Dansk forskning sakker bagud på computerkraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forskning sakker bagud på computerkraft

PLUS.
Illustration: Barcelona Supercomputing Center

Det vil årligt kræve 125 mio. kr. ekstra at dække danske forskeres behov for super­computere, vurderer Uddannelses- og Forskningsministeriet. Men universiteterne må selv betale.

Datamængderne bare vokser og vokser i forsknings­verdenen i en grad, så almindelig computerkraft ikke rækker langt. Det gælder, når kliniske forskere skal stille en hurtig kræftdiagnose med helgenom­sekventering, når klimaforskere skal fremskrive store klimamodeller eller astrofysikere kortlægge nye

Ønsker du at se hele indholdet?

Det kan du med et PLUS-abonnement. Det giver dig digital adgang til al PLUS-indhold og 'Ingeniørens digitale avis.'

Som IDA-medlem kan du få adgang til alt PLUS-indhold. Klik her for at læse hvordan.

galakser. Her skal High Performance Computing (HPC) – eller supercomputere – til, men Danmarks infrastruktur på området er spændt til bristepunktet. Især de to største af vores tre nationale HPC-anlæg – Computerome til life science og all-round-computeren Abacus – er der rift om. Læs også: Supercomputere giver hurtige kræftdiagnoser til børn »De er meget tæt på at være fuldt belagt og har v...