Dansk fotoanalyse afslører afbrændte landsbyer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk fotoanalyse afslører afbrændte landsbyer

Afbrændinger af landsbyer i den borgerkrigshærgede Darfur-provins i Sudan kan nu dokumenteres med enkle midler takket være den danske specialist i analyse af satellitdata Erik Prins.

»Metoden kan bruges til at holde øje med de tusinder af landsbyer, der stadig findes, og hvis de bliver brændt ned, kan det dokumenteres og bruges i senere retssager,« siger han til Ingeniøren, efter han netop har fået omtalte i forskermagasinet Nature News.

Erik Prins er selvstændig konsulent med speciale i remote sensing, og hans firma har i en årrække beskæftiget sig med at afsløre landskabsforandringer i forbindelse med industrier i miljøfølsomme områder i verden.

Billederne her viser landsbyen Kaysa, som er blevet nedbrændt.

For nogle år siden blev han kontaktet af Amnesti International og bedt om at hjælpe med at finde ud af, om der skete noget forkert i Darfur. Resultatet blev, at der kom opmærksomhed på de systematiske overgreb på civilbefolkningen, og FN blev inddraget.

Metoden, som han nu kan offentliggøre til gavn for menneskeretsorganisationer, går ud på at analysere de digitale satellitbilleder fra den kommercielle overvågningssatellit Landsat, hvis billeder er offentligt tilgængelige for enhver og langt billigere end andre og mere detaljerede satellitbilleder.

Desuden findes der et stort, historisk arkiv af Landsat-billeder fra mange års systematisk fotografering.

Problemet med Landsat-billeder er, at opløsningen ikke er forfærdelig høj. Hver pixel svarer til et område på 30 meter på landjorden. Derfor kan man ikke skelne hytter og mennesker på billederne.

Tricket består i at måle genskinnet fra jordoverfladen. Et afbrændt område har et ganske bestemt genskin, der kan identificeres præcist. Der bruges begreber som reflektans eller albedo, et tal mellem 0 og 1, som fortæller, hvor meget lys, der skinner tilbage fra en overflade.

Det reflekterede lys afhænger af den naturlige lystemperaturfordeling i det pågældende område, men det kan man kompensere for, så tallet kan frembringes med flere decimalers præcision.

Hvordan undgår man så at tage fejl af områder, der er brændt på naturlig vis, for eksempel græsbrande efter lynnedslag?

»Det er ikke svært. For det er karakteristisk for en landsby, at der er et nedtrampet område i en cirkel rundt om hytterne, og det område kan også genkendes på billederne,« fortæller Erik Prins.

Han oplyser, at der i dag findes pålidelige oplysning om, hvor landsbyerne ligger, fra andre kilder. Hvis man kombinerer dem med en regelmæssig overvågning med Landsat-billeder, så kan man med sikkerhed se, hvornår der er sket et overgreb.

Dokumentation

Artikel i Nature News om Erik Prins' fotoanalyse
Erik Prins's hjemmeside

Kommentarer (1)