Dansk forskning: Sukkerstoffer holder på Nordsøens olie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forskning: Sukkerstoffer holder på Nordsøens olie

Sukker er på mange måder blevet det store fyord i det moderne samfund, og nu kommer der endnu en årsag til at modarbejde det drilske stof.

Ny dansk forskning viser nemlig, at sukkerstofferne polysaccharider er skyld i, at store mængder olie forbliver i undergrunden i de danske felter i Nordsøen. Forskningen er udført på NanoGeoScience Laboratories på Københavns Universitet og støttet af Maersk Oil og Højteknologifonden.

»Det var en stor overraskelse for os at se, hvordan sukkerstoffer påvirker kalken i undergrunden. Kalken består af mere end 90 pct. calcit (CaCO3), men reagerer helt anderledes end ren calcit,« siger professor Susan Stipp, der leder forskningsprojektet.

Nano-Chalk, som projektet kaldes, går ud på at knække en af kalkens og dermed dansk olieproduktions største koder og har været i gang siden 2006.

Læs også: Dansk nanoforskning tæt på oliens største gåde

Kalken har altid drillet og betydet, at Danmark kun får cirka 25 procent af olien op af sine felter i Nordsøen. I lande som Norge, der har mange reservoirer i sandsten, er indvindingsgraden 50-60. Hvorfor det er sådan, og hvordan man kan få mere olie ud af de meget finkornede lag, har været en stor gåde i oliebranchen.

Svaret finder man til dels i en brugt elkedel. Når kedlen har kogt vandet, og noget af det er fordampet, danner der sig calcit i bunden. Calcitkrystaller kan vokse sig 10-20 gange større på få dage, og den samme effekt ses også ses i laboratorier, når man blander opløsninger af calcium og carbonat sammen og fremstiller calcit.

Væksten er drevet af termodynamik. Men i Nordsøens kalklag sker det ikke. Her har kalken ligget i mere end 60 millioner år uden at vokse. Årsagen er altså sukkerkomponenter, der er overført til partiklerne fra de encellede alger, der skabte kalken, viser Susan Stipps forskning.

Overført til olieindvinding betyder det, at de mellemrum mellem kalkpartiklerne, som olien skal flyde gennem hen til brøndene, forbliver små (mindre end en mikrometer), så olien har svært ved at slippe gennem.

Resultatet er altså, at danske olieselskaber trods moderne teknologi med hiv og sving kan trække en fjerdedel af olien op fra de danske felter. Resten hænger fast i undergrunden.

»Det viste sig, at selv meget små mængder polysaccharider har stor effekt på kalkens egenskaber. Vi taler om, at picogram per liter niveau kan forhindre væksten,« fortæller Susan Stipp.

Kan olieselskaberne øge indvindingsgraden med bare fem procent, vil det bidrage til dansk selvforsyning i 10 år og sikre indtægter for milliarder til selskaberne og statskassen.

Maersk: Positivt, men lang vej

Én ting er at knække Nordsøens olienød. Noget andet er at føre den nye viden ud på platformene og manipulere med kalken i reservoirerne på baggrund af den nye viden.

Her kommer Finn Engstrøm ind i billedet. Han er cheffysiker i Maersk Oil og en anelse mere tilbageholdende med at hive armene i vejret end forskerne.

»Der er absolut interessante aspekter i resultaterne, og vi er sådan set klar til at lave fuldskalaforsøg ude på platformene. Men det, vi mangler, er at vide, hvad vi skal pumpe ned i kalken, så vi kan opløse sukkeret, og i bedste fald øge størrelsen på kalkpartiklerne,« siger Finn Engstrøm.

Han ser dog to muligheder for at bruge den nye viden, ikke mindst hvis - eller når - forskerne finder frem til det stof, der kan klare opgaven.

I bedste fald kan man øge størrelsen på krystallerne i en stor radius ud fra brøndene - optimalt i hele reservoiret - og dermed reducere mængden af olie, der bliver efterladt i undergrunden, efter man har sendt vand igennem.

En anden mulig gevinst kan være at forbedre strømningsegenskaberne (inflowet) i kalken rundt omkring brønde og inducerede sprækker.

»Begge dele kan øge indvindingsgraden, men før vi ved mere om, hvor meget man eventuelt kan øge størrelsen på krystallerne, hvor langt fra brøndene vi kan gøre det, og i hvilke felter, tør vi ikke sige noget om potentialet,« lyder det fra Finn Engstrøm.

En sidegevinst ved projektet har været en større viden om overfladespændingen på det havvand, man pumper ned for at 'skylle' olien mod brøndene. Det kan blandt andet bruges på til at forbedre sammensætningen af vandet i reservoiret og dermed effektiviteten.

»Der er mange positive elementer. Nu mangler vi bare at tage de sidste skridt,« siger Finn Engstrøm.

Dokumentation

Højteknologifonden om projektet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I USA nedbryder man polysaccharider med thio peroxid. Guar gum bruges i fracking til at holde kemikalierne inde i sprækkerne. Når fracking er færdig nedbryder man GuarGum ved at indsprøjte peroxid, så man kan få gassen ud.
Spor af Polysacharid vil formodentlig forhindre krystalinsk udfældning af kalk, så formationen bliver mere amorf og derved vanskelig at åbne ved fracking. Se www.guargum.dk / John

  • 0
  • 0

Jeg prøver med Sukker, næste gang det sner.

I dag var jeg i Skoven, helt ude af træning. Fældede kun et træ, og det blev en HÆNGER - tog mig 4 timer at få den ned, med hiv og sving ... men så gik tiden da med det ... men hvilket træ?

  • 0
  • 0