ca 40 år om at lukke grundvandsboringer, hvilket sker i stigende omfrang.
Hvilket vi også vidste for 40 år siden, men vi blev og bliver alligevel ved og ved med at hælde kemi i jorden, det både private, industri og landbrug, alt mens vi bildes ind at dette eller hint ikke er et problem.

Færre boringer giver øget pres på de resterende boringer, de forurendede vil bugne med vand og kemien vil stille og roligt vandre hen mod de tilbageværende boringer.

Vores grundvands reserver er under pres, men ikke grundet vandforbruget.

Lads os udvise rettigig omhu og forbyde pesticider og andre kemiske udledninger, samt ekstremt hårdt at straffe de som 'kommer til at vælte en dunk'
(hvis det da ikke allerede er for sent?)

Forslaget om at benytte vand fra boringer der er erklæret for uegnet til drikkevand til toiletskyl er egentligt en fin tanke, men dyrt som en i helvede.

  • 9
  • 2

En anden ting jeg synes er interessant hvis nogen kan belyse er det som i artiklen nævnes som forurening med saltvand, når grundspejlet sænkes. Igen, er det ikke en situation vi hyppigt vil opleve og hvorfor har vi ikke salt grundvand? Eller det har vi måske omkring kystnære områder? Og så er det vel ikke at betragte som grundvand i gængs forstand. Hvornår er det det?

  • 1
  • 0

Der hvor forbruget "tømmer" grundvand fra et stort område, er jo byerne.
Her bor også dem, der plastrer grunde, haver til med huse, fliser og stenhaver(ørken).
Det er også i byerne nedbør ikke har plads nok, når den falder. For hvor ligger vejene?

Et par år med tørke, har kun effekt på det øvre vandspejl, hvilket vi kan se i de mindre vandløb. Tyskerne kan aflæse det på vandstand i åer og floder.

Landbrugets dræn er ikke noget problem for vandspejlet, da der stadig trænger overskydende nedbør under rodzonen. Grunden til at jorden i rodzonen flere steder er tømt for vand(under visnegrænsen), skyldes fordampningen. Rødderne på de fleste afgrøder henter vand ned til ca. 2 meters dybde, hvor dræn normalt ligger.

Markvandingen er ikke noget problem, i forhold til der hvor der normalt vandes. Her er årsnedbøren tættere på 1000 mm og de befæstigede arealer udgør et forsvindende areal.

  • 3
  • 1

Birger - grundvandsgeologi er endda særdeles kompliceret med den undergrund, vi har. (en særdeles uhomogen "svamp"). Forsyningsselskaberne har selvfølgelig målsætninger om, hvor dybe sænkningstragter, de må lave, afhængig af afstand og permeabilitet til saltholdigt vand. Ligseom de har har mål for, hvor meget niveauet må gå op og ned på kort sigt for at undgå skift mellem aerobe og non aerobe tilstande, hvilket kan frigøre de naturligt bundne metaller (primært nikkel)

Jeg vil tro, at udspillet fra GEUS er et forsøg på at få funding til et større grundvandsgeologisk kortlægningsarbejde, hvilket selvfølgelig er rigtigt fint, men når man pakker det ind i termer, som er så letgennemskuelige, virker det næppe? - eller rettere: Vi må da håbe, de bevilgende myndigheder søger second opinions ;o)

  • 6
  • 0

Et par figurer over oppumpning, vandstand og sulfat fra tidligt i 1900-tallet Odense gl. Hovedværk

Da man pumpede mest, fik man højt indhold af sulfat (nederste figur), der kan ledsages af nikkelafgivelse. Dvs. man skulle jf. figuren langt frem i tid for at få ro på denne del. (Fra Odense Kommunes vandforsyningsplan 2018-2030 https://www.odense.dk/-/media/images/borge...).

Udover for megen oppumpning, kan stærkt fluktuerende oppumning i sig selv være et problem, jf. afsnittet 'barometerånding': https://www.geus.dk/udforsk-geologien/laer.... Vist et problem mange andre steder. Bæredygtigt vandforbrug således nok en del lavere end det maskimale vandforbrug i 70-80'erne. (Små 'blop' bliver måske halvstore blops, adfærdsvanskelige og med filipenser).

Oven i dette kommer så fx opløsningsmidler og pesticider, bare for at GEUS og andre vandfolk ikke skal kede sig.

Måske var artiklens brug af ordet "årelang" lige i overkanten, men resten ok rettidig omhu, henset disse ting(?)

  • 11
  • 2

Tak for det Flemming :) Min mistanke var osse at når jeg kunne ræssorere noget logik ud fra det skrevne, så var årsagen nok at finde i, at det var mere kompliceret end som så. Især i betragtning af de allerede indkomne indlæg. Men nysgerrig forbliver jeg ltid :)

  • 3
  • 0

Michael Mortensen. Er der noget at sige til at vi almindelige hverdagsdumme mennesker, bliver sådan lidt "holdnukæftagtige". De ene dag siger en gruppe eksperter at global warming betyder, at vi bliver regnet i gulvet, og næste dag kommer andre eksperter og siger at vi har tørke. Og hvis i endelig holder en dag fri, er der en tredje gruppe dommedagsforkyndere som begynder at råbe op. Man bliver bare så træt. Undskyld.

  • 5
  • 9

Man bliver bare så træt. Undskyld.


Dommedagsprofetier har gode kår på ing.dk.
Teknologisk udvikling synes at være ladt i stikken.
Fx har man ikke fundet det væsentligt, at informere læserne om at siliciumsolceller har fået flyttet det teoretiske maximum fra 29% til +35%.
At det laveste bud i Europa på strøm fra solceller nu er 11 øre/kWh.
At der kan udvindes strøm fra varme med en teoretisk virkningsgrad på 80%, ved hjælp af carbon nanotubes og solceller osv.

Hvis ren energi kan fremstilles billigt nok, forsvinder hovedparten af alle andre problemer.
Tilbage i tråden forekommer det mig, at den slags advarsler normalt hører sammen med mere skat på forbrug - lur mig hvis jeg tager fejl.

  • 11
  • 5

Er der noget at sige til at vi almindelige hverdagsdumme mennesker, bliver sådan lidt "holdnukæftagtige". De ene dag siger en gruppe eksperter at global warming betyder, at vi bliver regnet i gulvet, og næste dag kommer andre eksperter og siger at vi har tørke. Og hvis i endelig holder en dag fri, er der en tredje gruppe dommedagsforkyndere som begynder at råbe op.

Tjah - nu er det jo ikke altid at eksperterne RÅBER op. De har det med at publicere undersøgelser, og så er der nogle medier der tager dem op og refererer på mere eller mindre lødig vis. Og desværre er det jo sådan med global warming, at det vil betyde både mere ekstremregn og mere tørke. Man har i 30 år fortalt om de mulige konsekvenser og pointeret, at det jo er meget kompliceret, så man sagtens tage fejl af, hvad konsekvenserne helt nøjagtig bliver. Fra politisk side og befolkningen generelt (i hvert fald globalt), har man valgt i store træk bare helt at ignorere det. Der kom nok nogle teknologiske løsninger og ellers var det jo nok bare "dommedagsprofeter", som bare stod og råbte.

Nu rammer virkeligheden os så lige så stille, og vi ved ikke helt hvad vi skal stille op. Og DK er jo slet ikke hårdt ramt. Prøv at se hvad de kæmper med i Norge f.eks.

Så ja - vi kan da godt igen igen bede eksperterne om at holde kæft, og så må vi jo så leve med konsekvenserne. Personlig foretrækker jeg, at vi som vi plejer at være i DK, er lidt på forkant mht. hvordan vi skal strukurere vores infrastruktur. Og så håber jeg så også, at vi kan få gang i at reduere vores CO2 udledning. Kl. er langt over 12.

  • 11
  • 4

At det laveste bud i Europa på strøm fra solceller nu er 11 øre/kWh.

Det lyder godt.

Nogen der kan fortælle mig, hvor man køber de der billige solceller? Er det forhandlerne der scorer margin, for jeg synes ikke, at de er faldet i pris de sidste mange år. Jeg gad godt smække en masse paneler på mit sommerhus, så jeg kunne dække det meste af vore forbrug til f.eks. vandvarmer etc. Men tilbagebetallingstiden ser ud til at være over 10 år, hvis jeg regner på det. Ville være rart, hvis prisfaldet nåede helt ud til alm. mennesker og ikke kun til storkunder.

  • 9
  • 1

Nogen der kan fortælle mig, hvor man køber de der billige solceller? Er det forhandlerne der scorer margin, for jeg synes ikke, at de er faldet i pris de sidste mange år.


