Dansk fysiker om Cern-opdagelse: Lærebøgerne skal skrives om

I årevis har fysikere forgæves ledt efter teoretiske partikler kaldet pentakvarker. Jagten har stået på siden slutningen af 1960'erne, hvor den amerikanske fysiker og nobelpristager Murray Gell-Mann antydede, at det i princippet var muligt for en partikel at være bundet sammen i fire kvarker og en antikvark.

Da forskere i 2008 igen og igen havde påstået at have fundet pentakvarker, men siden afvist det igen, holdt selv verdens største og mest anerkendte online-katalog om partikelfysik, Review of Particle Physics, op med at at skrive om målinger til beviser for partiklerne. Men det ændrer sig nu.

LHCb eksperimentet i Cern har nemlig fundet bevis for eksistensen af pentakvarker, og det kan få stor betydning for fysikken, vurderer den danske partikelfysiker Christian Bierlich, der er i gang med en ph.d. ved Lund Universitet og blogger på ing.dk.

»Lærebøgerne skal skrive om, fordi de ikke beskriver mulighederne for, at kvarker kan sidde sammen på den her måde,« siger Christian Bierlich.

Læs Christian Bierlich egen blog om opdagelsen:

Læs også: LHCb finder to nye partikler

»Det er en stor opdagelse. Ikke én af dem, som giver os nye teknologiske muligheder, men den rokker ved vores grundlæggende forståelse af, hvordan verden er opbygget,« siger han.

Næste spørgsmål: Hvordan er de forbundet?

Forskerne ved LHCb ledte efter pentakvarker ved at undersøge henfaldet af særlige baryoner til tre andre partikler. Forskerne var særlig tilbageholdende med at præsentere data, før de havde fuldstændig vished for pentakvarkenes eksistens, på grund af historiens mange eksempler på opdagelse af netop pentakvarker, der senere måtte afvises.

Næste skridt bliver at analysere, hvordan pentakvarkernes kvarker er bundet sammen.

»De kan vise sig at være tæt knyttet eller mere løseligt knyttet sammen i et slags meson-baryon molekyle,« lyder det fra LHCb-fysiker Liming Zhang fra Tsinghua University i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant artikel, men historien inspirerede mig bare på en lidt underlig måde. Tænk at man i dag kan lave banebrydende front-forskning indenfor naturvidenskaben ved at grave i "gamle data". Altså der bliver så at sige produceret så mange data nu, at der er data nok til mange mange år. Studerer man så stadig naturen? Eller er man blevet historiker, arkivar eller noget i den stil?

Der findes i dag også så mange robot-optagede astronomiske billeder på servere rundt omkring, med masser af data som intet menneske nogensinde har set. Det er så nyt som det der stadig er derude og venter på at blive "optaget".

Synes bare det giver anledning til nogle sjove tankerækker.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten