Man kunne tro at det var selve lagringen der var blevet 30% billigere, det er jo hvad der står. Men det er åbenbart energien til indfangningen der er blevet billigere, og måske kun fordi varmen kan bruges til fjernvarme. Skal de nu igen betale gildet?

jo til både øl

Peder

Vi er da fuldstændig enig om at biochar og kuldeponering er meget vigtig. Det vil selvfølgelig gi' noget hvis kedlerne el-traces når de ikke er i brug. Og når de ikke er i brug er der strøm nok. Men det forhold at du vil nå 40 % i udtagesdrift og Biochar produktionen reducere brændselts energiafsætning trækker el-virkningen ned. Og start og stop vil under alle omstændigheder kræve energi som kommer fra Brændslerne, som trækker el-virkningen ned..

Niels

Der er meget langt fra dine 10 % (taget ud af luften formoder jeg)og op til elvirkningsgraden for selv 25 - 30 år gamle danske centrale kraftvarmeværker i kontinuerlig drift.

I perioder med f.eks. et dagligt stop er elektrisk varmholdelse af dampkredsen en oplagt mulighed.

Den forkoblede lavtemperaturforgasser kan - f.eks. ligedes dagligt - stoppes stort set momentant og genstartes næsten uafkølet efter en (sikkerheds-) passivering, der kan overstås på 10-15 minutter.

Det er en misforståelse at bortdømme løsningen på grund af den (variable) mulighed for produktion og deponering af biokoks. Hvis den ikke må koste et væsentligt effektivitetstab, fordi du mener, at kulstofdeponering ikke er vigtig, indstiller du blot forgasseren til det lavest mulige kokstab for så i højere grad at glæde dig over de øvrige klimafordele, dvs. undgåelse af stærke klimagasser, on-demand regulerbar og således back-up-ydende fossil fortrængning samt evt. (særlig CO2-negativ men formentlig stadig væsentligt dyrere) CCS jf. artiklen.

Det kunne selvfølgelig være interesant at vide, hvike ekstraordinære klimafordele du forlanger af dine mange vindmøller med tilhørende ekstra el- og varmelagring, og hvilket kokstab du har valgt som forudsætning for dine kun 10 % års-elvirkningsgrad, men du har vist ikke forlangt/forudsat noget som helst, har du vel?

Derfor synes jeg, at du hermed skal have fred til at være inde i kampen med dig selv.

Det er noget hjemmestrikket sludder, at produktion af koksrig aske reducerer effektiviten særlig meget ved hyppig stop og start og hvis kraftvarmeværkernes el-produktion typsik bliver til overs ved den mindste brise, er der jo nok bygget for mange vindmøller. Scenarieanalytikerne bør tages i ed vedr. det mest samfundsøkonomiske "VE-mix".</p>
<p>Og hvordan kan det være undsluppet din opmærksomhed, at jeg taler om højeffektive centrale kraftvarmeværker (a la Esbjerg- og Nordjyllandsværket omend typisk nok knapt så store enheder), hvor den forkoblede askeseparerende lavtemperaturforgasser gør det muligt også at benytte landsdelenes fyringsteknisk vanskelige organiske restprodukter.</p>
<p>Ønsker du, at jeg kaster nogle væltende husstandsvindmøller ind på din side i debatten?

Peder..

Kom nu lige ind i kampen, med dine luftkasteller. Det tager 1 dag at varme nordjyllandsværket til at komme i drift fra nul. Avedre yder 50 % el af halm sammen med naturgas via gasturbiner ved udtagesdrift... Men gassen har så vidt jeg husker stor overvægt. B&w har lavet nogle rigtig fine overhedere på værket som kan få meget el ud af halmen. Men forgasning (Biochar) sammen med mange hurtig start og stop - der opnås ikke 40 % års el-virkning. Jeg fastholder indtil videre de 10 %.

Niels

Det er noget hjemmestrikket sludder, at produktion af koksrig aske reducerer effektiviten særlig meget ved hyppig stop og start og hvis kraftvarmeværkernes el-produktion typsik bliver til overs ved den mindste brise, er der jo nok bygget for mange vindmøller. Scenarieanalytikerne bør tages i ed vedr. det mest samfundsøkonomiske "VE-mix".

Og hvordan kan det være undsluppet din opmærksomhed, at jeg taler om højeffektive centrale kraftvarmeværker (a la Esbjerg- og Nordjyllandsværket omend typisk nok knapt så store enheder), hvor den forkoblede askeseparerende lavtemperaturforgasser gør det muligt også at benytte landsdelenes fyringsteknisk vanskelige organiske restprodukter.

Ønsker du, at jeg kaster nogle væltende husstandsvindmøller ind på din side i debatten?

Du læser tilsyneladende kun nogle få valgte brudstykker af det, vi skriver til dig, og ser f.eks. stort på, at jeg jo tydeligt har skrevet, at produktion af biokoks koster noget effektivitet (og energiproduktion), for så at belære mig om dette, ligesom du divergerer debatten med nye aspekter, - så som et kompliceret system - bl.a. omfattende destilliation af vand - der (kun) er under overvejelse i Beirut.

Peder

Der er bare ikke alt den biomasse branchen går og fabler om!!

Hvis du reducerer el-virkningen via biocharprincippet i kraftværker der skal kunne starte og stoppe hurtigt det koster så uendelig meget på virkningsgraden.

Biomassekraftværker der skal yde 3 GW og som skal starte og stoppe hurtigt efter vindmøllernes produktion som du fremfører: Inden et termisk kedelsystem begynder at producere strøm, skal der fyres brændsler ind i kedlerne i lang tid (en halv dag eller mere). Og når så kedlerne er varme og der stoppes for el produktion så tabes hele el-produktionsevnen i alt det varme der er i kedlerne.

Ved en reduktion af el-virkningen som følge af Biocharproduktion og det forhold at anlægget skal starte og stoppe og kun kører i det antal timer møllerne ikke producerer, så kan vi meget vel tale om en virkningsgrader der samlet set er under 10 %, af brændslernes evne til el-produktion

Virkningsgraderne på halmkraftværker i dag ligger og roder nede mellem 15 og 25 % el-virkning se https://www.videncenter.dk/gule%20halm%20haefte/Gul_Dansk/halm-DK08.pdf

Det sidste nye halmkraftværk i Århus kommer op på 30 % i modtryksdrift.

Det der kunne gi' menning ved det du forslår er det termiske lager hvor der brændes halm løbende og der produceres Biochar. Og det termiske lager varmes og dampsystemet indsættes efter behov for el-proiduktion. Dampsystemet kan starte og stoppe og der tabes ikke særlig meget energi og de varme energikilder fra overløbsstrømmen vil trække el-virkningen op, på halmens el-produktionsevne.

Unavngx.png

Niels

Du læser tilsyneladende kun nogle få valgte brudstykker af det, vi skriver til dig, og ser f.eks. stort på, at jeg jo tydeligt har skrevet, at produktion af biokoks koster noget effektivitet (og energiproduktion), for så at belære mig om dette, ligesom du divergerer debatten med nye aspekter, - så som et kompliceret system - bl.a. omfattende destilliation af vand - der (kun) er under overvejelse i Beirut.

På den måde bliver det for træls, og vi kommer ingen vejne.

Jeg fastholder, at nøglen til en god (energieffektiv, el-system-understøttende, miljøvenlig og økonomisk rationel) udnyttelse af - ellers miljømæssigt problematiske - organiske restprodukter, er modificering/nybygning af et passende omfang af de centrale kraftvarmeværker, der således i høj grad kan aftage landsdelenes organiske restprodukter og herunder f.eks. også (separerede og tørrede), næringsstofholdige restfibre fra (ligeledes affaldsbortskaffende og systemunderstøttende) biogasanlæg, hvor det ikke er så vigtigt om energieffektiviteten er i top, når den uomsatte brændværdi sendes videre.

Når det nu vurderes, at det i særlig grad haster at gøre noget ved klimaet, kan man - især kortsigtet (i 10 - 20 -30 år ?) - prioritere at tilføre landmændenes marker en ordentlig omgang biokoks, og især på de den type marker og op til den kokskoncentration, hvor biokoksen har størst frugtbarhedsfremmende virkning. Når og hvis mulighederne for afsætning af koksrig aske klinger af, skal der på kraftværkerne blot tastes nogle nye paramere ind i kontrolsystemet for at få de forkoblede lavtemperaturforgassere til at producere en bedre omsat (mørkegrå i stedet for kulsort) aske, - f.eks. ved tilførsel af mindre brændsel.

Og hvis det virkelig skal "rykke" klimamæssigt pr kg anvendt biomasse, kan man samtidigt gøre det artiklen handler om, dvs. "CCS" baseret på separation af CO2 fra røggasen.

Peder

Du kan ikke både udtage det sidste kulstof af gyllen ved at brænde fiberne i gyllen og så tilføre kulstof til landbrugsjorden. Hvis halmen og biomassen skal brændes som Biochar og restproduktet fra forbrændingen derfor indeholder kulstof så reduceres biomassens energiafsætning i kraftværket af gode grunde. Og det virker meget optimistisk at kunne yde 40 % el-virkning af halm.

Danmarks energipotentiale:

Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/pub2017dk.pdf

Biogaspotientale på 10 twh/år som industrien taler for. I 2017 produceres der 3 Twh. Der er ikke mere materiale til biogas når Orsted sætter deres sidste biogasanlæg i drift i Kalundborg som i den sammenhæng yder ingenting nemlig under 10 mio m3 årligt. Der er rigtig at der er meget gylle som ikke er afgasset men for at det kan yde gas skal der tilføres energiafgrøder. Og begynde at avle f.eks. Majs det giver et samlet katastrofalt energiregnskab, når man ser på selve outputtet af gas.

Halm: Der produceres i dag 5,5 Twh/år til energi, og potientalet er yderligere 10 TWh. Den eneste reelle kilde som energiafgrøde til yderligere biogas er halm, og en øget biogasproduktion vil ligge beslag på yderligere halmproduktion, hvis biogasproduktionen skal øges med de mulige 7 TWh/år.

Træ: Se https://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/skoven-hugst-tilv%C3%A6kst-og-v%C3%A6rdier Den årlige tilvækst er 6,7 mio. m3 efter det gavntræ der udtages fra skoven i dag er der basis for 4,1 Mio m3 træ til energi hvis hel den årlige tilvækst udtages af skoven eller omkring 8 TWh. Men yderligere så kan denne træmængde fordobles ved forskellige optimeret dyrkningmetoder så det kan produceres 8 Mio m3 træ årligt eller 16 TWh til energi. Men disse optimeret dyrkningsmetoder har meget lange udsigter til at kunne implementeres. I dag er der en betydelig produktion af energitræ og navnlig brænde som sker uden for skovene. Inden for de næste 30 år skal meget gå rigtig godt hvis skovens produktion skal nå 12 TWh/år til energi.

Det realistisk merudbytte fra de danske skove og den nuværende landbrugsjord er i niveauet 10 - 15 Twh/år.

Skal der yderligere dansk produceret energiressourcer til, skal landbruget omlægge produktionen og producere energiafgrøder og jordarealer skal allokeres til produktion af energitræ. Og i den situation kan der dyrkes meget betydelige mængder energi.

Projektet i Libanon: Hvis den store multinational koncern som arbejder med projektet vil påtage sig den samlede EPC kontrakt inkl. de nødvendige garantier og prisen kan komme ned i niveauet 1000 $/MWh inkl. elpatroner og varmeveslere og dampsystemer, så forandre det alt også i danmark. Men vi mangler at de de endelige priser og ydelser.

Efter lige at have læst artiklen igen, må Jeg desværre trække mit ”næsten til UG” tilbage, for det er bestemt ikke er rigtigt, når artiklen slutter med, at der hidtil kun har været ”snak om” at producere biokoks ved at forkulle biomassen uden el- og varmeproduktion. Vi har således for længst vist en mulig vej frem på Asnæsværket, inkl. produktion af både el og varme (ved indfyring af forgasningsgas i blok 2 -kedlen) og med afsætning af mange ton biokoksholdig aske til Bregentved Gods. Dette baseret på et ganske stort og stadig eksisterende pilotanlæg på 6 MW indfyret, der desværre blev ”mølposet” i 2014, fordi det var ”for langt forud for sin tid”. (Se evt. https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Pyroneer_lukker_FiB14_50.pdf ).

Det sidste kan oversættes til, at implementeringen af sådanne nyudviklede teknologier naturligvis stopper, hvis politikerne forsømmer at være klar med tilstrækkeligt investeringsbefordrende rammebetingelser.

Det er rigtigt, at opbakningen til bio-kraftvarme har været begrænset de senere år, men årsagen er formentlig i høj grad en blanding af konkurrerende VE-aktørers (ofte lidt for) dygtige salgsarbejde, og at mange af de centrale kraftvarmeværkers fjernvarmekunder (selvfølgelig) ikke finder det rimeligt, at de skal betale for også resten af landets elforsyningssikkerhed, fordi kraftvarmeværkerne ikke kompenseres for at blive presset tilbage i en – overordnet set fornuftig - el-back-up–ydende rolle.

Hvis vi nu skal hurtigt ud over stepperne med både VE-procenten og CO2-reduktion, med opretholdt høj elforsyningssikkerhed uden for store omkostninger til bl.a. periodevis dyr el-import, tabsbehæftet el-til-el –lagring og landskabsskæmmede ”afstivning” af el-nettet, bør et væsentligt omfang af exergetisk effektiv biokraftvarme etableres i form af konverteringer/levetidsforlængelser/nybygninger i de større kraftvarmebyer, -f.eks. en samlet back-up –ydende kapacitet på nævnte i alt 3 GW el ved udtagsdrift (der ved kombineret kondensdrift og lidt overlast vil kunne yde ca. 3,5 GW, når det kniber).

Og ja, den ”gørelige kWh” pris vil være højere end for direkte afsættelig ”vind og sol”, men næppe ret meget når en stor del af det benyttede brændsel er billige bortskaffelseskrævende restprodukter og næppe i tidsrum, hvor strømmen i stedet ville skulle leveres via i sær (særlig dyr og tabsbehæftet) langtidslagring, hvor der skal indkøbes ca. 3 kWh el for at levere én. Og da slet ikke, hvis politikerne smøler sig til at sørge for, at bio-kraftvarmeværkerne opnår rimelige ekstraindtægter for stand-by, særlig effektiv CO2 reduktion, termisk oprensning af forurenede organiske restprodukter og vandmiljøbeskyttende og fosforimportbegrænsende regional omfordeling af næringsstoffer.

Og hvorfor skal bortskaffelse af organiske restprodukter være forbundet med omkostninger, når det i stedet kunne være indtægter, - til bl.a. brændselsleverandører i økonomiske yderområder?

Niels

I diskussionen om danske bio-brændselsressourcer syndes du f.eks. at overse en række organiske restprodukter fra fødevare- og medicinalindustrien, spildevandsslam, biogasrestfibre og kildesorteret organisk husholdningsaffald. Noget af det kan være henregnet til biogas, men i givet fald er der typisk en stor tilbageværende brændværdi i biogasanlæggenes restfibre, der kan udnyttes termisk.

Og læs gerne, hvad Jacob Rasmussen har skrevet.

Der synes bestemt at være spændende nye ideer i spil i relation til Beiruts vand- og energiforsyning, men jeg synes, at det er for langt ude i forhold til vores debat her, og jeg fatter ikke, hvordan du der ud fra kan konkludere, som du gør, for danske forhold.

3 GW med en (realiseret) kapacitetsfaktor på 0,5 medfører en årlig el-produktion på: 0,5 x 3 * 365 x 24 = 13,1 TWh. Hvis vi sætter den gennemsnitlige elvirkningsgrad til 0,4, (idet vi ”glemmer”, at tidsrum med effektiv kondensdrift trækker op men til gengæld husker, at både evt. CCS og produktion af koksrig aske -ganske rigtigt! - trækker ned) bliver det tilsvarende brændselsforbrug: 13,1 TWh / 0,4 * 3600 sek/h = 118 PJ. Det er kun halvdelen af den nedre ende af det ressource-range, Jacob Rasmussen nævner, og kunne således udmærket fremskaffes indenlands. – Endda efterladende mindst ca. ligeså meget til andre gode formål og herunder biogas, som med betydelige gensidige fordele vil kunne sende separerede og tørrede restfibre videre til supplerende termisk udnyttelse og oprensning.

Peder

Det her projekt arbejdes der med i Libanon for at yde Beirut og opland 1 GW el via 3 affaldsforbrændinger sammen med drikkevandsproduktion se

Unavngx.png

2 GW møller på gode lokationer i bjerge bag byen og i middelhavet yder over 80 % af forbruget direkte. Overskuddet driver vanddestillation og det termiske lager opvarmes med resten af møllernes overskuddsproduktion. Affaldsanlæggene afsætter løbende effekt ind i det termiske lager. Røggassen renses med CC og der kører løbende elektrolyse og der dannes metan via metanisering.

Et normalt affaldsnlæg vil i bedste fald yde 30 % el af affaldet, kontinuerligt. Metoden her gør dels at nu kan effekten samles via det termiske lager og der kan ydes 5- 7 gange den kontinuerlige effekt når møllerne ikke producerer. Men yderligere når den meget varme energi fra overskuddstrømmen blandes i lagret med den 'koldere' fra affaldsforbrædningen så løftes el-virningen på affaldet eller man kan sige af en del af den varme energi fra overskuddstrømmen genvindes 100 %, set i den sammenhæng at affaldet ville yde en middelmådig elvirkning.

Ved fuld opladet kan lagret yde strøm i 4 dage uden vind, og der tabes 50 % af lagrets energi. Og som backup kan gasturbine indsættes og forburge den syntetiske metan.

Destillationsanælgget kan omstilles fra at bruge strøm til at aftage damp efter turbine som driftsenergi. Ved møllestrøm til 3,5 Cent/KWh kan anlægget yde hele el-behovet til under 6 cent/KWh, når affaldsbehandling og drikkevand sættes til en konkurrancedygtig pris.

Danmarks affald kan på samme måde via 8 store affaldsforbrændinger levere hele landets el og varme sammen med 12 GW møller og der skal ikke brændes biomasse. Men det kræver at byerne kan aftage spildvarme fra varmepumper eller spild fra el-produktionen som reelt kræver at alle biomassekedlerne skrottes..

Jakob

Til produktion af 50 mio. m3 biogas eller 300.000 MWH og 80.000 m3 Ethanol eller 530.000 MWh skal det tilføres 300.000ton halm, 800.000 ton biomasse https://www.maabjergenergycenter.dk/fakta-om-mec

Det er kendetegnet ved mange af rapporterne og også force-rapporten det er at de bruger ressourcerne flere gange

Igen er udokumenteret påstand. Idet i de tidligere nævnte rapporter netop står at der er tale om en fremskrivning uden at ændre arealanvendelsen

Rapporten og illustrationerne fra Force er udmærkede - for snart 10 år siden da den blev præsenteret første gang.
Læste du de 3 link til nyere rapporter, som jeg linkede til tidligere ?
Eller hvad med Weekendavisen
<a href="https://www.weekendavisen.dk/2019-29/samfu..">https://www.weekendavisen…;.

Det er kendetegnet ved mange af rapporterne og også force-rapporten det er at de bruger ressourcerne flere gange. F.eks. Biogas: De gylleressourcer der er tilrådighed i dag som ikke er afgassset, de gir' ingen gas, hvis ikke der suppleres med en energiafgrøder f.eks. halm, som vil påvirke halmressourcerne, eller der laves metanisering som vil påvirke el-produktionen, da denne metanisering gerne skal foregå hele tiden eller være konstant.

Produktion i dag og potientalet

Rapporten og illustrationerne fra Force er udmærkede - for snart 10 år siden da den blev præsenteret første gang. Læste du de 3 link til nyere rapporter, som jeg linkede til tidligere ? Eller hvad med Weekendavisenhttps://www.weekendavisen.dk/2019-29/samfund/biomasse-gavner-klimaet

35 Pj.

Dette er den samlede produktion på danmark' areal se

Udklipr~16.PNG

Og det er rigtig at der er basis for op til 700 Pj men så må bla. alt landbrugsdrift stoppe, og hovedgrupperne græs og kornkerner, er ikke brugbare til energi.

Produktion i dag og potientalet

Unavngivet~42.png

Det er rigtig at halmudbyttet og træproduktionen i skove kan øges med de 50 Pj, og hvis det besluttes at omlægge landbrugsjord til produktion af energiafgrøder så er det også en mulighed. Men hvis der skal laves mere biogas og biodiesel så vil det aftage f.eks. halm eller der skal dyrkes energimajs til biogasproudktionen.

Realistisk så er der basis for 50 Pj øget biomasseproduktion i danmark, og dermed samlet 125 Pj eller 35 Pj.

Niels

Jeg forstår ikke hvorfor du antager, at jeg primært vil producere varme. Jeg vil blot gerne undgå, at den store billigt opnåelige restvarme fra effektivitetsmæssig fornuftig udtagsdrift går tabt.

Og hvis de centrale kraftvarmeværker suppleres med centrale varmepumper, kan der yderligere spares på biomassen ved undgåelse af produktion af såkaldt varmebundet el i tidsrum med rigelig el fra vind og sol. Også dette forudsætter imidlertid, at kraftvarmeværkernes særligt værdifulde (back-up -ydende) elproduktion gives mere fornuftige rammevilkår, så værkerne ikke fortsat er henvist til at søge overlevelse på salg af ”grøn fjernvarme”.

3 GW med en (realiseret) kapacitetsfaktor på 0,5 medfører en årlig el-produktion på: 0,5 x 3 * 365 x 24 = 13,1 TWh. Hvis vi sætter den gennemsnitlige elvirkningsgrad til 0,4, (idet vi ”glemmer”, at tidsrum med effektiv kondensdrift trækker op men til gengæld husker, at både evt. CCS og produktion af koksrig aske -ganske rigtigt! - trækker ned) bliver det tilsvarende brændselsforbrug: 13,1 TWh / 0,4 * 3600 sek/h = 118 PJ. Det er kun halvdelen af den nedre ende af det ressource-range, Jacob Rasmussen nævner, og kunne således udmærket fremskaffes indenlands. – Endda efterladende mindst ca. ligeså meget til andre gode formål og herunder biogas, som med betydelige gensidige fordele vil kunne sende separerede og tørrede restfibre videre til supplerende termisk udnyttelse og oprensning.

De centrale kraftvarmeværkerne har dog på flere måder brug for at kunne importere noget supplerende biomasse, - herunder for undgåelse af for lang landtransport, for kompensering for dårlige halmår og for undgåelse af, at deres store efterspørgsel resulterer i problematiske lokale prisstigninger. Også derfor er det problematisk at nedlægge kraftvarmeværker med gode havnefaciliteter.

Hvis der således regnes med en væsentlig importeret brændselsandel, bliver det tilsvarende endnu lettere af ”finde” brændsel nok til nævnte 3 GW og der bliver endnu mere til andre gode formål i DK, herunder f.eks. en øget produktion af biokoks og ligeledes forgasningsbaseret produktion af pyrolyse-/syntesegas. Sidstnævnte kunne gøre forgasningsbaserede kraftvarmeværker endnu mere fleksible og medføre bedre tidsmæssig udnyttelse, så det arbejder vi også på.

2: Forgasningsbaseret produktion af biokoks og hvor deponering i især i grovsandet jord - som den vestjyske - kan være selvforstærkende på grund af øget kulstofindhold i en større stående afgrøde, der - f.eks. årligt - efterlader et større kulstofholdigt humusdannende rodnet.
3: Bedre mulighed for dieselbesparende og kulstofbevarende reduceret jordbehandling ved undgået behov for årlig nedmuldning. Biokoksen kan - om ønsket – adderes med mange års mellemrum og formentlig endda nærmest blot én gang for alle.
4: Reduceret emission af lattergas fra marker tilført biokoks.

Når biomassen forgasses og der er et restproduktion i form af biokoks, så må en betydelig del af biomassens energi som afsættes i kedlen ved forgasningen den må tabes når der er kulstof tilbage i biokoksen.

</p>
<p>NU var det jo sagt 'i overført betydning'. Hvis Peders forslag med et anlæg med en kapacitetsfaktor på 50 % skal forstås sådan at det kører i 50 % af årets timer når der er varmebhov og skal så også kunne yde 3 GW el efter behov. Hvis de 4300 timer taler om 6 GW brændsler så er det 26 Twh. Hvor brændslet som jeg forstår det overvejende brændes af for at yde varme og for at udøve de co2-neutrale egenskaber og så en gang imellem yde strøm.

@Niels 2 ud af 2 forkerte svarer da meget godt til dit hidtidige niveau. Læste du artiklenhttps://www.weekendavisen.dk/2019-29/samfund/biomasse-gavner-klimaet

@Niels
Konstaterer bare at dit udsagn om
“hele Nordeuropa skal brændes af.</p>
<p>

Nu er der noget som hedder virkeligheden se

@Niels Konstaterer bare at dit udsagn om “hele Nordeuropa skal brændes af” er udokumenteret.

@Niels
Igen en udokumenteret påstand.
Energistyrelsen og flere forskningsinstitutioner har opgjort biomassepotentialet fra minimum ca. 200 og helt op til 700 PJ i Danmark.
<a href="https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/b..">https://ens.dk/ansvarsomr…;.
<a href="https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artik..">https://dca.au.dk/aktuel…;.
<a href="https://www.biopress.dk/PDF/danmark-kan-pro..">https://www.biopress.dk/…;.

Jakob

Nu er der noget som hedder virkeligheden se

Unavngivet~40.png

Og 30 Twh er i den høje ende.

Ok! Men så lyder det, som om hele nordeuropa skal brændes af. Et land som Danmark har maks. 30 Twh/år biomasse hvor vel halvden er 'våd'.

@Niels Igen en udokumenteret påstand. Energistyrelsen og flere forskningsinstitutioner har opgjort biomassepotentialet fra minimum ca. 200 og helt op til 700 PJ i Danmark.https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/bioenergipotentialerhttps://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/stort-potentiale-for-baeredygtig-produktion-af-biomasse/https://www.biopress.dk/PDF/danmark-kan-producere-langt-mere-biomasse/at_download/fileV

Niels</p>
<p>Jeg taler om (årlig) kapacitetsfaktor og ikke om el-virkningsgrad.</p>
<p>Dvs. at anlæggene f.eks. typisk står næsten stille i de varmeste sommermåneder, (hvor der ikke er brug for restvarmen), for så i gennemsnit at køre godt halvdelen af tiden, resten af året, og inkl. mulighed for perioder med maks el-produktion, når det kniber.

Ok! Men så lyder det, som om hele nordeuropa skal brændes af. Et land som Danmark har maks. 30 Twh/år biomasse hvor vel halvden er 'våd'.

Niels

Jeg taler om (årlig) kapacitetsfaktor og ikke om el-virkningsgrad.

Dvs. at anlæggene f.eks. typisk står næsten stille i de varmeste sommermåneder, (hvor der ikke er brug for restvarmen), for så i gennemsnit at køre godt halvdelen af tiden, resten af året, og inkl. mulighed for perioder med maks el-produktion, når det kniber.

Det hele - om ønsket - samtidigt på samme bio-KV-værk, der både kan være ombyggede højeffektive centrale kraftvarmeværker og tilsvarende nybyggede,- f.eks. ialt 3 GW el i udtagsdrift med en kapacitetsfaktor på omkring 0,5, og idet der -når fornødent - kan køres 110 % last i kondensdrift på billigt og næsten tabsfrit oplagrede tørre/tørrede brændsler.

Peder

Mener du det er realistisk at kunne komme op på 50 % ved udtagsdrift og 55 % ved kondens. Et biomasseværk med et kedeltryk på 70 bar yder 32 % ved udtagsdrift. Yderligere hvis der tages udgangspunkt i General Electric' CC se https://nhsoft.dk/a2018/work1/Dec/Magnus-Mortberg-Environmental-Control-Solutions.pdf så skal det ca. bruges 70 Kw el pr MW produceret strøm til at udtage co2'en som altså trækker virkningsgraden ned med 7 %.

Hvor herligt at Ingeniøren bringer noget positivt om bio-kraftvarme, helt uden de vanlige meget negativt ladede men dårligt underbyggede overskrifter. Desværre er artiklen fra ”Gridtech” (og måske er det "en smutter", fordi Ingeniørens redaktion er på ferie?), hvorfor man frygte, at der fortsat vil være langt mellem lignende positive artikler om bio-kraftvarme her på Ing.dk.

Selvom artiklen er næsten til UG, synes skabelsesprocessen at have været forholdsvis begrænset (baseret på en modtaget pressemeddelelse og en telefonsamtale?), og hvad kan vi så heller ikke forvente adgang til her på Ing.dk for vores betaling via IDA?

Det er godt for Gridtech, hvis Gridtechs emneområde nu ikke længere er eksklusiv bio-energi, hvilket syntes både mærkeligt og forkvaklende, bl.a. fordi det jo ikke er så smart med særskilte ”grids” til den brændselsfrie og den brændselsbaserede VE. Men hvis artiklen indikerer, at et mere fornuftig helhedssyn på VE nu kun vil kunne findes bag en høj ekstrabetalingsmur, - som jeg formoder, at de færreste af os køber sig igennem - er det noget skidt for både Ingeniøren og os (kun almindeligt professionelle), der gerne vil nøjes med f.eks. betalingen via IDA.

Lad mig også tilføje, at bio-kraftvarme baseret på (brændselsfleksibel og aske- + biokoks-separerende) forkoblet forgasning kan være CO2-negativ af alle de følgende seks årsager: 1: Undgåelse af emission af (også) stærke klimagasser fra (alternativ) biologisk nedbrydning ”under åben himmel” af foreliggende unge organiske restprodukter (halm, biogasretfibre, m.m.m.) og hvor den forgasningsbaserede energiudnyttelse stort set ikke medfører såkaldt klimagæld, fordi produkterne ellers typisk ville blive biologisk nedbrudt næsten fuldstændigt allerede inden for det første år. 2: Forgasningsbaseret produktion af biokoks og hvor deponering i især i grovsandet jord - som den vestjyske - kan være selvforstærkende på grund af øget kulstofindhold i en større stående afgrøde, der - f.eks. årligt - efterlader et større kulstofholdigt humusdannende rodnet. 3: Bedre mulighed for dieselbesparende og kulstofbevarende reduceret jordbehandling ved undgået behov for årlig nedmuldning. Biokoksen kan - om ønsket – adderes med mange års mellemrum og formentlig endda nærmest blot én gang for alle. 4: Reduceret emission af lattergas fra marker tilført biokoks. 5: Supplerende anvendelse af (lidt simplere) direkte indfyret træaffald fra danske og udenlandske skove, der ellers – hvis varigt uplejede - med tiden ville blive CO2-positive pga. af afgivelse af (også) stærke klimagasser, og pga. af forhøjet risiko for voldsomt kulstoffrigivende, iskapperne sortsværtende og livstruende skovbrande. 6: Den i artiklen omtalte form for ”CCS”.

Det hele - om ønsket - samtidigt på samme bio-KV-værk, der både kan være ombyggede højeffektive centrale kraftvarmeværker og tilsvarende nybyggede,- f.eks. ialt 3 GW el i udtagsdrift med en kapacitetsfaktor på omkring 0,5, og idet der -når fornødent - kan køres 110 % last i kondensdrift på billigt og næsten tabsfrit oplagrede tørre/tørrede brændsler.

Allan så må muligheden foreligge for at lave brint via elektrolyse hvor brinten bindes til N og der laves NH3 af strøm, og der frigives ikke co2 til atmosfæren som ved naturgas.

Niels, jeg ved det faktisk ikke men jeg fandt dette fra et anlæg i Holland:

The production of ammonia (NH3) requires nitrogen (N), which we derive from the air (80% of which consists of nitrogen). The other component is hydrogen (H), which is extracted from natural gas (which consists largely of methane (CH4)).

Niels, hvis Industrielt CO2 i dag fremstilles ud fra naturgas i forbindelse med produktion af ammoniak-gødning, så kan det jo give en bedre gevindst at reducere brugen af Naturgas til fordel for CCS. Forbruget i vort samfund er der jo til både øl og sodavand f.eks. Så det giver faktisk mening.

Allan - det er sandt.

Når man producerer ammoniak (Nh3) af naturgas kommer N så fra luftens kvælstof ??

Niels, hvis Industrielt CO2 i dag fremstilles ud fra naturgas i forbindelse med produktion af ammoniak-gødning, så kan det jo give en bedre gevindst at reducere brugen af Naturgas til fordel for CCS. Forbruget i vort samfund er der jo til både øl og sodavand f.eks. Så det giver faktisk mening.

Produktion af CO2 kan desuden blive en indtægt, hvor det med forskellige renheder bruges flere steder i industrien, til køle anlæg, til "Soda stream", som drivmiddel (tryk) og meget mere.

Den negative co2 effekt giver jo kun mening, hvis co2'en gemmes og ikke slippes ud i luften igen via forskellige industrielle tiltag.

Det er da glædeligt at man nu kan se gode CO2 argumenter for at gå bort fra kul og samtidig kunne opnå negative CO2 tal. Dette flytter synet af det samlede energi mix for el i en mere grøn retning, således at forbrug af el vil fremstå markant bedre end forbrug af andre (sorte) brændsler. Men det må stadig være i begrænset omfang, for vi må jo ikke drive rovdrift på vore skove.

Produktion af CO2 kan desuden blive en indtægt, hvor det med forskellige renheder bruges flere steder i industrien, til køle anlæg, til "Soda stream", som drivmiddel (tryk) og meget mere.

Personligt har jeg svært ved at se hvor der kommer negativ CO2 udledning ud af, at afbrænde biofuels - uanset hvor meget CO2 der indfanges. Træerne ville ellers forrådne, og frigive deres opsamlede CO2 - over de næste 30 år.

Den co2 som er optaget af træet under vækst vil frigives ved forrådnelse. Ved at brænde træet i et anlæg med Carbon Capture så fanges denne co2, og reelt er den co2 træet optog ved vækst fanget og der er nu netto trukket co2 ud af luften. Nu skal co2'en så bare gemmes et sted så den ikke slipper ud i luften igen.

Personligt har jeg svært ved at se hvor der kommer negativ CO2 udledning ud af, at afbrænde biofuels - uanset hvor meget CO2 der indfanges. Træerne ville ellers forrådne, og frigive deres opsamlede CO2 - over de næste 30 år.

Brug CO2’en...
... til at lave synfuel af, sammen med brint, frembragt ved elektrolyse.

... til at lave synfuel af, sammen med brint, frembragt ved elektrolyse.

Med fjernvarmeproduktionen ændres driftsøkonomien drastisk. Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Rambøll, er det på projektets modellerede kraftværk, lykkes at barbere prisen per ton indfanget CO2 ned fra 77 euro til 52 euro – eller godt 30 pct.

Ifølge General Electric se https://nhsoft.dk/a2018/work1/Dec/Magnus-Mortberg-Environmental-Control-Solutions.pdf så koster et anlæg til Horsens affaldsforbrænding som optager 7 ton/ time 150 mio og 150 kr/ton i O & M. Ved 25 år, 2 % giver det en pris på 37 Euro pr ton.

CCS og biomasse er selvsagt ikke en mulighed fremadrettet da der skal spares på biomasse og den skal kun indsættes ved behov for strøm.