Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne

På landsplan ligger store arealer klods op af marker, som bliver sprøjtet. Her hindrer pesticiderne vilde planter i at trives. Illustration: Wikimedia Commons / Ragnar1904

Det går overraskende hårdt ud over vilde planters blomstring og reproduktion i nærområdet, når selv en samvittighedsfuld konventionel landmand sprøjter sine marker.

Det viser et stort forskningsprojekt, som Miljøstyrelsen offentliggjorde mandag. Det bygger blandt andet på en feltundersøgelse af flere forskellige arter af vilde planter langs en glyphosat-sprøjtet mark.

Men selv om forskerne gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticiden, fik to af fire arter, som groede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle.

Vinden bærer

Årsagen er, at en lille smule glyphosat ikke kan undgå at ende i omgivelserne på grund af vinden, uanset hvor omhyggelig landmanden er.

Laboratorieforsøg med andre pesticider viser det samme; at selv meget lave koncentrationer af ukrudtsmidler har signifikante konsekvenser for blomstring, frøproduktion og spiringsevnen af frøene.

Pesticideffekten bliver forstærket af konkurrence mellem planterne.

»Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen«, siger projektleder og førsteforfatter Beate Strandberg.

Hun er seniorforsker ved Institut for Bioscience - Jordfaunaøkologi og økotoksikologi, ved Aarhus Universitet.

»Det er vigtigt, både for rigtig mange insekter, for hvem blomster er en afgørende ressource og i sidste ende for planterne selv. For sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang. I sidste ende kan det betyde, at planten klarer sig dårligere«, siger hun.

Skånsom Roundup-brug ramte naboplanter hårdt

I markforsøget dyrkede forskerne en sund bestand af planter i en bræmme 25 meter fra markkanten og ud.

Den bestod af i alt otte plantearter, som blev sået ud året før, udvalgt fordi de er vigtige for bier, sommerfugle og andre insekter. De fem etablerede sig godt nok til at indgå i undersøgelsen.

Marken blev sprøjtet med relativt små mængder glyphosat, svarende til dem som bruges til ukrudtsbekæmpelse, ikke nedvisning. Det skete med en marksprøjte med afdriftsreducerende dyser. Og det skete under meget beherskede vindforhold - under fem sekundmeter.

»Vi ville ikke gå til ekstremer, for det, som var interessant for os, var at prøve at komme så nær på god landbrugspraksis som muligt, altså hvordan en fornuftig landmand ville gøre. Vi kunne godt have brugt den tredobbelte dosis, som man bruger når man nedvisner«, siger seniorforskeren.

Men selv om vindafdriften var så begrænset, at planterne langs marken højst blev udsat for 2,8 procent af de glyphosatmængder, som markens afgrøder modtog, viste forsøget, at pesticiden medførte signifikante negative sideeffekter de første 10 meter ud fra markkanten, og særligt den første meter.

Hvor store arealer i Danmark, som påvirkes på samme måde som i undersøgelsen, vides ikke. Men blandt andet sprøjtes alle konventionelle kornmarker. Og salget af glyphosat, aktivstoffet i Roundup, steg fra 1140 ton til 1240 ton fra 2016 til 2017, ifølge nye tal.

»I Danmark fylder landbrug rigtig meget. Godt 60 procent af vores areal er landbrugsareal, og på en rigtig stor andel af det bliver der brugt pesticider. Derfor har det en rigtig stor kontaktflade med natur og seminatur. Arealmæssigt er der altså tale om store områder, som kan blive påvirket«, siger Beate Strandberg.

Begrænser fødegrundlaget for bierne

Færre og senere blomster i områder langs med og mellem markerne bliver til en ond cirkel, fordi den også rammer insekter og særligt de bier, som er afhængig af blomsterne, og som blomsterne skal bruge til bestøvning.

Det går også ud over landmændene selv, hvis udbytte på for eksempel rapsmarker er afhængig af biernes arbejde.

»En stor del af vores natur er afhængig af bier. Det næste projekt, som vi meget gerne vil søge om, er at regne videre på, hvad den her pesticideffekt betyder på landskabsniveau. Hvor meget af biernes fødegrundlag bliver reduceret ved et givent sprøjteniveau. I forvejen ved vi, at fødegrundlaget er meget begrænset i dele af sæsonen, når afgrøderne ikke blomstrer«, siger Beate Strandberg.

Hvad kan man overordnet gøre ved de her sideeffekter ved sprøjtning?

»Man kan reducere meget ved at bruge god landbrugspraksis, men som vi viser i forsøget, så får vi en påvirkning alligevel«, siger Beate Strandberg.

Er jeres resultater et argument for økologi, hvor kun enkelte plantebeskyttelsesmidler er tilladte og kun i nødstilfælde?

»Vi kan i hvert fald se, at det giver en positiv effekt, at der ikke bliver brugt pesticider. Et tidligere forsøg med sprøjtefri zoner viser større blomstring allerede første år uden sprøjtning. Man ser i gennemsnit 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle«, siger hun.

Tidligere undersøgte man ikke reproduktion

Tidligere har forskningen undersøgt effekten af pesticider ud fra et landmandsperspektiv - hvordan de påvirker ukrudtsplanter, som allerede er vokset til, på marken.

Senere blev de samme tests brugt til at teste de sideeffekter på plantesamfund og økosystemer i områder, der grænser op til behandlede marker.

Det adskiller sig fra, hvordan man undersøger effekten af miljøfremmede stoffer på dyr, hvor fokus i stedet er på reproduktion.

I 2009 fik Beate Strandberg de første resultater hvor pesticideffekten på de såkaldte "reproduktive endpoints" - hvor mange frø et enkelt frø er blevet til efter en hel plantelivscyklus - fremgik.

Det fik hende sporet ind på vigtigheden af at undersøge pesticideffekten på blomstring og frødannelse hos vilde planter ved siden af markerne.

Rapporten, som kom ud i går og er lavet i samarbejde med canadiske forskere, er "kronen på værket" af syv års arbejde, siger Beate Strandberg.

»Effekten på reproduktive endpoints og dermed på planternes livscyklus er meget mere økologisk relevante end bare at kigge på effekten på biomasse«, siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Er jeres resultater et argument for økologi, hvor kun enkelte plantebeskyttelsesmidler er tilladte og kun i nødstilfælde?"

Nej fordi fordi tab af landareal grundet ineffektiv udnyttelse samt klimaforandringer er væsentligt større fjender imod insekter og der klarer økologi sig yderst dårligt i forhodl til begge faktorer.

Men jeg kan godt lide hvordan journalisten får sneget et manipulativt spørgsmål ind, som feks. At antyde at man sprøjter i konventionelt uden det er nødvendigt modsat i økologi hvor man kun bruger bekæmpelses midler i nødsituationer. Right... Du er hermed tilføjet listen.

  • 5
  • 32

Og det skete under meget beherskede vindforhold - under fem sekundmeter.

5 m/s er faktisk en del vind.
Man skal ned på højst det halve. Og det er svært at finde det tidspunkt.

The experimental exposure to herbicide spray drift was performed 26 June 2015.

Hvem bruger Glyphosat midt i vækstsæsonen?

Er der nogle regler der skal strammes op?

  • 6
  • 0

Undersøgelsen kan ikke direkte kobles til hvordan brugen er i realiteten, da det er i en helt anden livscyklus der reelt bruges pesticider(her herbicider).
Det der burde være mere fokus på er, om det er realistiske forudsætninger og koblet sammen med storparcel-forsøg.

Desuden er der kun 2 Canadier ud af de 12 forfattere. Resten er Danskere.
Rapporten er tilgængelig.

  • 2
  • 4

Så Roundup er altså godkendt uden at der er data for subnormal dosering? Det skal der da vist kigges på ved revurderingen.

Hvornår der sprøjtes er uden betydning for vurdering af effekten - typisk vil der være tale om laboratorieforsøg i sprøjtekammer.

PS.: Kommer jeg nu på listen?

  • 8
  • 1

Kære Rolf Hansen

Jeg antager i al venskabelighed, at der er tale om din liste over hvem som skal have julekort i år. Det sætter jeg pris på. Spøj til side: Lad os holde en ordentlig debattone.

Gode hilsener

--

Andreas Lindqvist
Journalist

+45 2189 4774
anl@ing.dk

  • 13
  • 0

Som boende på landet med konventinelt dyrkede marker som naboer, harmer det mig, at min have skal søbes ind i diverse giftstoffer - nå nej ... "planteværn" som det manipulerende benævnes.
Jeg håber, at disse stoffer snart forbydes.

  • 11
  • 3

Hvad er sekundmeter, i forhold til timekilometer


Sekundmeter er en meget almindeligt andvendt term for vindhastighed og er (naturligvis) m/s, så det er en "SI enhed." (i modsætning til timekilometer) - Korrekt bør man selvfølgelig sige meter per sekund, men visse enheder er sejlivede - f.eks. er både maritim og aeronautisk hastighed i knob (sømil / time) hvor en sømil = afstanden fra en pol til ækvator / 5400 (90° a' 60 minutter)

Sorry for OT svar på OT indlæg ;o)

  • 5
  • 1

Måske er det have/skovbrug/juletræer, hvor der bruges tågesprøjter. Men ikke med de midler der er anvendt i rapporten.
Desuden udbringes mikronærringsstoffer også med sprøjten, det er snart aktuelt.

Jeg håber ikke at maskinstormere og kommunister får magten, for så bliver samfundet alt for korrupt.

PS! Bor også på landet, med certifikat og viden om emnet. Kender ukrudtet på lokalitet og hvordan det håndteres (også mekanisk).

  • 1
  • 7

Bor ca 1 km sydvest for nærmeste grantplantage - mon ikke de fleste af giftene fra juletræsdyrkningen er faldet ned, før de når min have ?
Min have grænser umiddelbart op til en konventionelt dyrket grøn ørken, som jævnligt sprøjtes - formodentlig efter rådgivning fra diverse "eksperter" udi kunsten at dræbe.
En ørken hvor stråene står på rad og række, og hvor alle entartede vækster (planter og insekter) metodisk udryddes - helt som man gjorde det med mennesker i de kommunistiske regimer.

Jeg er hverken kommunist eller maskinstormer - men temmelig træt af den udbredte (mangel) på argumenter, som giftindustrien og dens proselytter - i mangel af bedre - betjener sig af.

  • 11
  • 2

Granplantage (gavntræ gætter jeg), ørken (; sandjord) med landbrug.
Det ligger mindst 50 km fra hvor jeg bor. Nordjylland?

At afgrøderne står i række, skyldes nok mest de såmaskiner der bruges.
Det er rækkesåmaskiner. At der ikke ses ukrudt mellem rækkerne, skyldes bekæmpelse af tabsgivende ukrudt. Det kan være mekanisk med f.eks. en strigle eller med målrettet herbicid. Der køres ikke uden grund i marken, og slet ikke for at fjerne alt liv. Der findes jo nyttige insekter der overflødiggør insekticider.

Af sproget må udledes, at kendskabet til praktisk dyrkning er begrænset, men det er tilgængeligt om man søger viden.

  • 4
  • 6

I maj inden majsen skal i jorden kunne man godt fristes til lige at give det en tur inden man rykkker i stubben,
Ved at sprøjte om natten kan man tit komme en del under de 5m/s
Lige nu snakker man om glyphosat overhovedet stadig skal være tilladt,
Men det kommer lidt an på hvis tunge man taler med ...
det burde nok være et nej tak til brug som nedvisning før høst og nedvisning af stub dvs. Fra omkring juli til september
Men så er der jo heller ikke så meget mere det kan bruges til for når først kornet er kommet op så skal der jo mere specifik planteværn til.

  • 3
  • 1

Dette er ikke et spørgsmål om hvornår der sprøjtes og hvor meget det blæser, det er et spørgsmål om en betydelig effekt af Roundup i meget små doser.

Er der slet ingen, der synes at det er alarmerende?

  • 6
  • 0

Ingenøren har vidst glemt at læse konklusionen - for af den fremgår i punkt 6 side 13 at:

"In the field experiment, it was shown that despite the low glyphosate concentrations
(highest dose 2.8% of label rate (1440 g a.i.ha-1)) deposited on the vegetation in the
spray drift experiment in which the sprayer was equipped with drift reducing nozzles,
the cumulative number of flowers was significantly reduced for two of the four species
found in the vegetation. Additionally, a trend towards delayed flowering was observed
for three of the species although it was not significant. "

Bemærk ordene "not significant" - så jo. Det er i høj grad muligt at sprøjte uden at forårsage skade. OG tilmed med høje doser (1440 g aktivstof er langt mere end mange landbruger idag).

Så...

  • 2
  • 5

Måske mangler det kulturtekniske i forståelsen af det de skriver i rapporten.
En behandling 25. juni 2015 skulle vise en "før høst" behandling, hvor normalbrug maks er 1080 g a.i./Ha. Så når der skrives at der er brugt 1440 g a.i./Ha og der påståes at landbruget bruger det tredobbelte, er der mangler på deres research.
På det tidspunkt er der desuden ikke mange af vore afgrøder der er så modne. Der er kun vinterbyg der kan komme på tale, hvor der normalt ikke bruges denne strategi.
Græsukrudt og spildkorn vil jo kunne kontroleres i den efterfølgende vinterraps, så "forsøget " er reelt ikke noget der forekommer i praksis.

Forsøget giver måske mening i glyphosat tollerante GMO-afgrøder, vi ikke dyrker.
Se i øvrigt mit svar på Re: ?

  • 3
  • 3

at jeg kan sagsøge landmanden for skader på mine frugttræer og bærbuske i skellet til hans mark? Der er vel ingen steder, der står at det er tilladt at forgifte og ødelægge andres afgrøder for egen profit?

Jeg ved at landmanden helt sikkert vil være efter folk, som tramper rundt i hans korn.

  • 3
  • 2

Der er vel ingen steder, der står at det er tilladt at forgifte og ødelægge andres afgrøder for egen profit?


Det er så ikke det rapporten kommer frem til.
Simplificeret betyder det: Rapporten finder frem til forandringer i ukrudtsfauna ved uhensigtsmæssig brug af herbicider. Ved gentagen uhensigtmæssig brug, en påvirkning af ukrudtsfrøpuljen i jorden.
Deciderede skader og forgiftninger kommer rapporten ikke ind på.

Der er ikke mange tilfælde af deciderede skader på andres afgrøder, hvilket skyldes den professionelle tilgang certificerede landmænd står for. Sker der fejl, så er det først og fremmest landmandens egne afgrøder der rammes.

De midler der er godkendte, fører ikke til forgiftning af miljøet.

  • 1
  • 5

De midler der er godkendte, fører ikke til forgiftning af miljøet.

Helt ærligt: Sikke noget vrøvl !

Mig bekendt har langt størstedelen af de stoffer, man i dag finder i grundvandet været "godkendte", derfor tror jeg ikke et hak på "godkendelser", som ofte er baseret alene på giftindustriens egne og selektive undersøgelser.

Der er ikke mange tilfælde af deciderede skader på andres afgrøder, hvilket skyldes den professionelle tilgang certificerede landmænd står for. Sker der fejl, så er det først og fremmest landmandens egne afgrøder der rammes.

Dvs. at såfremt afgrøderne i vore haver ikke lige frem visner hen, så konkluderer du, at de ikke har fået gift hidrørende fra bøndernes spŕøjter.
Du vil først se "lig" ...
suk

  • 6
  • 0

Helt ærligt: Sikke noget vrøvl !


Vrøvl selv!

Jeg hentyder til de godkendelsesprocedurer der er gældende for de anvendte pesticider.
De af midler der omtales i rapporten, der stadig er godkendte, har været undersøgt efter de nyeste prodecurer. Det er temmeligt længe siden vi havde midler, der er et problem for grundvandet.

Afgrøder kan godt visne hen af andre årsager, svampe og insekter er øverst på listen.
Jeg har derimod set en grundejer bruge glyphosat i bunden af hækken(uden sprøjteskæm) i blæsevejr, på et tidspunkt hvor landmandens raps stod i knopstatiet. Der var ingen raps et par meter ind i marken ved høst.
Derfor bør midlerne ikke benyttes af ukyndige, hvorfor vi har krav om uddannelse.
Mon ikke de der har uddannelsen ved hvad de foretager sig?

  • 0
  • 5

at jeg kan sagsøge landmanden for skader på mine frugttræer og bærbuske i skellet til hans mark?


Så skal du kunne dokumentere et tab.
Og den her undersøgelse går kun på ukrudtsplanter.
En seriøs domstol bør også kræve mere dokumentation.
Bl.a. skal forsøget gentages flere andre steder i verden.

Inden det kommer så vidt at du vil kunne sagsøge, vil Glyphosat sikkert blive forbudt i stedet.

Sandsynligvis skyldes faldet i undersøgelsen at der er planter som er døde. Hvis dine træer ikke dør, så vi de sikkert give lige så meget som ellers.
Men hvis et træ dør eller bliver sygt, så er det en helt anden situation.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten