Dansk forskningspolitik skader erhvervslivet

"Det er kortsynet tænkning. Det er at spise af såsæden, tisse i bukserne for at få lidt stakket varme, meget lidt begavet og et udtryk for en nyrig amaørisme."

Bredsiden er Tor Nørretranders', den kendte forfatter til en lang række populærvidenskabelige bøger, og er rettet mod den danske forskningsHan mener, at kravene om kommercialisering af den offentlige forskning er et udtryk for et plebejerisk pøbelvælde af middelmådighed, der risikerer at skade det danske samfund - også økonomisk:

"Der er talrige historiske eksempler på, at netop den fri grundforskning har ført til den danske velstand. Vi er blevet rige på den umiddelbart nytteløse forskning, der 30 år senere viser sig at være uhyre vigtig," siger han.

Kommercialisering skader

Siden opfinderloven fra 1999, og de efterfølgende års justeringer, har forskningsinstitutioner haft pligt til at arbejde med patentering og kommercialisering af deres opfindelser, og udviklingen har også medført et stigende antal patenter fra universitetsverdenen. Men selv om politikken er påstået gavnlig for erhvervslivet, er effekten den modsatte, mener Tor Nørretranders.

"Det er meget lidt erhvervsvenligt at være erhvervsvenlig, når det drejer sig om forskningspolitik. Det, som erhvervslivet har brug for er en fri, bred grundforskningsaktivitet," påpeger han.

Frit flow stranguleres

Ifølge Nørretranders er den nuværende forskningspolitik det modsatte af frihed. Den går nemlig ud på at rette tingene ind efter noget, som giver nytte inden for en kort tidshorisont. Det er en fundamental misforståelse at tro, at det hjælper erhvervslivet, mener han.

"I det sekund man strangulerer forskningens frie flow af informationer, gør man den mindre værdifuld for samfundet og dermed for erhvervslivet."

De store, avancerede, globalt orienterede danske virksomheder meget gerne vil have sig frabedt, at offentlige forskere skal produktudvikle inden for nogle snævre rammer, mener han.

"De har meget mere brug for nogle dygtige grundforskere, der er med på noderne globalt, som de kan trække en viden fra, når det bliver nødvendigt," siger han.

Dansk erhvervsliv har nemlig brug for en regnskov af al mulig viden - en 'brainforest' med Nørretranders' egne ord. En regnskov er, modsat det dyrkede land, præget af mangfoldighed og variation.

Grundforskningen skaber værdier

Noget af den vigtigste viden netop nu, hvor klimaforandringer er på dagsordenen, udspringer af grundforskning, pointerer Tor Nørretranders. For eksempel opstod afgørende indsigter i klimaforandringerne gennem iskerneforskning ved en tilfældighed for over 50 år siden, hvor Willy Dansgaard begyndte at forske i iskerner fra den Grønlandske indlandsis.

"Det var totalt unyttigt, hvad Willy Dansgaard gik og lavede, men er nu måske noget af den vigtigste viden, menneskeheden overhovedet besidder, nemlig hvordan klimaet har ændret sig."

Og den viden opstod i et frit forskningsmiljø, forklarer Nørretranders, der også hæfter sig ved den danske førerposition inden for insulinproduktion, der kun er kommet frem gennem den danske Nobelvinder August Kroghs frie dialog med to canadiske forskere.

Og den frie dialog er afgørende. Danmark får adgang til 99 procent af verdens viden ved at vores få forskere - den ene procent - bytter viden med de andre. For når vi har gode grundforskere, bliver dansk videnskab et vindue til verdens videnskab. Men kun fordi den er åben og villig til at udveksle viden med andre, pointerer Nørretranders

"Præcis den bytteøkonomi er helt ubegribeligt vigtig for et lille land som Danmark. Meget vigtigere, end at vi har fuldstændig styr på, hvad vores egen ene procent af den globale forskning munder ud i."

Regningen kommer

Og regningen for den fejlslagne forskningspolitik kommer, men først om lang tid, forklarer han.

"Det sørgelige er jo, at vi først kan se konsekvenserne om 30 år. Når vi pludselig står over for nogle udfordringer, vi i vores brainforest ikke har et beredskab imod."

Den eneste kur er den frie grundforskning, hvor viden hele tiden udveksles med anden viden. Testes, efterprøves og bruges. Og her ser Nørretranders problemer ved det, han kalder overdreven patentering og hemmeligholdelse.

"Patentering og intellektuelle rettigheder begrænser det flow, der er hjerteblodet i forskningen."

Opfinderloven

- 1. januar 2000 blev rammerne for kommercialisering af forskning i Danmark ændret gennem lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (L347). Efterfølgende kunne både universiteter, sygehusforvaltninger og sektorforskningsinstitutioner vælge at overtage rettighederne til en given opfindelse mod et rimeligt vederlag til forskeren. Desuden fastslår L347 en forpligtelse for de enkelte institutioner til at arbejde aktivt med at øge den erhvervsmæssige udnyttelse af forskningen.

- En del af formålet med loven er at sikre, at forskningsresultater frembragt for offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse.

- Loven giver universiteter, sektorforskningsinstitutioner og sygehuse pligt til at arbejde med patentering og kommercialisering af opfindelser fra forskningen.

Kilde: Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling.