Selvom klimaforandringer ofte illustreres med smeltende gletschere og dystre forudsigelser om stigende verdenshave, står Jordens tropiske egne også foran vanskelige vejrforhold – og det får konsekvenser for områdernes rige dyre- og planteliv.
Det viser et nyt stort studie, der er udført i et samarbejde mellem blandt andet Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og det tilsvarende museum i Madrid. I undersøgelsen har forskerne sammenlignet adskillige parametre for klimaforandringer i forskellige egne af kloden og undersøgt konsekvenserne for den regionale biodiversitet.
»Polarområder har fået stor opmærksomhed, fordi de er udsat for meget høje temperaturstigninger. Det er nemt at forstå, at det polare klimaområde bliver mindre, og dermed får arterne mindre plads at leve på. Men i troperne vil dyr og planter møde et klima, som ingen arter lever under i dag på Jorden. Om de kan tilpasse sig, er derfor et åbent spørgsmål, og det skaber helt andre udfordringer til naturforvaltning og -beskyttelse,« siger professor Miguel Araújo, der er seniorforfatter på artiklen, som er netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
En global udfordring
»Klimaforandring er en global udfordring, men ændringer i ekstreme klimaforhold, og hvor hurtigt klimaet forandrer sig, er vidt forskellig alt efter, hvor på Jorden du befinder dig. Det får vidt forskellige konsekvenser for biodiversiteten, hvilket vi nu har belyst med vores nye forskningsresultater,« fortæller Carsten Rahbek, medforfatter på artiklen, og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum.
»Vi må vi i høj grad tilpasse indsatsen regionalt, for eksempel ved at forbedre kvaliteten af dyrenes levesteder eller sikre god forbindelse mellem dem. Et vigtigt gennembrud med dette studie er først og fremmest, at vi leverer en metode til at belyse regionale konsekvenser af klimaforandringer i en global analyse, fremfor at se på konsekvenserne for de enkelte arter. Det er nødvendigt, da det stadig kun er en brøkdel af verdens arter, som biologer kender til og har beskrevet,« understreger Carsten Rahbek.
Udover Københavns Universitet og Det Naturhistoriske Museum i Madrid har Évora Universitet i Portugal, Helsinki Universitet og Imperial College London bidraget til samarbejdet.
