Dansk forskning: Masser af artikler, men ingen garanti for kvaliteten

Masser af citationer og publikationer, men meget lidt substans i dansk forskning.

Det kan blive konsekvensen af den nye aftale om universiteternes basismidler, som regeringen indgik i tirsdags sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Fra 2012 bliver en fjerdedel af universiteternes globaliseringsmidler delt til de universiteter, hvis forskere har været bedst til at få deres forskning publiceret.

Den nyskabende forskning risikerer at blive nedprioritetet med den nye universitetsaftale, advarer fagfolk [Foto: arkiv Illustration: arkiv

.]

Peter Sandøe, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og medlem af Københavns Universitets udvalg for god videnskabelig praksis, forudser, at det nye system vil få rigtigt mange forskere til at gå efter de lavthængende frugter:

»Svagheden ved systemet, som har kørt i Storbritannien i mange år, er, at det tenderer til at skabe konformisme og manglende risikovillighed i forskningen. Samtidig vil man forsøge at sprede sine resultater på så mange publikationer som muligt,« siger han.

»Så der bliver skabt en masse artikler, men det er ikke sikkert, at det er særligt nyskabende, hvad der står i dem.«

Også formanden for IDA's Uddannelses- og Forskningsudvalg, Esben Søltoft, peger på, at den nye universitetsaftale kan blive et smuthul for opportunistiske kynikere:

»Man skal i hvert fald være klar over, at den måde, man vælger at måle folk på, også er den måde, folk vil agere efter,« siger han lidt kryptisk og uddyber:

»At visse kynikere vil misbruge systemet er selvfølgelig en fare, vi må overvåge, men intet system er ufejlbarligt.«

Marianne Jelved skeptisk

Den nye aftale og dens nye fordelingsnøgle er kommet i hus, efter at universiteterne selv kom med et udspil til de danske politikere.

Marianne Jelved, uddannelses- og forskningsordfører for De Radikale, har tidligere udtrykt stor skepsis over for det bibliometriske princip, som systemet med at tælle publicerede artikler kaldes. Men hun erkender, at universiteternes fælles fodslag har gjort det sværere at være lyseslukker:

»Universiteterne meldte jo ud med en fælles model, og så er det lidt svært at stå på sidelinjen og være imod. Så min skepsis er lidt mindre nu,« siger hun.

Kan det her system ikke føre til en skævvridning, hvor det handler om at få publiceret så meget som muligt?

»Fuldstændig korrekt.«

Den tidligere minister hæfter sig først og fremmest ved, at den nye aftale indebærer, at universiteterne i fremtiden ikke bliver lige så afhængige af forskningspenge fra erhvervslivet. Indtil nu har disse eksterne midler udgjort hele 40 procent af det totale beløb. Men fra 2012, hvor den nye fordelingsmodel vil være endeligt indfaset, vil de eksterne midler kun veje 20 procent.

Universiteterne: Vi skal nok være opmærksomme

Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og talsmand for de danske universiteter, lægger vægt på, at den nye aftale gør universiteterne mindre afhængige af erhvervslivets penge, og at universiteterne netop har efterspurgt at blive målt på graden af publicering.

Men han indrømmer, at der er en risiko for, at nogle forskere vil fokusere mere på kvantitet end kvalitet:

»Vi kan måske på et tidspunkt blive nødt til at tage hensyn til det i modellen ved at skrue på nogle knapper. Men vi har lovet at holde øje med hinanden,« siger Jens Oddershede.

Såvel Peter Sandøe som Esben Søltoft fastslår, at de som udgangspunkt er positivt indstillede overfor den nye model og den øgede fokus på publikationer i tidsskrifter og bøger.

»Der er også gode sider ved systemet, for der er ingen tvivl om, at dansk forskning skal være international. Så systemet kan betyde, at vi hurtigere får de forskellige universitetsmiljøer op i international højde,« siger Peter Sandøe med henvisning til, at de danske forskere nu bliver tvunget til at formidle deres forskning på engelsk og målrette det de større, internationale tidsskrifter.

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"De danske universiteter får i fremtiden penge for, hvor meget forskerne publicerer i internationale tidsskrifter. Det kan føre til, at flere forskere kynisk vil fokusere på kvantitet frem for kvalitet, lyder advarslen. "

De danske forskere er inteligente, tilpasningsparate, karriereorienterede mennesker, der presses på pengene mere nu end tidligere. De vil forstå at give systemet den parameter der bliver målt på.

  • 0
  • 0

Ja. Det vil helt klart blive praksis at sprede resultaterne ud på så mange artikler som muligt. Det vil man jo være nødt til hvis det er sådan pengene fordeles.

  • 0
  • 0

Man må jo gå ud fra at de forskellige konferencer og journaler bliver rangeret (og at alle der ikke lever op til kvalitetskravene bliver sorteret fra). En artikel til en top konference eller i en top journal vil derfor give relativt mange flere "points"(=penge) end en lavere rangerende. Hvis du vil have din artikel optaget til en top konference er det meget svært hvis ikke din artikel har en hvis mængde ny viden og det vil derfor være svært at sprede det ud. Nogle forskere spreder vel allerede i dag forskningen over flere publikationer da mængden af publikationer (sammen med antallet af citationer) jo er det som en forsker måles på (f.eks. ens H-nummer).

Det er vel en ganske fin måde at få mest forskning for pengene?

  • 0
  • 0

Man må jo gå ud fra at de forskellige konferencer og journaler bliver rangeret (og at alle der ikke lever op til kvalitetskravene bliver sorteret fra).

Ja, der er en proces i gang. Planen er vist at dele alle videnskablige tidskrifter indenfor hvert område op i to grupper der giver forskellige point. Hvis jeg husker ret er det 1/3 i topgruppen og 2/3 i den ringere gruppe. Dvs. at man som forsker enten skal publicere så snart man overhovedet har materiale til at blive optaget eller så snart man kan komme i den ringeste af topgruppe tidskrifterne. Ellers "snyder man sig selv" udfra en rent økonomisk betragtning.

Det er vel en ganske fin måde at få mest forskning for pengene?

Det tror jeg næppe. Man ville få mere forskning for pengene ved opgive alle de fantasifulde tiltag og lade os arbejde i fred. Det er helt almindeligt at lektorer bruger mere tid på at skaffe midler end på at forske. Nu skal de så også til at spekulere i hvordan de vil publisere udfra økonomiske hensyn fremfor faglige.

  • 0
  • 0

Ja. Det vil helt klart blive praksis at sprede resultaterne ud på så mange artikler som muligt. Det vil man jo være nødt til hvis det er sådan pengene fordeles.

Det vil bestemt ikke lette litteraturstudiet. Forskerne bruger allerede meget tid på at læse andres artikler.

  • 0
  • 0

Det tror jeg næppe. Man ville få mere forskning for pengene ved opgive alle de fantasifulde tiltag og lade os arbejde i fred. Det er helt almindeligt at lektorer bruger mere tid på at skaffe midler end på at forske. Nu skal de så også til at spekulere i hvordan de vil publisere udfra økonomiske hensyn fremfor faglige.

Meningen her er vel netop at lette denne byrde - nu skal du blot koncentrere dig om din forskning og dine publicationer - en større del af midlerne vil blive fordelt uden at du skal bruge tid på at søge dem.

Kun 2 undergrupper virker dog som meget lidt (men man må vel her gå ud fra at der implicit er en 3. gruppe som ikke tæller overhovedet)

  • 0
  • 0

Det vil bestemt ikke lette litteraturstudiet. Forskerne bruger allerede meget tid på at læse andres artikler.

Nu ved jeg ikke hvilken fagteknisk gruppe du hentyder til - men under et normalt litteraturstudie hvor mange af dine referencer er så lige danske?

Dette forslag ændre vel ikke ved at man følger en række konferencer og journaler og læser det som har relevans. Hvis man er ved at undersøge et nyt område vil man selvfølgelig søge efter relevant materiale, men igen tvivler jeg på at ret meget af det er skrevet af danske forskere.

  • 0
  • 0

Nu ved jeg ikke hvilken fagteknisk gruppe du hentyder til - men under et normalt litteraturstudie hvor mange af dine referencer er så lige danske?

Hvad har det med sprog at gøre ?. Jeg skrev, at det ikke vil lette litteraturstudiet hvis forskerne skal finde nogle resultater som ligger spredt over mange artikler, i stedet for at alle resultaterne ligger i den samme artikel.

  • 0
  • 0

Hvad har det med sprog at gøre ?. Jeg skrev, at det ikke vil lette litteraturstudiet hvis forskerne skal finde nogle resultater som ligger spredt over mange artikler, i stedet for at alle resultaterne ligger i den samme artikel.

