Dansk grisekloner: Urealistisk med klonet mammut om fire år

Forleden kunne Ingeniøren skrive, at en japansk videnskabsmand regner med at kunne fremvise en sund og rask - klonet - mammut om fire-fem år.

Selvom det lyder Jurassic Park-agtigt at vække uldne og uddøde kæmpeelefanter til live, er det slet ikke utænkeligt, at det kan lade sig gøre.

Spørgsmålet er snarere, om den japanske videnskabsmand er lige lovlig optimistisk i forhold til tidsperspektivet.

»Man skal ikke stille sig op og sige, at det aldrig kan lade sig gøre, men han står over for nogle store udfordringer, og inden for fire år synes jeg ikke, det virker realistisk,« siger Jannik Jakobsen, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Han er tilknyttet lektor Arne Lund Jørgensen, der vandt Ingeniørens pris for årets gennembrud i 2007 med sine klonede, transgene grise.

Arne Lund Jørgensens laboratorium har sammen med kloningslaboratoriet i Foulum produceret flere forskellige transgene klonede grise.

Svært at klone på tværs af arter

Men der er et godt stykke vej fra at klone en gris til at klone en mammut. Da der ikke er nogen nulevende mammutter, vil den japanske videnskabsmand Akira Iritani fra Kyoto University sætte de klonede æg op i en afrikansk elefant.

Men interspecies kloning - altså kloning på tværs af arter - giver en markant lavere succesrate end 'almindelig' kloning.

»Når vi kloner en gris, så bruger vi mellem 1.000 og 2.000 æg. Det er rigtig, rigtig mange, for effektiviteten af at klone er meget meget lav. Og når du kloner interspecies, falder effektiviteten dramatisk,« siger han.

Det betyder dog ikke, at det i sig selv gør projektet umuligt. Forskere har flere gange bevist, at det er muligt at klone på tværs af arterne.

I 2001 havde et 'almindeligt' får nemlig held i sprøjten til - med hjælp fra et hold italienske videnskabsmænd - at føde et muflonlam.

»For ti år siden klonede man interspecies, og nu snakker man om at klone en mammut. Det ville man ikke have gjort, da fåret Dolly kom i 1996. Derfor vil jeg heller ikke bare meje det i jorden, for det viser helt tydeligt, hvor meget feltet har flyttet sig,« siger den ph.d.-studerende.

Han mener, at den største udfordring for den japanske videnskabsmand bliver at finde intakte mammutkerner. Det vil sige mammutceller, hvis kerner ikke er ødelagt af permafrosten, og som desuden indeholder ikke-beskadiget mammut-dna.

»Indtil videre har man ekstraheret dna fra mammuttens hår, men det er slet ikke det samme som mammutkernen - det er som spaghettimos, der bare flyder ud. I kernen er alting ordnet og tilrettelagt, og dna'et er intakt og stærkt. Det betyder, at selvom man har dna, der er fuldt ud læseligt, så vil man aldrig kunne skabe en mammut ud fra det, såfremt det ikke befinder sig i en intakt kerne,« siger Jannik Jakobsen.

Har brug for mamuttens hjerne

Akira Iritani bruger en af Japans egne succeshistorier til at sandsynliggøre chancen for at finde en intakt mammutkerne og klone en sund og rask mammut i løbet af fire-fem år.

For få år siden lykkedes det et japansk laboratorium, ledet af Dr. Teruhiko Wakayama, at klone en mus, der havde været død og nedfrosset i 16 år. Men Jannik Jakobsen, der har læst op på de videnskabelige undersøgelser, påpeger, at det lod sig gøre, fordi man brugte cellekerner fra musens hjerne.

Teruhiko Wakayama forsøgte også at klone musen ved at bruge cellekerner fra musens hvide blodceller, men det lykkedes ikke.

»Teruhiko Wakayama giver selv et godt bud på, hvorfor det lige præcis er kerner fra hjernen, han skal have. Hjernens sukkeroptag virker konserverende under frost, og det er helt unikt for hjernen. Hvorvidt det derfor er nødvendigt med en mammuthjerne, eller andet væv kan gøre det - det må tiden vise,« siger Jannik Jakobsen.

Han afviser, at det er muligt at rekonstruere en mammutkerne, hvis blot man har dna'et. Derfor er den helt afgørende, at Akira Iritani får fingrene i kernen.

»Jeg tror på, at projektet har en realistisk chance, når blot man får isoleret cellekerner fra mammutten,« siger Jannik Jakobsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad dog den stakkels mammut hvile i fred, og anvend midlerne fra jeres legen. til bevarelse af truede dyrearter istedet. Jeg har svært ved at se formålet, ved denne - efter min mening - ynkelige forsøg, på at bevise at noget lader sig gøre.

  • 0
  • 0

Torben Aagesen Mit største håb var faktisk en (tvungen) sammensmæltning, IVF, imellem en abeart og mennesket. På en sådan måde at Overlæge Ole Hartling (tidligere medlem af Etisk Råd), kunne komme til trykke en sådan person i hånden. Eneste problem ville være det der med "Evnen til at tale". Så det med samme uddøde Mammut, bare klø på! Jeg går ud fra at tidligere såvel som nuværende medlemmer af Etisk Råd ikke er dækket af, om man må nævne disse personer ved n a v n. Fordi samme er kendte bliver de medlemmer men højst i 6 år. Prøv ordet Gruppepolarisering!

  • 0
  • 0

Lad dog den stakkels mammut hvile i fred, og anvend midlerne fra jeres legen. til bevarelse af truede dyrearter istedet. Jeg har svært ved at se formålet, ved denne - efter min mening - ynkelige forsøg, på at bevise at noget lader sig gøre.

Social adfærd er meget vigtigt for elefanter, hvor de voksne opdrager på deres unger. Bl.a. ved man at i flokke hvor der mangler ældre elefanter skejer de unge teenage hanner fuldstændig ud. En klonet mammut vil blive en ensom asocial stakkel.

  • 0
  • 0

Nu har jeg aldrig og vil aldrig blive medlem af det råd, så hvad skulle nytten af den kloning være? Ærligt talt jeg jeg ihvertfald ikke noget formål hermed.

  • 0
  • 0

formålet må jo være at både at rykke grænserne for hvad vi kan ... men også så vidt jeg ved var det også som udryddet mammut. så er vel også fair nok et eller andet sted at vi skaber dem igen... og vi har jo meget med at det er vigtig at dyr ikke uddør og at vi gerne vil have en mangfoldighed af dyr.. og det får vi jo ved at ikke lade nogen rigtig udød og få gamle arter frem igen... plus hvem ved måske lave nogen helt nye.. f-eks som er velegnet til at leve på andre planet... hvis vi mener noget seriøs med at komme til mars ... kunne gendesignet produktions dyr måske være en rigtig god ting

  • 0
  • 0

Kære Allan Rostik Dine vittigheder burde gå Ud over medlemmerne af det Etiske Råd, men her har Du måske ingen ret til anvende Dit Vid! Nogen kunne få brug for Dig som en "Til svare for sig" som vidne i netop en klonings-sag. ;-)

  • 0
  • 0

Allan Rostik Jeg burde i stedet have nævnt mennesker og Kalve, gårdskarle i Kalverøgterskrud og dyr lige ved hånden og tilgængelige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten