Dansk frontforskning giver håb om ny medicinform
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk frontforskning giver håb om ny medicinform

Epigenetik er et af de hotteste områder i den globale biotekforskning - og Danmark er med helt i front.

Begrebet dækker over de fundamentale mekanismer, der regulerer geners aktiviteter, og viden på feltet kan give svar på store spørgsmål, som hvorfor en celle bliver til en levercelle frem for en hjernecelle. Og har ikke mindst vist lovende muligheder for medicin mod for eksempel kræft.

Danske forskere ved Biocenteret Bric på Københavns Universitet er førende på området, og det har nu fået flere seed-fonde til at investere i at starte et nyt biotekselskab, Epitherapeutics, der skal udforske de kommercielle muligheder i epigenetikken.

Professor Kristian Helin, der er leder af Bric og oprindeligt uddannet kemiingeniør fra DTU, står i spidsen for forskningen og det nye selskab.

»Vi håber, at vi kan lave mere specifik kræftmedicin - finde noget, der specifikt vil inhibere kræftcelledelingen og i bedste fald vil inducere celledød i kræftcellerne uden at røre de normale celler. I modsætning til den medicin, der er i dag,« siger han.

Isoleret enzymklasse

Håbet tager afsæt i, at de danske forskere har isoleret en enzymklasse, der kan modificere de proteiner - histoner - som DNA'et i vores celler pakker sig omkring. Pakningen af DNA'et har betydning for, hvilke proteiner der bliver udtrykt i hver enkelt celle, og har dermed betydning for, hvad cellerne udvikler sig til.

Det har vist sig, at mængden af nogle af disse enzymer er forhøjet i visse kræftformer, og at kræftcellerne dør, hvis enzymerne hæmmes. Målet i det nye selskab er derfor at finde og udvikle inhibitorer, der kan hæmme disse enzymer.

»Vi håber, at identificere nogle inhibitorer i løbet af det næste halve år, at vi kan afprøve dem i vævsmodeller i løbet af et år, og at vi kan videreudvikle dem til at blive testet i mennesker i løbet af tre år,« siger han og understreger, at det mindst tager ti år før medicinen eventuelt er på markedet.

Men for forskerne handler det ikke kun om ny medicin. Identificeringen af den nye enzymklasse har haft en betydning for forståelsen af, hvordan ekspressionen af gener og pakningen af DNA er reguleret, hvilket bl.a. fik opdagelsen publiceret i tidsskriftet Nature.

Forkerne tror på, at epigenetisk regulering af genekspression fungerer som et overordnet styresystem, der regulerer, hvordan celler udvikler sig - at de bliver til én type celle og ikke en anden. En misregulering kan derfor lede til kræft.

»Der bliver sat mange ressourcer af til epigenetik både grundvidenskabeligt og kommercielt, da man tror på, at det har stor betydning for bestemmelsen af udviklingen af almindeligt liv og er involveret i mange forskellige sygdomme,« siger Kristian Helin.

Penge til et års forskning

Det nye selskab har fået fem millioner kroner fra Novo og fire millioner kroner fra Seed Capital Denmark.

»Epigenetik er meget interessant og Danmark er blandt de førende i verden med meget stærk forskning, der gør, at vi ikke er i tvivl om, at de kan konkurrere med f.eks. USA,« siger investment manager i Seed Capital Denmark, Jón Ingi Benediktsson.

Stephan Christgau, investment director i Novo Seeds, er enig:

»Danmark er med i top, så på trods af den finansielle storm og at området er meget nyt og usikkert, investerer vi i det,« siger han.

Koncerndirektør og chef for forskningen hos Lundbeck, Peter Høngaard Andersen, bliver bestyrelsesformand for Epitherapeutics, mens Kristian Helin vil sidde i bestyrelsen, samt lede den videnskabelige komite.

De ni millioner kroner rækker til 12-14 måneders forskning, og i løbet af den tid forventer investorerne, at der bliver fundet nogle konkrete inhibitorer, som der kan arbejdes videre med, og så skal der hentes ny kapital igen.

Internationalt er epigenetik et glohedt ord hos investorerne, og også det offentlige har fået øjnene op for feltet. Herhjemme støttede Danmarks Grundforskningsfond sidste år oprettelsen af Center for Epigenetik ved Bric, og i USA har Det Nationale Institut for Sundhed netop besluttet at investere 1,1 milliarder kroner i epigenetik over de næste fem år for at accelerere fremdriften.

Harvard og MIT's fælles institut Broad har for eksempel fået en femårig bevilling på 88 millioner kroner. Satsningen forklares med, at forståelsen af epigenetik kan få vidtrækkende konsekvenser. Fra behandling vha. reprogrammering af celler til viden om, hvordan miljøet påvirker barnet under graviditeten.

De store er med

Også store selskaber som Glaxo SmithKline har kastet sig over de enzymer, som danskerne arbejder med, men Kristian Helin tror på, at det lille biotekselskab har en fordel, da de er længere fremme videnskabeligt.

»Men vi har benhård konkurrence. Nogle af vores grundvidenskabelige konkurrenter har startet firmaer i USA det sidste halve år, og de har 15-25 gange så meget kapital - men vi er tilgengæld mere fokuserede,« siger han.

Blandt andet på grund af forskningen på Bric har forskere hos Lundbeck også begivet sig ud i epigenetikken. Her arbejdes der bl.a. på at finde de epi genetiske mekanismer, der er skyld i psykose. Findes de - samt effektive inhibitorer - kan det føre til medicin med færre bivirkninger.

»Den nye viden om epigenetik har ekstremt stor betydning, da det kan føre til en radikal ny måde at angribe sygdomme på, for når vi forstår de molekylære mekanismer i forbindelse med for eksempel skizofreni, får vi et nyt angrebspunkt,« siger funktionschef hos Lundbeck, Jan Egebjerg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først