Dansk geotermi mangler erfaring

Illustration: Dong Energy

Opdateret

Danmark er langt fremme med fjernvarme og fjernvarmeteknologi, men mangler praktisk erfaring i geotermi, mens et land som Frankrig er førende på geotermi uden at have den samme teknologi til rådighed.

Hvis vi vil have en bid af kagen, der ligger under vores fødder, skal vi speede op og se at få en masse erfaring.

Sådan sagde direktør i DBDH (Dansk Board of District Heating), Lars Hummelmose, og indrammede dermed gårsdagens konference om geotermi i både dur og mol

Konferencen, 'Geotermi - grundstenen i Danmarks fremtidige fjernvarmeforsyning?, blev afholdt i Folketingets fællessal, hvor alle gode viljer fra branchen var samlet til at drøfte geotermisk teknologi i fremtidens energimiks.

Generelt set er branchen, hvilket ikke er en overraskelse, meget positive overfor den geotermiske teknologi, og ser et stort potentiale i teknologien som bidragyder til Danmarks overordnede mål om at blive uafhængige af fossile brændsler i 2050.

Men det stod også klart, at økonomien i geotermi ikke i dag kan konkurrere med konkurrenten ude i fjernvarmeselskaberne - billig biomasse uden afgift.

Læs også: Billig biomasse presser dansk geotermi-fremtid

Manglende erfaring kan spænde ben for udvikling og eksporteventyr

Den danske eksport af fjernvarme er i dag på godt syv milliarder kroner, og i DBDH forventer man en årlig vækst på omkring syv procent, så man i 2030 lander på ca. 15 milliarder kroner.

Hvis geotermi skal være en del af det fremtidige eksporteventyr, så skal vi ifølge Lars Hummelmose til at sætte gang i udviklingen.

»Der er ingen tvivl om potentialet, og hvis vi skal nå målet om de 15 milliarder kroner, så har vi brug for nye teknologier. Det kunne eksempelvis være geotermi, men lige nu er det alt for dyrt. Prisen skal ned!« konkluderer Lars Hummelmose.

Og hvis prisen skal ned, så kræver det, at der bliver investeret i teknologien og strukturen bliver professionaliseret.

»Det er et problem, når kommunale selskaber skal gå ind i disse projekter, fordi de er så omkostningstunge. Vi skal skabe incitament til, at private investorer vil indgå i projekterne,« siger Lars Hummelmose.

Hvis vilkårene for geotermi i Danmark skal forbedres, peger Lars Hummelmose blandt andet på, at man skal lave nye forretningsmodeller, så fjernvarmeselskaberne ikke står med hele risikoen. Og så mener han, at industrien bliver nødt til at trække på de erfaringer, man allerede har fra boringer og lignende projekter, eksempelvis fra Nordsøen.

I DBDH håber de på, at geotermi kommer til at spille en større rolle. For at det kan ske, skal der udføres flere boringer, og der skal flere anlæg op at køre.

»Industrien og forsyningen mangler simpelthen erfaringer. Hvis vi skal vækste, så skal vi først gøre os erfaringer. Og det gør vi ikke ved at være forsigtige,« siger Lars Hummelmose.

Billige alternativer er en udfordring

»Kommer du med en energikilde, der kan levere stabil varme til mig om vinteren, når jeg har brug for det, så rækker jeg hånden ud og siger: Ja tak!« siger Charlotte Søndergren.

I HOFOR ser man med begejstrede øjne på geotermi, fordi det har potentiale til at levere varme, når der er brug for det. De regner med, at geotermi vil være en del af det samlede bæredygtige energimiks i 2035, men lige nu ligger udfordringen i, at alternativerne til geotermi er langt billigere.

Hun påpegede, at prisen for et spidslastsanlæg i dag ligger på omkring en million kroner pr. MJ/S, men for geotermi er prisen en helt anden. Lige nu er boringsomkostningerne ca. 100 millioner kroner til et anlæg med en effekt på 10 MW, men HOFOR håber på, at den pris er reduceret til godt 17 millioner kroner om 5-10 år.

Læs også: Energistyrelsen: Geotermisk varme er fremtiden

Det handler om økonomi

Gentofte fjernvarme, der står for fjernvarme til både Gentofte og Gladsaxe, har set på mulighederne for at supplere fjernvarmeforsyningen med geotermisk fjernvarme, og man har fundet potentiale fem steder i kommunen.

»Men hvis en boring koster i omegnen af 100 millioner kroner, og der kun er 90 procents chance for, at den boring lykkes, så kan vi med en årlig omsætning på 300 millioner ikke forsvare, at påbegynde projekter i den størrelsesorden,« forklarer Johan Sølvhøj, der er leder af Gentofte fjernvarme.

Han forklarer, at fjernvarmeselskabets fineste opgave er at levere den billigste varme til sine borgere, og lige nu kan det ikke lade sig gøre med geotermi.

»Prisen for varme med geotermi må simpelthen ikke overstige den pris, der er på varme fra andre energikilder,« siger Johan Sølvhøj.

Der er på nuværende tidspunkt givet 12 tilladelser til geotermiboringer i Danmark, hvoraf der kun er tre aktive værker i Thisted, på Amager og i Sønderborg. Værkerne på Amager og i Sønderborg, har været ramt af en række komplikationer, og pt. står værket på Amager stille, da det er sandet til.

Ross Offshore, der blandt andet vedligeholder brøndende på Amagagerværket, har efter artiklens udgivelse henvendt sig med en uddybning af, hvorfor værket ikke er operativt:

»Der er tale om en planlagt nedlukning. I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde på overfladeanlægget fandt vi en utæt pakning i injektionspumpen. Der er desværre ventetid på leverance af den nødvendige pakning, hvilket er årsagen til at anlægget ikke kører.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man skal flere kilometer ned for blot at få lunkent vand er det nok ikke bare manglende erfaring, men snarere manglende muligheder. Der er altså grænser for hvor mange hundrede millioner man kan bruge på "gratis" energi. Og så kommer vedligeholdelsen oveni med rensning af boringer og nye boringer fra tid til anden. Suppe på en sten kaldes fænomenet. Fortalerne kunne jo selv investere og sælge den fantastisk billige varme. Sikken en investeringsmulighed.

  • 6
  • 4

Efterhånden udgør nedrammet spuns til anlæg af havne, fundering af bygninger og lignende en betydelig reserve af uudnyttet varmekapacitet. Hvad med at svejse varmerør på spunsen og benytte circulation af vand i varmerør og varmeveksler til for eksempel fjernvarme varmepumper? I havne og fundering skal man selvfølgelig ikke nedkøle omgivelserne for meget, når man tager varmen fra spuns og omgivelser. Her udnyttes temperaturer på ca. 8 grader i grundvand og overfladejord.

  • 0
  • 0

Lige nu er etableringsomkostningerne ca. 100 millioner kroner for et geotermianlæg på 110 MJ/s, men HOFOR håber på, at den pris er reduceret til godt 17 millioner kroner om 5-10 år.

Det er let at forstå at HOFOR håber at prisen falder med hele 83% indenfor en overskuelig fremtid. Det ville være interessant og et oplagt spørgsmål for journalisten at spørge ind til, hvad der kan begrunde en sådan forventning.

Indeholder priserne i øvrigt de nødvendige varmepumper og kraftværk/kedler til produktion af den drivdamp, der reelt leverer ca. 60% af de 110 MJ/s på anlæg som de tre eksisterende?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten