Dansk græs har sikret sig finalepladsen ved VM i fodbold
Da slutfløjtet torsdag aften lød på Luzhniki Stadion i Moskva, og Rusland havde vundet 5-0 over Saudi-Arabien, klappede man begejstret på den danske frøkoncern DLF's hold.
Åbningskampen ved VM-slutrunden i fodbold var nemlig blevet spillet på dansk sportsgræs.
Der udvikles altid en ny bold til VM. Vind den nye udgave fra VM i Rusland ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. KLIK HER VM-bolden flyver kortere end forgængeren
VIND VM-BOLDEN
Læs også
Forsker beregner dansk guldchance: 1,13 pct
Fodbolden flyver på big data
Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne
SDU vil være centrum for fodboldanalytikere
For tredje VM-slutrunde i træk har DLF leveret frøgræs til banerne, der skal give det perfekte underlag til verdens dyreste fodboldben.
Spillerne møder et græsunderlag baseret på dansk forædlingsteknologi på otte af de 12 VM-stadioner, til i hvert fald 21 af de 32 basecamp-baner tæt på de 32 landsholds hoteller og cirka halvdelen af træningsbanerne ved stadionerne.
Markedsførende i Rusland
Hvis man husker tilbage på EM i Frankrig i 2016, ødelagde massiv regn flere baner og gjorde det vanskeligt at spille. I fodbold er det selvfølgelig meget vigtigt, at græsset tåler slid, kan holde til klimaet og er modstandsdygtigt over for sygdomme.
DLF er i forvejen markedsførende på det russiske marked, og står for omkring 70 procent af Ruslands import af græsfrø. Og de såkaldte groundsmen på stadioner kan vælge imellem over 100 DLF-plænegræssorter, når de hver især skal sammensætte en blanding af græsfrø, der giver en perfekt, tæt og mørkegrøn plæne.
I 2014 var der VM i Brasilien, hvor sportsgræsset på de forskellige stadioner skulle klare et tempereret klima med lidt kulde i Brasiliens vinter på den sydlige halvkugle samt et tropisk klima i andre dele af landet. Det samme gjorde sig gældende i 2010 i Sydafrika, hvor VM også blev afviklet i vinterhalvåret på den sydlige halvkugle.
»Det er helt andre klimaudfordringer, sportsgræsset møder i Rusland, hvor man har et kontinentalt klima, så vinteren bliver meget koldt med ned til 25 minusgrader frem til april, mens sommeren modsat kan blive meget varm,« forklarer kommunikationschef i DLF Stig Oddershede.
Behov for hurtigtvoksende græs
Sportsgræs til fodboldstadioner skal kunne klare: Slid Klima med kulde, nedbør, tørke og varme – og årstidernes skiften Sygdomme Skygge Nogle stadioner har så stejle tribuner, at man er nødt til at anlægge fodboldbanerne på en slags kassetter, som man kan køre ud i solen, for at græsset kan gro. De store stadioner kan have flere baner stående på kassetter, så man hurtigt kan skifte græsset ud. Hvis stadioner bliver brugt til fx koncerter, skal græsset skiftes jævnligt. Ellers kan det holde mange år, hvis bare det bliver passet og plejet. Det vil sige, at man 3-4 gange om året eftersår nyt græsfrø i en blanding af måske fire forskellige sorter oven i banerne. Banerne skal klippes ned i 22-25 mm højde.Sportsgræs til fodbold
Da russerne begyndte at gøre banerne klar i april, havde de bare cirka to måneder til VM, så de var under tidspres for at få etableret de gode baner.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind VM-bolden
For selv om der er varmerør under banerne, og man dækker banerne til med en fiberdug for at beskytte græsset mod vinterens kulde, er det ekstreme forhold for græsset, forklarer Stig Oddershede:
»De russiske groundsmen skal bruge noget, der vokser til i en fart. Og noget græs, der er stresstolerant og kan vokse ved både ekstrem varme og kulde, og som kan modstå svampeangreb og tørke både om sommeren og om vinteren, når frosten tager til og luften bliver knastør. Græsset skal kunne trives under lidt mere barske forhold end normalt.«
Sportsgræs med dobbelt kromosompar
Der har DLF haft held med for flere år siden at udvikle en særlig type plænegræs, 4turf, som man bruger til oversåning af banerne, og som vokser både ved varme og ved kulde.
Almindeligt plænegræs på fodboldbaner består af en blanding af forskellige rajgræsser, der alle sammen er diploide sorter med 2 x 7 kromosomsæt. De er fine og tætte, slidstærke sorter, men de er ikke specielt hårdføre.
»Ved at fordoble kromosomsættet til tetraploide sorter (4 x 7 kromosomsæt) bliver græsset faktisk også dobbelt så hårdført. Det får større frø, så det enkelte frø har en større madpakke med, når det bliver sået. Frøet spirer hurtigt frem og får et forspring under kulde i forhold til de traditionelle sorter, ligesom planterne laver et større rodsystem, så de er mere tørketolerante og holder farven bedre under stressende forhold,« forklarer Stig Oddershede.
Stå skulder ved skulder
Mange af stadionerne er i forvejen etableret med dansk græs. Når fodboldbanen skal genetableres efter vinteren, bygger man normalt oven på den gamle bane, der fungerer som fundament.
Banerne i Rusland blev eftersået i april og maj, og eftersom græsset spirer og begynder at vokse i løbet af en lille uge, går det meget hurtigt. Man sår først almindelig rajgræs og engrapgræs, som har underjordiske udløbere, for at få en stærk bane.
Når græsset så bliver åbent, og der er små huller mellem planterne, sår man nyt græs i. Det er typisk en blanding af fire forskellige sorter, som gør banen helt tæt, så man ikke kan se jorden ned igennem. Og her bruger russerne så DLF's 4turf som en blandingspartner til nogle af de traditionelle sorter.
»Græsbladene skal stå 'skulder ved skulder' og give en fuldstændigt tæt og ensartet græsbane, som også er et krav fra det internationale fodboldforbund Fifa,« siger Stig Oddershede.
Op til VM bruger groundsmen op imod et ton ekstra græsfrø på en fodboldbane, svarende til cirka 10 gange så meget, som normalt, for at man er fuldstændigt sikker på, at der er græsfrø overalt.
De fleste af os har nok nogle bud på hvilke lande, der spiller i finalen søndag 15. juli på Luzhniki Stadion i Moskva. Men en ting er i hvert fald sikker: Dansk sportsgræs er (igen) i finalen.
