I 2021 vil et hold af danske forskere og virksomheder kunne printe flere etager høje beboelsesbygninger. Sådan lyder den ambitiøse målsætning for projektet N3xtcon, som Innovationsfonden har besluttet at støtte med 16 mio. kr.
»Vi har to bygherrer med i projektet, Pension Danmark, der laver en del etagebyggeri og FB-Gruppen, der både laver etagebyggeri og rækkehuse i to-tre etager. Det er ambitionen, at vi om tre år kan printe noget som de kan bruge - både som insitu-byggeri og med printede elementer,« fortæller faglig leder Thomas Juul Andersen fra Teknologisk Institut, der leder projektet.
Men der er mange ting, der skal styr på, førend det kan lykkes. Hidtil er der på dansk grund kun printet en enkelt bygning, nemlig den lille kontorbygning The Bod, der blev opført af virksomheden 3D Printhuset i Københavns Nordhavn.
3D Printhuset har siden samlet sine aktiviteter med print til byggeindustrien i selskabet Cobod, som deltager i det nye projekt. Erfaringerne fra projektet i Nordhavn har Cobod brugt til at udvikle en ny, større og hurtigere 3D-printer kaldet BOD2.
En ny og hurtigere printer, gør det imidlertid ikke alene. En af udfordringerne med 3D-printet byggeri er nemlig, at det er svært at regne på og dokumentere konstruktionernes statik med de gængse værktøjer.
Derfor måtte 3D Printhuset eksempelvis indstøbe almindelige armeringsstænger i væggene på The Bod. Det nye projekt vil gerne finde nye metoder til såvel beregning som armering, fortæller Thomas Juul Andersen.
»Vores målsætning er at udvikle en metode, så armeringen kan placeres simultant med printeprocessen. Men om det bliver som traditionel armering, ved at lægge en tråd ned mellem lagene, som man prøver på det tekniske universitet i Eindhoven, med fibre eller med tekstilarmering, har vi endnu ikke lagt os fast på.«
I den del af projektet, der koncentrerer sig om printede betonelementer er det desuden en mulighed at sammenspænde elementerne efter støbningen.
Men én ting er den praktiske del af armeringsproblemet. En anden er at kunne regne på statiken i vægge, hvor der ikke er en eneste ret linje, og at kunne dokumentere at bygningerne lever op til bygningsreglementets krav.
»Der er endnu ikke en standard for, hvordan man regner på denne type 3D-printede konstruktioner. Det arbejdes der godt nok på i blandt andet Rilem (Den internationale sammenslutning af laboratorier og eksperter i byggematerialer, red), men de er endnu ikke så langt. Et af målene med dette projekt er, at få lagt os fast på en valid armeringsmetode i så god tid, at vi kan nå at printe en masse konstruktioner med den og teste dem, så vi kan dokumentere deres egenskaber og nå frem til en troværdig beregningsmetode.«
En af de udfordringer, der også dukkede op i byggeriet af The Bod, var den printede betons udseende. Der var flere løbere mellem lagene og 3D Printhuset valgte at pudse en del af væggene op af æstetiske hensyn. Derfor skal det nye projekt også forbedre udseendet af de færdigprintede konstruktioner.
»Det er selvfølgelig en diskussion, om man kan lide udseendet med betonen, der bliver lagt lag på lag. Men vi er sikre på, at vi kan skabe en meget pænere overflade, end det, man hidtil har set. Blandt andet ved at lave et nyt simuleringsværktøj, så vi er sikre på, at vi får den overflade, som vi gerne vil have.«
Til sammen skal alle tiltagene gøre 3D-print af beton til en egentlig industriel proces, der er lettere at gå til.
»Hidtil har der været en hel del trial and error, hvor mange små firmaer har eksperimenteret sig frem, og i nogle tilfælde fundet en metode og en betonblanding, der fungerede godt på et enkelt byggeri. Men vi vil ikke bare lave en enkelt fantastisk konstruktion. Vi vil have styr på hele processen og gøre den robust, så det ikke bliver et luftigt eksperiment,« forsikrer Thomas Juul Andersen.
