Dansk forskning slår fast: Luftforurening giver børn astmaanfald

Børn bliver indlagt på hospitalet med kraftige astmaanfald på grund af luftforureningen, dokumenterer ny dansk forskning. Ultrafine partikler fra bilos og brændeovne spiller dog ingen rolle.

Når der er meget luftforurening, indlægges flere børn med kraftige astmaanfald. Det konkluderer ny dansk forskning, der sammenholder antallet af indlæggelser af børn med målinger af luftforurening i børnenes hjemby.

Forskningen viser, at hele 10 procent flere børn indlægges på dage med meget luftforurening end på dage med mindre luftforurening. Indlæggelser for astmaanfald blandt københavnske børn sker ofte et par dage efter en stigning i luftforureningen, fortæller Hans Bisgaard, overlæge, dr.med. og leder af Dansk BørneAstma Center samt professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk

Der er en sammenhæng mellem antallet af indlæggelser af børn med astmaanfald og luftens indhold af gasser og mellemstore partikler. Typisk kommer luftforureningen fra industriområder i lande syd for Danmark.

Samtidig er der ikke en sammenhæng med antallet af ultrafine partikler, der typisk stammer lokalt fra eksempelvis brændeovnsrøg eller udstødning fra dieselbiler, skriver Videnskab.dk

At der ikke er en sammenhæng mellem de astmatiske anfald og de ultrafine partikler, men kun de mellemstore partikler, er noget, der overrasker forskerne. De ultrafine partikler er nemlig mistænkt for at udløse hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og blodpropper.

»Denne nye opdagelse skal der nok være en del fagfolk, som bliver ophidsede over, for vi har hidtil haft den meget mekaniske opfattelse, at små partikler gjorde mest skade i forbindelse med astma, fordi de trængte længst ud i luftvejene,« siger Hans Bisgaard til Videnskab.dk

Mængden af gasserne NO og NO2, der tilsammen kaldes NOx, hænger også sammen med en stigning i antallet af indlæggelser. Dermed er dieseludstødningen altså ikke frikendt som årsag til de mange hospitalsindlæggelser.

Undersøgelsen omfatter 8.226 indlæggelser for astma blandt børn og unge på københavnske hospitaler. Forskerne fandt også, at 67,3 procent af de indlagte børn og unge med alvorlige astmaanfald var drenge.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Thorax.

Læs mere om undersøgelsen på Videnskab.dk

Kommentarer (6)

At der ikke er en sammenhæng mellem de astmatiske anfald og de ultrafine partikler, men kun de mellemstore partikler, er noget, der overrasker forskerne. De ultrafine partikler er nemlig mistænkt for at udløse hjertekarsygdomme, lungekræft og blodpropper.

Ja dette, som endda kun er en mistanke, lyder da også som astma gør det ikke: hjertekarsygdomme, lungekræft og blodpropper.
Er forskere lettere at overraske end andre, eller skyldes det alt for mange konklusioner på et alt for løst grundlag.

  • 0
  • 0

Efter min erfaring undersøger gode forskere deres tanker og mistanker.

Konklusioner på et alt for løst grundlag, er noget medierne og useriøse forskere beskæftiger sig med, og derved øger forståelsesgabet imellem forskere og almindelig mennesker, som kunne have gavn af at vide hvordan man mest hensigtsmæssigt gebærder sig.

  • 0
  • 0

Jeg googlede lidt på NOx, da jeg var lidt usikker på præcist hvilke temperaturer der skal til for at danne dette.
"usually above 1600°C" !!!
Dette er en fysisk umulighed i en masseovn, og helt utænkeligt i en brændeovn.
Så hvad det angår, er brændefyring i hvert fald helt frikendt.

De 3 store ubekendte, som leder til de berømte 200-1000 døde:
Mængden af brænde der bliver fyret af -
Udledningen fra dette, som har en usikkerhedsfaktor på 250 -
og så dosis/respons, som der med ovenstående endnu engang er sået særdeles stærk tvivl om -

Det må da blive stadig vanskeligere at argumentere for afgifter på lokal anvendelse af en vedvarende ressource af samme størrelsesorden som vindkraft ? Noget man normalt giver tilskud til !!!

Det der står tilbage er PAHer, som er det folk reelt klager over (lugten).
De er ikke vanskelige at måle på, og heller ikke vanskelige at gøre noget praktisk ved.

  • 0
  • 0

Hvis der er brugt den matematiske statistik, så må der jo være kendskab til signifikans. Alternativt kunne problemet være indeklimaet der fordrer snotnæser, så luften trækkes gennem munden. Hvor entydig konklussion kan der trækkes på "partikler" alene?
Men selv på dette grundlag kan der dog udelukkes det nogle gerne vil brandbeskatte. Derfor er det kun godt at der er nogle videnskabsfolk der forsøger sig med metodisk forskning. Lidt mere kendskab til statistik i videnskab.dk og ing.dk vil ikke være til skade.

  • 0
  • 0

Jeg vil tro overraskelsen stammer fra at man tidligere har vist en sammenhæng mellem ultrafine partikler og blodprop eller blødning i hjernen. Fra artiklen:

\"On the other hand, we have earlier linked exposure to the same UFP
data (and not with larger particles) in Copenhagen to hospital
admissions for stroke in the same nine hospitals using the same
epidemiological design (within 15 km radius from the central
measurement station).\"

På den baggrund kan jeg godt forstå at man kunne forvente en lignende sammenhæng for astma. Men moralen er vist blot at forskellige symptomer sagtens kan udløses af forskellige årsager.

  • 0
  • 0

Men moralen er vist blot at forskellige symptomer sagtens kan udløses af forskellige årsager.

Ja, det burde i hvert fald ikke være nogen overraskelse ;-)

  • 0
  • 0