Med 11 artikler i de anerkendte tidsskrifter Science og Nature på bare to år, er forskerne fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet kommet solidt på landkortet over førende forskningsinstitutioner i verden.
Artiklerne har ofte været kontroversielle i og med, at de har sat spørgsmålstegn ved veletablerede teorier inden for evolutionsbiologi og menneskets udbredelse.
Senest er det med en række artikler, der får fundamentet under den amerikanske selvforståelse til at smuldre.
Den første indvandring til det amerikanske kontinent, og dermed de mennesker, der betragtes som den amerikanske urbefolkning, er ikke, som hidtidig antaget, det såkaldte clovis-folk, der kom ind via en isfri korridor fra Alaska for 13.000 år siden. Der har været mennesker til stede allerede 1.000 år forinden, og de bragte en anden kultur med sig.
Center for Geogenetik, Københavns Universitet, er oprettet og ledes af professor i genetik Eske Willerslev, og han er stolt af resultaterne:
»Det er da lidt spøjst, at det er Danmark, der skal hjælpe amerikanerne med at finde ud af deres historie, når nu det traditionelt er dem, der er førende inden for langt de fleste forskningsfelter,« griner Eske Willerslev.
Det er utraditionelle metoder og et åbent sind over for alternative måder at undersøge forhistorisk materialer på, der har medført, at centret er blevet førende inden for geogenetik.
Det er ufatteligt svært at finde bevarede rester af DNA på eksempelvis fossile dyr og mennesker. Men Eske Willerslev havde en idé om, at det måtte være muligt at finde DNA-rester i det sediment, der fandtes i iskerner, der blev boret ud på Grønlands indlandsis.
Den idé viste sig at holde stik. Sidenhen er det blevet til talrige DNA-undersøgelser af kerner, der er hentet op fra permafrosten rund om i verden.
Laboratoriet har optimeret og specialiseret sig i metoder, der kan analysere jord- og vandprøver, fossile ekskrementer og hårtotter, der på trods af, at de er flere tusinder år gamle, indeholder rester af DNA.
Forskerne kan med deres metoder analysere sig frem til, hvilken fauna og flora, der har været på stedet i den pågældende periode, og derved også konkludere, hvad dyr og mennesker har levet af.
Da Eske Willerslev begyndte at koncentrere sig om vand, jord og lort, var der mange i forskningsmiljøet, der rystede på hovedet.
»Der blev grinet og trukket på skuldrene, da vi begyndte at analysere på jord,« husker han.
Men der må være et par grin, der er stivnet. Med de nye metoder har Eske Willerslev og hans kolleger nemlig sået alvorlig tvivl om klimateorier ved at bevise, at den grønlandske indlandsis tidligere har været halv så stor, som den er i dag, og de har leveret ny viden om menneskets indvandring til Europa, i Skandinavien, i Grønland, i Australien og nu også i Amerika.
Derudover har de rykket ved antagelserne om, at det var det amerikanske jægerfolk, der udryddede steppebisonerne og mammutterne ved intensiv jagt, og de har rokket ved formodningen om, at selvsamme mammutter kun optrådte i rødbrun hårdragt. I den mere spektakulære genre kunne forskere fra centret dokumentere, at neandertalerne udvekslede kvinder stammerne imellem.
Hvad der i sidste ende skal få de vedholdende hovedrystere til at acceptere den nye forskningsdisciplin, ved professoren ikke.
»Der sidder stadig folk, der kalder vores forskning for popvidenskab. Men jeg er egentlig godt tilfreds med fire artikler i Science inden for det seneste halve år,« siger Eske Willerslev.
»Og når det gælder DNA-teknik og undersøgelser af forhistoriske materialer, er vi lysår foran amerikanerne,« fortsætter professoren med tilfredshed i stemmen.
Uden en solid økonomisk opbakning, var det aldrig gået, medgiver Eske Willerslev. Københavns Universitet åbnede officielt Center for Geogenetik i september 2010 med en bevilling på 50 millioner kroner fra Grundforskningsfonden. I samme periode var universitet ude i en alvorlig fyringsrunde, hvor flere institutter måtte lade livet og forskere blev sagt op.
Men satsningen har medført, at instituttet har opnået flere store bevillinger fra bl.a. Højteknologifonden og Lundbeckfonden.
Hvis man vil være førende inden for forskning - og især inden for teknologi - koster det penge, understreger Eske Willerslev.
»Vi har bevæget os fra at være en betydelig spiller på det her felt, til at være en af de væsentligste. Det betyder, at vi formår at tiltrække de bedste forskere fra hele verden, og det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal publicere i tidsskrifter som Science og Nature,« siger Eske Willerslev.
Center for Geogenetik har i dag omkring 50 ansatte.
