menu close Teknologiens Mediehus
Siden 2012 har Jesper Møller Grimstrup levet af sin opsparing og indtægter fra salget af en lejlighed, mens han har arbejdet på en ny teori, der kombinerer kvantemekanik og den generelle relativitetsteori.
Nu er pengene ved at slippe op, og han søger derfor om støtte via et crowdfunding-projekt til at udvikle teorien om alting, som er alle teoretiske fysikeres drømmemål.
»Det er tænkt som en økonomisk bro frem til et tidspunkt, hvor jeg kan skaffe andre former for finansiering,« forklarer Jesper Møller Grimstrup til Ingeniøren.
Han har moralsk opbakning fra anerkendte fysikere som Lee Smolin fra Perimeter Institute i Canada, der siger:
»Jeg er en stor fan af Jesper Grimstrup og Johannes Aastrups arbejde (dansk matematiker i Tyskland.; red.). Det er både konservativt ved at være baseret på stringent matematik og veletablerede ideer og radikalt ved at pege på nye måder til at tackle hovedproblemer inden for fysikken.«
Den moderne fysik baserer sig på to fundamenter. Det ene er kvantemekanikken med den tilhørende standardmodel for alle elementarpartikler, som beskriver naturens mindste dele. Det andet er den generelle relativitetsteori som forklarer, hvordan stof og rum gensidigt påvirker hinanden på stor skala og giver anledning til tyngdefelter, sorte huller og slige ting.
I den allerførste lille brøkdel af et sekund efter big bang må disse mødes i en fælles teori for kvantegravitation; en teori for alting, som allerede Einstein var besat af at finde i sin tid - uden at han kendte alle naturkræfter - og som fysikere som Stephen Hawking også har jagtet, som det bl.a. er beskrevet i filmen 'The Theory of Everything'.
Mange forskere har inden for de senere år søgt at finde nøglen til at knække problemet om kvantegravitation.
Sammen med Johannes Aastrup har Jesper Møller Grimstrup fundet en anden vej inden for den matematiske fysik, der muligvis kan lede frem til en konsistent teori om alting, der kan forklare, hvorfor Standardmodellen ser ud, som den gør, hvad der findes inden i midten af et sort hul og om big bang virkelig var en singularitet.
Teorien kalder han for Quantum Holonomy Theory, og lad det være sagt med samme, det er en teori som er ualmindeligt kompliceret at forklare og beskrive i sin nuværende form.
Men sådan behøver den endelige teori ikke at være. I en e-mail-korrespondance med Ingeniøren forklarer Jesper Møller Grimstrup:
'Som en forholdsvis gennemsnitlig teoretisk fysiker forstår jeg Einsteins generelle relativitetsteori og Standardmodellen for partikelfysik rimeligt godt. Man behøver ikke at være et geni for at forstå disse teorier. Jeg er overbevist om, at den teori, som vi alle leder efter, også vil være forståelig for en almindelig teoretisk fysiker. Det handler ikke nødvendigvis om at være et geni og være den bedste til en masse teknik, men derimod om at have forestillingsevne, om at turde tænke stort og give sig tid til det.'
Jesper Møller Grimstrup og Johannes Aastrup kombinerer to svære begreber i form af ikke-kommutativ geometri og kanonisk kvantegravitation. Ud fra dette kan de definere en særlig algebra, som, de er overbeviste om, kan virke som operator i et særligt Hilbert-rum.
Det er ikke områder, som let og kort lader sig forklare for interesserede læsere med kendskab til fysik og matematik fra en ingeniøruddannelse, men den afgørende pointe er, at den ikke-kommutative geometri i Grimstrup og Aastrups model også er ukendt land for de fleste fysikere.
Jeg stillede følgende spørgsmål til Jesper Møller Grimstrup:
Jeg har læst om Quantum Holonomy Theory på din hjemmeside, men jeg må indrømme, at mine matematiske evner ikke slår til. Du har en meget matematisk tilgang, jeg er på jagt efter det fysiske. Lidt på populært kan man vel sige, at den generelle relativitetsteori tager udgangspunkt i, at en observatør ikke kan skelne et tyngdefelt fra en acceleration, og kvantemekanikken er nødvendigt for at kunne forklare dobbeltspalteeksperimentet. Hvilke simple fysiske fænomener er det din teori kan forklare, som ikke kan forklares i dag?
Han sendte følgende svar:
'Hmm ... ja, det er jo netop problemet. Der er ikke rigtigt noget klart eksperimentelt grundlag for en kvanteteori for gravitation. Det er hovedsageligt et teoretisk, matematisk problem. Der er nok mange fysikere, der vil mene, at jeg er mere matematiker end fysiker (det mener jeg ikke selv, og Johannes ej heller) - men vores tilgang er virkelig meget matematisk. En fundamental teori må dog have det mål at kunne forklare, hvorfor Standardmodellen ser ud, som den gør. Den er så at sige vores eksperimentelle fikspunkt.'
Efter at have modtaget sin sidste lønseddel i efteråret 2011 modtog Jesper Møller Grimstrup i en periode dagpenge. Siden har han ikke modtaget andre beløb fra det offentlige, og han har eksempelvis aldrig været på kontanthjælp.
Har du aldrig overvejet et andet job, eksempelvis som gymnasielærer i matematik/fysik eller i it-branchen?
'Nej. Jeg er overbevist om, at hvis jeg gør det, vil det betyde, at mit forskningsprojekt vil slutte. Den måde jeg arbejder på - og det er nok sådan de fleste teoretiske fysikere arbejder - er et slags 24/7 fokus, hvor jeg ikke rigtig har plads til andre arbejdsopgaver. Det er min erfaring, at det tager rigtig meget fokus og tid at udvikle ideer - selv skridt, som set i bakspejlet virker simple, kan let tage et år eller mere.'
Hvis du ikke kan skaffe tilstrækkeligt med penge via crowdfunding-projektet, hvad gør du så?
'Jeg kan ikke forestille mig, at jeg holder op med at arbejde sammen med Johannes, så længe jeg tror på ideen, og så længe vi kan se en vej fremad. Det er klart, at hvis jeg en dag indser, at vi er gået forkert, så vil jeg holde op. Hvis det går helt galt, vil jeg nok overveje et job som postbud eller nattevagt eller ligende, hvor jeg ikke skal beskæftige mig med analytiske opgaver.'
Jesper Møller Grimstrup har ikke opgivet andre former for finansiering. Men netop det forhold, at han har holdt sig væk fra mainstream-forskningsprojekter, mener han, har gjort det svært at skaffe økonomisk støtte i fysikerkredse.
Nu forsøger han i stedet at gøre det til et folkeprojekt. Den 11. maj havde han indsamlet lige over 12.500 dollars.
Man kunne jo starte med at forklare Zeno's paradoks.
https://en.wikipedia.org/wiki/Zeno%27s_par...
Den eneste rimelige forklaring på dette gamle græske filosofiske problem er at enten tid eller rum er kvantifiserede. Og så langt er de fleste enige om at en eller anden form af kvantifisering eksisterer i vores univers. Om det så er tid eller rum der er kvantifiserede ved vi nok ikke rigtigt
Hvis man ønsker en yderligere forklaring (unified theory) på hvorfor existensen er kvantifiseret, må man nok gå ind i selve pre-bigbang universet, og spørge sig selv om hvad pre-bigbang egentlig er for noget, og hvorfor det i den sidste ende indebærer et univers som er kvantifiseret.
Held og lykke med det :-)
Nu fik jeg en tommeln ned for mit indlæg, hvilket jeg synes er urimeligt. Hvis Jesper står for sine synspunkter, så må mine indlæg også være gode nok.
Jesper har et synspunkt på om hvorvidt "bigbang" er en singularitet:
"hvad der findes inden i midten af et sort hul og om big bang virkelig var en singularitet."
Jeg siger det samme. Hvis BigBang kan producere et mangfoldigt univers, så må opridelsen ha haft en eller anden form af usymetri i sig
Så snakker vi vist ikke mere om det
Nej Claus du får thubs down fordi Zenos paradoks kan løses analytisk ved at opstille det på differentiel form og løse det, hvilket er meget simplere end at ændre på beskrivelsen af rummet som du foreslår. Der er ingen ny fysik i Zenos paradoks, og det burde enhver der har haft klassisk mekanik vide. Spørgsmålet om kvantiseringen af rummet er helt uafhængig af Zenos paradoks.
Asger, Du forstår ikke zeno's paradoks. Hvis du sætter det op på en differentiel formel, vil du se at achilleus vil uendeligt tilnærme sig skildpadden, men aldrig nå den.
Den eneste måde achilleues kan overhale skildpadden på, er hvis enten tid eller afstand når et vis mindste mål,hvilket jeg ville kalde et kvante.
Asger, der er faktisk andre som tar zeno's problem alvorlgt:
https://sv.wikipedia.org/wiki/Zenons_parad...
Pas på du ikke spiller dit liv ved at forene den generelle relativitetsteori med kvantemekanikken..
Ganske enkelt fordi der er fejl i både den specielle og i den generelle relativitetsteori.
Selvsagt skal relativitetsteorien og kvanteteorien ikke være i konflikt med hinanden, men det behøver de heller ikke være.
Allerede i år eller senest næste år vil vi i første omgang se beviser på at SR kun kan forstås korrekt i en absolut bevægelses reference ramme.
Dette bliver startskuddet til en omfattende revision af først SR og siden GR.
Kort fortalt kan SR kun forstås korrekt i en absolut bevægelses reference ramme.
GR er enkelt bare trukket længere end der var dækning for.
Rummets og tidens deformation er korrekt i begge tilfælde, - men GR er ikke den korrekte teori for tyngdekraften.
Det er her 2 kamelen ligger begravet.
Dette er resultatet af mange års intens arbejde.
Jeg har selv forsket i dette emne i årevis, ikke fra en hovedsagelig matematisk indfaldsvinkel men derimod fra en kombineret holistisk, matematisk, logisk, og intuitiv indfaldsvinkel.
Min arbejdsmetode har været at indsamle så meget data som muligt, - med data mener jeg sande mysterier som ikke har kunnet tilknyttes vores nuværende paradigme.
Jeg begik selv den fejl oprindeligt at tro at relativitetsteorien var 100 % korrekt.
Men efter en del år, måtte jeg erkende at i en delvis fejltolkning af GR og SR ligger faktisk den væsentligste årsag til at vores verdensbillede et så frustrerende usammenhængende.
Et stort mysterium jeg indledningsvis virkelig prøvede at forstå var hvorfor sorte hullers styrke er proportionale med deres værtgalaksers masse.
Der burde slet ikke være en sådan sammenhæng.. Dette er jo faktisk i sig selv et gigantisk mysterium, vi ikke burde overse og bare et at en rigtig lang række af vink med vognstænger om at vores verdensbillede er for snævert.
Se mere her http://hubblesite.org/newscenter/archive/r...
Et andet problem var dette her https://www.youtube.com/watch?v=ouXX2R8fq_0
Her har jeg noteret nogle af de mest mærkelige mysterier som jeg også prøvede at forstå betydningen af http://science27.com/orbit
Alt imedens jeg forsøgte at se om alt dette kunne indgå i en højere enhed, - altså i et ukompliceret logisk univers som kan rumme det hele, - dukkede der konstant nye opdagelser / mysterier frem , som fx dette http://www.eso.org/public/news/eso1438/
Men min holdning var ikke opgivende af den grund at mysterierne i dette årti væltede ind, men tvært imod optimistisk, - fordi jo mere viden vi har, - jo større er chancerne for at alt uden undtagelses kan indgå i et enkelt og logisk univers.
I de år jeg arbejdede med teorien kunne jeg stille og roligt se et nyt paradigme ”tegne sig”, - en del fejltolkninger blev begået, men netop fordi vores observation og viden i dag er enorm, kunne jeg på baggrund af enorme mængde viden og observation nemt korrigere mig frem til et nyt paradigme, som jeg er 100% sikker på stille og rolig vil blive accepteret.
Selvfølgelig indgår også de helst store mysterier i mine spekulationer, - altså hvad er mørkt stof og mørk energi egentligt (?). - Tro det eller ej, også disse mysterier blev løst, tilmed hvorfor mørkt energi siges at accelerere.
Alt dette skal selvfølgelig bevise. Først var jeg indstillet på at tage sagen i egen hånd, - men siden indså jeg at være så heldig at test (på ISS og Galilelo 5 & 6) netop i disse år, meget enkelt kan forudsiges at ville vælte den specielle relativitets teori inden der er gået 2 år.
Senere kommer turen til at vi også tvinges til at forstå at GR ikke er den korrekte teori for tyngdekraft. Men som jeg indledningsvis nævnte, - vores forståelse af rummets og tidens deformation i et tyngdefelt såvel som ved hurtig bevægelse vil holde stand, kun lige bortset fra at SR kun er korrekt i en absolut bevægelses referenceramme.
Det nye verdensbillede løser alt, - også det matematisk kollpas i GR der bliv linket til overfor, men også en forklaring på hvad sorte huller egentlig er, og hvad der er ansvarlig for kredsløbs-kollpas i nogle galaksers indre og ikke i andre..
Sorte huller er i sig selv omgærdet af en lang række af mysterier, - som også alle løses omtrent af sig selv, bare man får rigtig fat i nældens rod..
Nøglen til en ”Teori om Alt” ligger grundlæggende set i forståelsen af hvordan stof og rum er knyttet sammen.
Allerede i slut 1800 tallet mente man en rummet måtte være en elastisk substans, som man navngav ”Æteren” .
Men tanken blev tilbagevist at Michelson-Morley eksperimentet..
Målinger på ISS og Galileo 5 & 6, vil indenfor de næste par år, sætte alvorlig spørgsmål ved om afvisning af æter-teorien var en fornuftig beslutning.
Korrekt tolkning af Michelson-Morley eksperimentet er en af flere barrierer, som må falde når vi bliver klar over hvor alvorligt SR er fejltolket. . .
Læs om Modified Theory og Relativity her http://science27.com/paper.pdf
Ukompliceret tror jeg ikke det kan blive. Men det er måske ikke forkert at regne med et mere ukompliceret univers, og så udregne hvordan det vil se ud "transformeret" til vores verdensopfattelse.
SR og GR er teorier der bunder ud i, at der gælder samme fysiske love, uanset hvilken konstant og ensrettet hastighed du bevæger dig med (ingen acceleration, eller fiktive kræfter).
I den "rigtige" fysiske verden - hvis vi kan kalde det sådan - vil såvel tid, som længde ændre sig. Men står vi på en platform, der bevæger sig med konstant hastighed, og ikke er acceleration eller fiktive kræfter, vil vi ikke opdage det. Vi måler det samme, og alt vi kan måle på platformen har samme længde og tid som altid.
Så vi kan godt tale om forskellige "opfattelser" af verden. En "virkelig" verden, og den opfattelse vi - samt ethvert måleinstrument også har - det sted vi er.
SR og GR er på sin vis logik. Vores tids og længdeopfattelse af verden omkring os, svarer præcist til det et måleinstrument opfatter. Så hvis måleinstrumenter påvirkes, påvirkes vi også.
Skal verden hænge sammen, så de fysiske love måles ens, uanset en platform bevæger sig med konstant hastighed, så er GR og SR korrekt.
Det er således ikke relativitetsteorien der skal ændres - men kvantemekanikken, der skal ændres.
Jamen det var da også en bombastisk påstand.
Men der er altså nemt at skyde hul i denne gamle teori, (hvis man vover).
Fx lad os bare se på det her udsagn nedenfor og starte der...
Lad os sige at jeg A bor i kælderen af en skyskraber og du B i toppen.
Du vil rigtignok kunne måle at tiden i forhold til mit ur ville gå hurtigere end mit
Vi kan altså tale om en sammenlignelig forskel i tid.
Men hvad nu med afstande ?
- Hvilken sammenlignelig forskel ville vi opleve når det gælder afstande?
- Vil vi opleve at lysets hastighed er sammenligneligt ens for os begge ?
- Vil vi opleve at meterstokken er sammenlignelig ens for os begge?
Før vi kan få nogle krystalklare enkle svar på disse 2 simple spørgsmål, som vel og mærke ikke er det rene matematiske nonsens, - så har vel ingen forstået hvad de taler om. Man må som minimum kunne redegøre for hvilke sammenlignelige forskelle der gælder for A og B
Derfor… for at gøre min ret så provokerende påstand til grin (se overskriften til denne post) er det nu bare at få svaret i en fart...for derved at vise at det kun kan være mig der ikke har forstået relativitetsteorien... Det er ikke nok bare at klikke tommel ned, det viser bare at man må være enten en kujon eller en tøsedreng.
Ret interessant, ikke mindst mht. finansieringen.
Det er helt klart et problem, at (teoretisk) forskning i den grad er bundet op på at skaffe finansiering. Især når det er emner som ikke lige er i vælten. Hvordan løser man så det problem? Og er det kun et problem for den enkelte forsker der står og skal betale husleje, tøj og mad, eller er det måske et problem for samfundet også? Grimstrups crowfunding er interessant synes jeg.
Hvis Grimstrup er i stand til at leve for små penge (bl.a. dagpenge), ja så kunne han jo godt skaffe finansiering gennem deltidsarbejde som nattevagt eller postbud, hvor man lige kan holde skindet på næsen og ikke skal kaste alle sine analytiske ressourcer ind. Postomdeler job giver dog ikke meget, så andre jobtyper kunne måske være et bedre valg. Og hvorfor ikke gøre det samtid med forskningen? Selv forskere i populære emner, hævder at bruge 1/3-2/3 af deres arbejdstid på at skaffe finansiering. Hertil kommer andre forpligtelser som en universistetsstilling kræver. Hvis man kunne leve af en deltidsstilling, ville det vil give mere tid til egentlig forskning? Pengene er mindre ja, men der er vel mere frihed i det?
PS. Jeg synes ikke at forskere skal lever af at have lavtlønsjob ved siden af deres forskning som princip, men det er da interessant at se lidt på hvordan man får det hele til at løbe rundt som forsker. Her er en fast stilling på et universitet vel ikke nødvendigvis den bedste løsning? Og det vil jo heller ikke være muligt, med den økonomi de traditionelle universiteter har idag. Jeg synes det er meget spændende at se på andre måder at lave forskning på. Herunder den finansiering som vi jo alle har brug for for at få dagligdagen til at fungere.