Beklager min tekst ikke var fuldstændig klar. Jeg tænker ikke på sproget artiklerne er skrevet på - jeg tænker på hvor de kommer fra. Disse regler gælder for DK og vil have en minimal indflydelse på det litteratur man skal igennem hvis ikke al forskning inden for dette felt er lavet af danske forskere. Mange andre lande har allerede lignende ordninger og det er vel en god måde at evaluere en selv på (det gøres jo allerede nogle steder (f.eks. her hos os) hvor det bare ikke (endnu) har en afsmittende effekt på de tildelte midler)

  • 0
  • 0

Beklager min tekst ikke var fuldstændig klar. Jeg tænker ikke på sproget artiklerne er skrevet på - jeg tænker på hvor de kommer fra. Disse regler gælder for DK og vil have en minimal indflydelse på det litteratur man skal igennem hvis ikke al forskning inden for dette felt er lavet af danske forskere. Mange andre lande har allerede lignende ordninger og det er vel en god måde at evaluere en selv på (det gøres jo allerede nogle steder (f.eks. her hos os) hvor det bare ikke (endnu) har en afsmittende effekt på de tildelte midler)

Prøv at forlade dit ego, bare for en kort stund, og forestil dig, at du er forsker. Du skal finde nogle resultater som du har brug for til din forskning. Hvad er nemmest, at læse en enkelt artikel hvor alle resultaterne foreligger eller at læse 10 artikler med hver deres resultat ?. At mange andre lande har lignende ordninger betyder ikke nødvendigvis at det er en god ordning. Det er ligesom vores medlemskab af EU, det er ikke fordi vores europæiske naboer er medlemmer af EU, at det nødvendigvis er godt at være medlem af EU.

  • 0
  • 0

Prøv at forlade dit ego, bare for en kort stund, og forestil dig, at du er forsker. Du skal finde nogle resultater som du har brug for til din forskning. Hvad er nemmest, at læse en enkelt artikel hvor alle resultaterne foreligger eller at læse 10 artikler med hver deres resultat ?.

Mit ego? Hvis jeg har sagt noget som har gjort dig sur var det ikke intentionen - vi kan vel godt diskutere tingene uden at kaste med sten efter hinanden. Jeg er forsker (hvis man kan kalde en Ph.D. studerende det - det vil jeg lade andre afgøre!) - men det er vel diskutionen uvedkommende? (eller er indput udefra ikke interesante?)

Mængden af publiceret forskning er eksplosiv på grund af mange ting (f.eks. at indien og kina er kommet meget mere med på vognen). Derfor er det vel netop godt at kunne skille skidt fra kanel og koncentrere sig om de konferencer og journaler som bliver rangeret (både hvad angår litteraturstudier og hvor man publicere).

Hvis forskere på den måde skal bruge mindre tid på at søge midler og kan bruge mere tid på at forske kan jeg ikke se hvad der skulle være galt.

Jeg kan sagtens se problemer med løsningen - men det er af andre karaktere. Hvordan rangeres og tælles f.eks. konference og journal artikler (i nogen faggrupper er konference artikler ikke særligt meget værd hvorimod de i andre faggrupper er lige så værdifulde som journal artikler (f.eks. datalogi). Hvordan inddeles de forskellige undergrupperinger i forhold til antal af publicerede artikler (inden for nogen områder er det meget svære/tager meget længere tid at producere en god publikation). Hvordan påskynder vi de folk som laver en ekstra indsats på uddannelsesområdet der giver gode studerende. Jeg er dog sikker på at disse ting kan løses på en måde så de fleste er tilfredse med udfaldet.

At mange andre lande har lignende ordninger betyder ikke nødvendigvis at det er en god ordning. Det er ligesom vores medlemskab af EU, det er ikke fordi vores europæiske naboer er medlemmer af EU, at det nødvendigvis er godt at være medlem af EU.

Nej - men at mange andre lande har taget det til sig er vel en god indikator for at det virker efter hensigten. Det er jo stadigvæk heller ikke alle pengene, der distribueres efter denne model.

Desuden vil de fleste lande nok rangere journalerne og konferencerne nogenlunde ens - dvs. der er et vist antal acceptable steder at publicere og det vil alle gerne. Hvis en artikel ikke har kvaliteten (nok nyt materiale) - vil den jo ikke blive publiceret da mange andre forsøger de samme steder. At publicere en artikel er jo ikke bare at smide den på ens web-side - i så fald kunne jeg sagtens se din pointe.

Som jeg ser det vil dette være et rygklap til de forskere der arbejder hårdt og får publiceret deres forskning (og for lige at tage den i opløbet så mener jeg hermed ikke at du ikke arbejder hårdt :-) - jeg kender dig jo ikke)

  • 0
  • 0

Meningen her er vel netop at lette denne byrde - nu skal du blot koncentrere dig om din forskning og dine publicationer - en større del af midlerne vil blive fordelt uden at du skal bruge tid på at søge dem.

Så skulle alle midlerne jo fordeles efter dette system. Så vidt jeg har forstået er det kun en mindre del.

Kun 2 undergrupper virker dog som meget lidt (men man må vel her gå ud fra at der implicit er en 3. gruppe som ikke tæller overhovedet)

Ja, der er naturligvis nogle som slet ikke kommer på. Jeg mener nu stadig at det er et problem at f.eks. Nature "bare" er et tidskrift i den bedre 1/3.

Iøvrigt er der allerede gået rigtig mange forsker timer bare på at lave listerne!

  • 0
  • 0

Så skulle alle midlerne jo fordeles efter dette system. Så vidt jeg har forstået er det kun en mindre del.

Der findes også andre parametre (se mit sidste indlæg) - men mængden der distribueres efter denne model bliver forhåbentlig justeret til et passende leje så der spares mest mulig forskningstid i forhold til hvad man skal bruge på ansøgninger (der er jo stadig EU-projekter, vækstforum, regionale projekter, osv.)

[quote]Kun 2 undergrupper virker dog som meget lidt (men man må vel her gå ud fra at der implicit er en 3. gruppe som ikke tæller overhovedet)

Ja, der er naturligvis nogle som slet ikke kommer på. Jeg mener nu stadig at det er et problem at f.eks. Nature "bare" er et tidskrift i den bedre 1/3.

Iøvrigt er der allerede gået rigtig mange forsker timer bare på at lave listerne![/quote]

Enig - man kunne med det samme lave en noget finere inddelling, eller simpelthen give hver tidsskrift/konference en multiplier (f.eks. i forhold til tidsskriftets gennemsnitlige citationer, optagelsesprocent, områdets sværhedsgrad, osv).

  • 0
  • 0

Uden ellers at ville blande mig i "forskerdebatten" så synes jeg det kunne være interessant at vide hvad det er der gør at man mener denne måde at tildele midler på er bedre end fx det at have stpre basis-bevillinger til universiteterne!? Blive rofrskningen virkelig bedre af at have nye målestokke hele tiden? Bliver der forsket mere? Er det der publiceres under det nye system bedre end det der publiceredes i hingangne tider ? Er forskerens motivation ikke genrelt domineret af nysgerrighed, stræben efter ny viden, og personlig prestige (derfor publiceres der bl.a.).

Jeg tror personlig ikke det nye system vil være bedre end det nuværende,men det siger nok ikke så meget da det nuværende system ikke ligefrem er optimalt....

Hvorfor er det lige man hele tiden skal opfinde nye målestokke? Er det ikke muligvis fordi jo flere hanke og kroge man har i folk jo bedre kan man styre dem, og dirigere forskningsmidlerne derhen man gerne vil?

Et af hovedproblemerne er at univeriteterne (og andre forskningsinstitutioner) økonomisk er så utrolig afhængige af staten! Og det vil denne nye ordning ikke ændre noget ved.

  • Jesper
  • 0
  • 0

Uden ellers at ville blande mig i "forskerdebatten" så synes jeg det kunne være interessant at vide hvad det er der gør at man mener denne måde at tildele midler på er bedre end fx det at have stpre basis-bevillinger til universiteterne!? Blive rofrskningen virkelig bedre af at have nye målestokke hele tiden? Bliver der forsket mere? Er det der publiceres under det nye system bedre end det der publiceredes i hingangne tider ? Er forskerens motivation ikke genrelt domineret af nysgerrighed, stræben efter ny viden, og personlig prestige (derfor publiceres der bl.a.).

Du rammer hovedet på sømmet Jesper. Alle de forskere jeg kender til er overordentligt dedikerede. De vil helt af sig selv arbejde mere end man egentlig kunne forvente af dem. De vil iøvrigt også søge at publicere så mange artikler som muligt i så gode tidskrifter som muligt. Det er jo sådan en forsker opbygger sit CV.

man kunne med det samme lave en noget finere inddelling, eller simpelthen give hver tidsskrift/konference en multiplier (f.eks. i forhold til tidsskriftets gennemsnitlige citationer, optagelsesprocent, områdets sværhedsgrad, osv).

Har du tænkt på hvor mange forsker timer der vil gå på at udarbejde sådan et system? Det er jo tusindvis af tidskrifter der skal rangordens af komiteer indenfor hvert område. Hvor tit skal den opdateres? Hvad med nye forskningsområder hvor artiklerne er få og citationerne færre?

  • 0
  • 0

...så mange artikler som muligt i så gode tidskrifter som muligt.

Jeg kender til fænomenet fra den tid hvor børn blev mobbet hvis de IKKE havde tøj med krokodille på ;o)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten