Dansk forskning sakker bagud på computerkraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forskning sakker bagud på computerkraft

PLUS.
Illustration: Barcelona Supercomputing Center

Det vil årligt kræve 125 mio. kr. ekstra at dække danske forskeres behov for super­computere, vurderer Uddannelses- og Forskningsministeriet. Men universiteterne må selv betale.

Datamængderne bare vokser og vokser i forsknings­verdenen i en grad, så almindelig computerkraft ikke rækker langt. Det gælder, når kliniske forskere skal stille en hurtig kræftdiagnose med helgenom­sekventering, når klimaforskere skal fremskrive store klimamodeller eller astrofysikere kortlægge nye

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

galakser. Her skal High Performance Computing (HPC) – eller supercomputere – til, men Danmarks infrastruktur på området er spændt til bristepunktet. Især de to største af vores tre nationale HPC-anlæg – Computerome til life science og all-round-computeren Abacus – er der rift om. Læs også: Supercomputere giver hurtige kræftdiagnoser til børn »De er meget tæt på at være fuldt belagt og har v...