

For to år siden erobrede et bemærkelsesværdigt billede forsiderne på medier verden over og forbløffede mange mennesker. Det var det første billede af omridset af et sort hul observeret i galaksen M87, der befinder sig i en afstand af 53 mio. lysår fra Jorden.
Et sort hul er begrænset af den såkaldte Schwarzschild-radius, som er den afstand fra midten af det sorte hul, hvorfra intet - selv ikke lys – kan undslippe det stærke gravitationsfelt.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Imponerende tænkt og anlyseret af Albert - 22 år - godt gået.
Det står i ovenstående artikel nævnt som mellem 1 og 2 omgange, altså nej, det er ikke noget der begrænser det til hele omgange:Jeg tænker på om der er noget der begrænser det til hele omgange. Hvorfor ikke brøkdele af omgange? Så ville man kunne se sig selv og i øvrigt hele sfæren.
Er ϕ < 2π forlader strålen det sorte hul eller bliver indfanget, før den tager en hel omgang rundt.
Er 4π > ϕ > 2π, tager fotonen mellem en og to omgange, osv.
Jeg vil tro, at stjernen derfor ikke kun ses flere gange, men også udtværes.
Det lyder "syret", at lyset kan tage nogle omgange rundt om et sort hul, før det fortsætter sin færd. Er der observationer som understøtter det?
Jeg tænker på om der er noget der begrænser det til hele omgange. Hvorfor ikke brøkdele af omgange? Så ville man kunne se sig selv og i øvrigt hele sfæren.