Der er ikke tale om særligt billige solceller.
Prisen på 11 øre/kWh fremkommer givetvis ved en kombination af mange gunstige forhold - her er mine gætterier:
Placering hvor der er rigtig meget sol (Portugal), hvor temperaturstigninger er begrænsede (bjerge ved kysten?) på (stats)jord, der tilbydes til meget lave omkostninger eller måske endda gratis.
Gode adgangsforhold ligeledes uden omkostninger og favorabel finansiering.
Måske også skattefri import og andre skattefordele.
Desuden en lang periode med fast pris på strømmen samt et stort anlæg, der giver mulighed for en industrialisering af opsætning etc.

Skal man som privatperson gøre sig håb om at få meget billig strøm fra solceller, skal man kunne regne med fordele , der på en eller anden måde matcher ovenstående og ikke blot ringe til den lokale panelpusher og bede ham om at sætte et eller andet op han kan anbefale.

Altså panelerne skal sættes op i stedet for et tag, så man kan modregne tagdækningsudgifter.
Man skal have en lang horisont for forbrug, +20 år, man skal have en forventning om at kunne bruge størsteparten eller al strømmen.
Man skal have en fordelagtig finansiering fx bruge egne penge, der ellers ikke forventes at være rentebærende.
Sammen med andre importere en container med paneler og således få priser sammenlignelige med panelprisen i Portugal og endelig sætte panelerne op selv uden at beregne sig en løn for den forbrugte tid. Huset skal ligge et sted hvor lysforholdene er gode, og har man mulighed for selv at lave tracking evt. bruge bifaciale paneler med fordel.

Christian, dit (drømme?)projekt synes ret håbløst, fordi du formodentlig kun vil kunne bruge en meget lille del af den producerede strøm (ikke helårsbeboelse), hvilket, gør kWh-prisen helt uacceptabel uanset hvor mange andre tiltag, du kan krydse af på positivlisten.

  • 5
  • 0

Andre steder skrives, at vandet i magasinerne er 30-40 år gammelt.
Så tagervdet vel tage den tid for nyt vand at sive ned ?

Hvorfor er måske to års ringere nedbør så et alarmsignal ?

Jeg kan forstå at faldende vandstand i magasinerne, kombineret med lukkede boringer, er et alarmsignal - men den nedbør som det relateres til må da måles over 10-år, ikke bare få år ?

Men derfor skal landbrug og gartneri IKKE have lov at ødsle en knap ressource.
Så må de omlægge til andre, tidssvarende, afgrøder.
Og os andre må opsamle regnvand til toiletter og vask. Vand er ikke længere et frit gode.

  • 1
  • 1

Nej, det er nok ikke en and - men grundvandet i grundvandsmagasinerne er måske i gennemsnit 30 - 40 år gammelt. Men gennemsnittet dækker over en variation fra 2-3 år til mindst 10.000 år. Man bør ikke angive et gennemsnit uden at give et bud på spredningen.
Men en ting er alderen - en anden er nedsivnings- og strømningshastigheden. I en sandjord i Jylland, hvor nettonedbøren er 500 mm pr. år, vil nedsivningeshastigheden i nærheden af vandskel være i størrelsesorden 2,5 m pr. år, fordi 5oo mm vand fylder de 20 % porer i jorden i 2,5 meters dybde. Det vil sige, at vandet i 50 meters dybde er i størrelsesorden 20 år gammelt.
Langs bunden af magasinet strømmer dette vand mod vandløb eller havet - og her er typiske hastigheder 10 - 100 m/år. Hvis der er 3 km til vandløbet, kan det tage 30 - 300 år inden udsivning. Men ved udsivning til vandløbet er vandet opblandet med al nettonedbøren mellem vandskel og vandløb. Derfor gennemsnitsalderen.
Grundvandsstrømning følger Darcy's log (analog til Ohms lov). Da vandløbenes niveau kun varierer lidt over året, mens et par år med f.eks. halveret nettonedbør ved vandskel jf. ovenstående vil betyde at grundvandshøjden ved vandskel kan aftage 2,5 meter. Med 3 km til vandløb betyder det, at grundvandets gradient bliver 0,8 o/oo mindre. Da typiske grundvandsgradienter ligger mellem 1 og 3 o/oo, er det åbentlyst, at et par tørre år kan betyde rigtig meget for grundvandets strømning - men sjældent for den samlede grundvandspulje. Netop den nedsatte gradient betyder, at udstrømningen aftager med magasinets indhold. Men indvinding aftager ikke tilsvarende - snarere tvært imod (større vandforbrug i tørre år)
Forholdene er naturligvis meget varierende over landet, som andre også har påpeget.
(De meget gamle grundvansforekomster findes under tætte lerlag af væsentlig udstrækning. Gennemsivning af 20 m marint ler kan tage 10.000 år med relevante gradienter - her bestmmes alderen i magasinet ofte af strøningshastigheden og afstenden til et vindue i lerlaget.)

  • 12
  • 0

Tak for god forklaring, tak.

Men hvordan har nedbøren så været i de bestemmende, foregående, år ? (10-20-30 år ?).

Kan du dels linke til en tabel / graf, dels forholde dig, i fortsættelse af ovenstående, til betydningen af blot to år med måske mindre nedbør ? (2019 er jo ikke gået OG det er uklart for mig hvor meget periodiseringen betyder i kraft af de svagt skridende sæsoner - skal 1/1-31/12 i 1950 sammenlignes med 1/2-31/1 i 2010 ? Måske drukner det i "store tal og gennemsnit").

  • 0
  • 0

Kurverne over fordampning og nedbør viser at der stort set er balance om sommeren i "normalårene", således at nettonedbøren (overskuddet) alene stammer fra vinteren.
Uden at jeg kan sætte tal på, så betyder en tør sommer ikke ret meget for næste hydrologiske år - under naturlige forhold. En tør sommer medfører at planterne sætter lidt dybere rødder eller tørrer ud. I skovene ser man nogle steder, at løvet falder særligt tidligt. En våd sommer giver ofte hurtig afstrømning (skybrud og tordenbyger) og maksimalt vandforbrug i planteverdenen. Men to tørre vintre i træk medfører faldende grundvandsstand - det så vi i 90'erne.
Steder med stor vandindvinding i højtliggenden grundvandsmagasiner kan antagelig lide skade, som Hans Jørgen Henriksen skriver.
Men som sagt: Forholdene varierer fra sted til sted. Jeg tror ikke engang man kan generalisere i enklete landsdele.

  • 10
  • 0

Lidt enklere: Det nedbørsunderskud fra 2018, blev ikke fyldt i vinteren 2018/2019. Desuden har der været så lunt, sammen med såningen af efterafgrøder og vinteranuelle har været vellykket, så fordampningen har fortsat i længere til. Vækstsæson var udvidet og vinteren så mild at efterafgrøder kunne overvintre.
2019 startede så med et halvtfuldt vandmagasin. Mere nedbør og en koldere vinter vil hjælpe på vandsituationen i rodzonen.

  • 0
  • 0

Lidt sjovt, Jan. Jeg mener ikke en tør sommer tærer ret meget på grundvandsressourcen i naturen. Manglende nedbør om sommeren resulterer i at planterne visner - og så stopper fordampningen. Ligesom kornet gjorde mange steder i 2018. Hvis der tæres væsentligt på grundvandsressuorcen skyldes det vandindvindning til by og land. For landbruget vandet netop for at undgå tørkeskader - og byerne bruger stort set lige meget vand i tørre og i våde år. Mht. såning, efterafgrøder og manglende vinternedbør har du ganske ret.

  • 1
  • 1

er nu, hvor alle bønderne klager over alt for meget nedbør?

;o)

Eller: Skylder ing.dk os ikke at følge op på denne mildest talt tendentiøse udmelding fra GEUS ved at spørge andre kilder? (Som TV2 gjorde på historien)

Jeg har henvendt mig vis mail til Mads Lorentzen, men han har end ikke gidet svare på mail - for slet ikke at tale om at spørge hos folk, der ved noget reelt om situationen (Vandværkerne - via deres pejledata)

  • 5
  • 0

Vi har simpelthen høvlet ned på det høje vandspejl, vi havde inden 2018, så hvis tørken ikke stopper snart, vil vi være nødt til at ændre på vores vandforbrug

  • andetsteds i Ingeniøren kan man læse (især såfremt man er udstyret med et '+'-abonnement!):

Flere steder medfører et stigende grundvandsspejl, at vand trænger ind i ellers tørre kældre og omdanner haver og marker til sump

https://ing.dk/artikel/lovgivning-bremser-...

Man kommer næsten til at føle sig en anelse schizofren...eller rundforvirret, i det mindste! :)

  • 6
  • 0

Jo, men. I går regnede men i forgårs skinnede solen.
Vi har glimrende observationer af nedbør i Danmark, og dem skal man bruge og ikke egen erindring.
HJH skrev sit indlæg på et tidspunkt, hvor denne sommer havde været tør i store dele af landet. Han skal vel ikke kladres for, at vejrguderne har åbnet for sluserne næsten præcis, da han løftede pennen fra papiret?
Skybrud kommer altid i avisen og hænger ved i vores hukommelse, omend de rammer ganske små områder og ikke bidrager alverden til "Danmarks årsnedbør". Og netop ved skybrud løber en stor del af vandet overfladisk til vandløb og giver kun minimal nedsivning til grundvandet.

  • 2
  • 1

Hvor mon Hans Jørgen Henriksen
er nu, hvor alle bønderne klager over alt for meget nedbør?

Det må så være de jyske bønder, der klager.
På det meste af Sjælland er der såmænd ikke faldet så rasende meget nedbør i løbet af august endnu:

https://www.dmi.dk/fileadmin/tkdata/KlGrid...

og tørkeindekset her er da også stadig i de halvhøje værdier:

https://www.dmi.dk/fileadmin/tkdata/KlGrid...

Og det er primært på Sjælland, man har problemet med den høje vandindvinding og den langsomme grundvandsdannelse. Så en en syndflod (og utilfredse bønder) i Jylland hjælper ikke nødvendigvis synderligt på et tørkeproblem på Sjælland....

  • 1
  • 1

Og det er primært på Sjælland, man har problemet med den høje vandindvinding og den langsomme grundvandsdannelse. Så en en syndflod (og utilfredse bønder) i Jylland hjælper ikke nødvendigvis synderligt på et tørkeproblem på Sjælland....


Bingo! Men her i august i år så må bønderne "stjæle" sig til høsten mellem bygerne.
Der er der ikke den store forskel i landsdelene.

En anden aktivitet er såningen af raps og såning af efterafgrøder.
Noget nyt specielt danske bønder er blevet pålagt, er ekstra spildtid ved ubrugelige indberetningssystemer og halsløse ansøgninger om udskudt høst af dækafgrøden der ikke kan høstes inden 20 august.

Så bliv ikke overrasket over at se mejetærskere i sving midt i skybrud og gennemblødte kornvogne. Vi skal jo adlyde tåbelige skrankepaver og deres endnu tåbeligere regler.
For ingen vil indrømme at det danske vejr ikke lader sig indordne. Lettere at sende sorteper videre til bønderne. Fleksibilitet min b..

  • 3
  • 3

Udviklingen betyder, at grundvandet stiger hvert år. De seneste 30 år - siden 1988 - er grundvandet i Danmark steget en meter"

- det er nok på ved at være tide, at seniorrådgiveren reurderer situationen, jf. artikelteksten:

Denne risiko bliver større, jo lavere grundvandsspejlet bliver,« siger Hans Jørgen Henriksen og forklarer, at jo mere vi indvinder fra især de lavere grundvandsreservoirer, des større bliver risikoen, fordi indvindingen sænker vandspejlet.

Derudover fortæller han, at foreløbige undersøgelser tyder på en anden uheldig bivirkning, når de lave grundvandsreserver drænes: Når vandspejlet sænkes, blotlægges en masse undergrund, der ellers ikke ville have fået ilt...

  • 3
  • 1

Det ville hjælpe på forståelsen hvis artiklerne gjorde det klart hvilket grundvand der tales om. Der er overfladegrundvand, som ses hvis man graver et hul, og så er der grundvandsmagasinerne som ligger væsentligt læængere nede.

  • 1
  • 2

Derudover fortæller han, at foreløbige undersøgelser tyder på en anden uheldig bivirkning, når de lave grundvandsreserver drænes: Når vandspejlet sænkes, blotlægges en masse undergrund, der ellers ikke ville have fået ilt...

Ja, og det medvirker vel til okkerforurening af vandet. Men rent regnvand der passerer upåvirket ned i grundvandet har høj overfladespænding, hvorved okker eller jernholdige forbindelser ikke transporteres med op i drikkevandet.

Regnvandsdata fra 1970'erne siger at regnvand indeholder gns. 25-30 ml. gas pr liter regnvand. Disse gasser består af ca. 60% N2, ca. 30% O2 og ca. 10% CO2. Jeg mener at disse gasser i stor udstrækning fastholdes i vandet pga. vandets overfladespænding. Men sker der forurening fra renset eller råt spildevand med tensider fra husholdningskemikalier, mister regnvandet sin overfladespænding samt gasserne.

Planters optagelse af N, P, K og mikronæringsstofferne sker på ionform. Gødning indeholder ikke tensider. Gødningens indehold af eksempelvis fosfor P er stationært i jorden, og flyttes ikke med jordvæsken. Landbrugets gødning er kemisk fastholdt til jordens kolloider, indtil spænding fra en planterod løsner og optager det.

Renset spildevands indehold af gødningsstoffer er gjort mobil i såvel vandmiljø som jordvæske af tensider. Jeg er bekendt med at efter benyttelsen af trinatriumfosfat blev indskrænket, da arbejdede den kemiske industri ret intenst med udvikling af holdbare tensider, for at opnå tilstrækkelig antiseptisk virkning, idet at kloakrørene ellers blev tilstoppede. Kender man nedbrydningstiden for tensiderne?

  • 1
  • 2

nej, Grundvand er det vand, der er indeholdt i sedimentlag, der er vandmættede. Hvis der er porer med luft, der har forbindelse til atmosfæren er sedimentlaget ikke vandmættet og vandet i det er ikke grundvand. Det har ikke noget at gøre med hvor dybt vandet er placeret i jorden.
I princippet er der grundvand lige under sø- eller vandløbsbunden.

  • 4
  • 0

Måske er der ikke en exceptionel ny situation mht. grundvandsressourcer her og nu. Men måske smart nok at forberede folk mentalt og beredskabsæssigt på snarlige restriktioner, i første omgang nok mht. havevanding ol. Så glider det lidt mere gelinde, når forbudene falder

- ret så festlig (genlæsning) i disse dage, hvor vi på 'tosseren' diverteres med oversvømmede (sommer)huse i Vejers og langs Gudenåen - samt oplysningen om, at grundvandsspejlet i løbet af de seneste 30 år er steget en meter, hvilket afstedkommer behov for dræning og grøftegravning i udsatte (bolig)områder!

Gad vide, hvilken kulør seniorrådgiverens ører har i disse dage?? :)

  • 3
  • 2

og tilsidst i indlægget i "tosseren" er jeg ret sikker på jeg hørte nogen sige at en af løsningerne i sommerhus området var at skifte de gamle dræn. WTF!
De ligger der jo nok af en årsag! Lad være med at vedligeholde dine dræn i 30 år - det kan da umuligt få grundvandet til at stige i området.

  • 1
  • 0

De ligger der jo nok af en årsag! Lad være med at vedligeholde dine dræn i 30 år - det kan da umuligt få grundvandet til at stige i området.


For de fleste sommerhus-/boligområder har der været tale om dræn af langt ældre dato.
Rør er ofte gule eller røde tegl. Med tiden er de forvitret og kollapset, mens andre er stoppet af rødder.
I nogle sommerhusområder var der anlagt små havedamme i de enkelte haver, hvor tagvandet kunne ophobes. Tæt på var der et stort piletræ, så om sommeren blev dammen tømt grundet fordampning.

Så ja, er der ikke tænkt på overskudsvandet i anlægsarbejder, så bliver der problemer.

  • 1
  • 1

For de fleste sommerhus-/boligområder har der været tale om dræn af langt ældre dato.
Rør er ofte gule eller røde tegl. Med tiden er de forvitret og kollapset, mens andre er stoppet af rødder.

Såvidt mig bekendt, da har man erfaret, at de rigtige drænsrør af enten gul eller rød tegl, praktisk talt holder evigt, men sker der at spildevand tilkobles eller løber gennem dem, ødelægges de og klapper sammen. Kun cement- eller betonrør kan tåle spildevand. men lovligt kan noget af det næppe være, fordi til spildevand skal der en helt anden slags rørsamlinger til.

Hvorledes de nyere perforerede plast drænsrør med filt omkring holder, kender jeg ikke til.

  • 1
  • 0

Løber vandet gennem drænrør af tegl, holder de. Men bliver afløb tilstoppet og de står vandmættet i længere tid forvitrer de. Mekanisk påvirkning (vægt) kan også få rør til at klappe sammen.

De nyere drænrør vælges efter den jord der skal drænes, og der bruges filtergrus til overdækning.

Til spildevand bruges mest lukkede rørsystemer. Førhen beton, men nu også plastrør.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten