Dansk forskning og innovation i tal: Corona-året 2020 fastholder Danmark i EU-top

28. oktober 2022 kl. 15:04
Dansk forskning og innovation i tal: Corona-året 2020 fastholder Danmark i EU-top
Både på innovation og forskningsstøtte placerer Danmark sig i europæisk top fem i år 2020. Illustration: NAS.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort statistik over dansk forsknnings-, udviklings- og innovationsaktiviteter i år 2020.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvor mange midler, der skal afsættes til forskning og udvikling i Danmark, er et tilbagevendende diskussionsspørgsmål på universiteter, i fagforeninger, vidensorganisationer og på Christiansborgs gange.

Ikke mindst i den nuværende valgkamp, hvor eksempelvis Forskningsalliancen og Radikale Venstre lægger op til at hæve det offentlige forskningsbudget til 1,5 procent af BNP.

Den endnu siddende regeringen har hidtil haft som målsætning, at det offentlige skal give, hvad der svarer til én procent af BNP til det årlige forskningsbudget.

Og ser man på statistikken for 2020, blev dette tal faktisk overgået, idet offentlige institutioner i coronaens første år gav 26,5 mia. kr. til dansk forskning og udvikling, hvilket svarer til 1,2 procent af BNP på daværende tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en nyligt offentliggjort rapport fra Danmarks Statistik, som giver status på dansk forskning, udvikling og innovation i år 2020.

Overholder Barcelona-målsætning

Rapporten ser dels på de rene danske tal, men vægter også disse i forhold til europæiske nabolande.

Èt sammenligningskriterier er her den såkaldte Barcelona-målsætning, som EU’s lande har tilsluttet sig, hvor Danmark har sat som nationalt mål at have et forsknings- og udviklingsbudget, der svarer til tre procent af landenes BNP.

Det samlede budget består af midler fra både offentlige institutioner og private virksomheder, og i 2020 bidrog disse parter til, at Danmark sammen med fem andre lande faktisk lever op til målsætningen med navn fra den nordøstlige spanske by.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opgørelsen over udgifter til forsknings og udvikling i udvalgte europæiske lande opgjort som procentdel af BNP 2020. Illustration: Danmarks Statistik.

Danmark placerer sig i top fem blandt landene med det højeste forsknings- og udviklingsbudget, men adskiller sig fra de andre lande ved at have et procentvis større bidrag fra det offentlige end fra det private.

Scorer højt på innovation

På tværs af Europa opgøres også den såkaldte EIS - European Innovation Scoreboard.

Her rangeres de europæiske lande på baggrund af deres evner til at skabe innovation.

Blandt målekriterierne er indikatorer for landene som for eksempel attraktive forskningsmiljøer, uddannelsesniveau samt investeringer i innovation og digitalisering.

Også her placerer Danmark sig i top fem og væsentligt over EU-gennemsnittet.

Europæiske landes samlede score på innovation i 2020 og 2014. Illustration: Danmarks Statistik.

I den samlede rapport over danske forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter i 2020 kan man også dykke ned i danske virksomheders arbejde med grøn omstilling, som særligt prioriteres af landets største virksomheder, viser Danmarks Statistiks undersøgelser.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger