Dansk forskning kan vende op og ned på viden om diabetes-2

En dansk forskningsgruppe kan vende og op ned på den forestilling, vi i dag har om årsagerne til type 2-diabetes. Gruppen, der har professor Allan Vaag i spidsen, er gået i gang med at undersøge, om børn, hvis mor har haft diabetes under graviditeten, har større risiko for selv at få diabetes senere i livet end børn, hvis mødre gik igennem graviditeten uden diabetes.

»Vi er blandt andet blevet interesserede i det her spørgsmål, fordi der er en dansk undersøgelse, som på en lille kohorte har vist, at unge mennesker på omkring 18 år, der var født af kvinder med graviditetsdiabetes, havde en tendens til højere BMI (Body Mass Index, red.) og højere grad af insulinresistens i forhold til børn født af kvinder, som ikke havde diabetes under graviditeten. En række udenlandske undersøgelser af relativt moderat størrelse har antydet det samme,« forklarer Allan Vaag, der er professor på Rigshospitalet, hvor forskningsprojektet foregår.

I perioden 1997 til 2004 gennemførte en gruppe forskere projektet 'Bedre sundhed for mor og barn', hvor 100.000 gravide svarede på spørgeskemaer og fik taget blodprøver. Allan Vaags forskningsgruppe bruger i samarbejde med seniorforsker og adjungeret professor Sjurdur F. Olsens gruppe på Statens Serum Institut 1.000 af disse kvinder, hvis børn i dag er 10-15 år gamle, til diabetesprojektet.

Støvsuger generne for spor

»Vi vil undersøge graden af overvægt, graden af insulinresistens og påvirkningen på nogle blodmarkører og hormoner, der har betydning for udviklingen af fedme samt type 2-diabetes. Det er eksempelvis appetithormoner og insulin, vi kan måle på. Men frem for alt er vi interesserede i den epigenetiske påvirkning af dna'et; altså at dna'et kan være påvirket af noget, der sker i fosterlivet,« fortæller projektlederen.

Epigenetikken gør op med forestillingen om, at et menneskes arv udelukkende bliver bestemt af dna-sekvensen. I stedet kan der være nogle faktorer, som bestemmer, om et enkelt gen skal være tændt eller slukket inde i cellen. Det foregår blandt andet ved hjælp af nogle methylgrupper, som sætter sig på nogle bestemte steder i dna-sekvensen.

Allan Vaags forskningsgruppe får blodprøver fra de 10-15-årige, der har været med i den store undersøgelse. Prøverne lægges ind i en højteknologisk screeningplatform, som kan undersøge op til 450.000 methyleringssteder på det enkelte genom.

»På den måde kan vi støvsuge genet for mulige ændringer i dna-methyleringen. Det koster dog en del penge - for hver person, som skal screenes, koster det 3.000 kroner, så derfor bliver vi nødt til at fokusere på dna-methyleringerne på en undergruppe af børn og bagefter genvise det på de bestemte sites på hele kohorten,« siger Allan Vaag.

Stort kommercielt potentiale

Hvis det lykkes forskningsgruppen at komme frem til nogle resultater, kan der være store gevinster at hente - både samfundsmæssigt og kommercielt, fortæller han.

»Hvis vi for eksempel finder, at graden af blodsukkerkontrol har afgørende betydning for ændringer af risikomarkører for type 2-diabetes, kan man fokusere på bedre blodsukkerkontrol under graviditeten. Da vi også har spørgeskemaer om livsstil, motion og kost, kan vi også sige noget om, hvordan livsstilen hos kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, influerer på ændringerne af disse markører,« forklarer han og fortsætter:

»Hvis det er rigtigt, at man skal tænke på epigenetik og ikke genetik, når man leder efter årsager til type 2-diabetes, er der et enormt kommercielt potentiale, hvis vi finder underliggende, biologiske mekanismer, som ændrer risikomarkørerne, fordi det kan blive mål for ny medicinudvikling.«

Forskningsgruppen har dog ingen kommercielle partnere, men har i stedet fået støtte fra blandt andet Det Strategiske Forskningsråd, som har været meget imponeret af projektet.

»Kort sagt er Allan Vaag en dygtig forsker med en dygtig gruppe. Han behandler et brandvarmt emne med nogle gode værktøjer, og så har studiet en betydelig, international dimension,« siger Kim Krogsgaard, der er direktør for The Brain Prize og har siddet med i komiteen, som uddelte pengene.

Udenlandske samarbejdspartnere

De epigenetiske studier udføres i samarbejde med professorer på Lunds Universitet, og forskningsgruppen har også fået støtte fra det amerikanske National Institute of Child Health and Disease (NICHD) til at gennemføre projektet.

»Allan Vaag har også etableret et samarbejde med en amerikansk gruppe, som kan lave et tilsvarende arbejdet i løbet af nogle år, så de resultater, der kan komme fra den danske gruppe, kan blive substansieret af et stort studie fra USA,« forklarer Kim Krogsgaard.

Den amerikanske forskningsgruppe er ledet af Frank Hu, der er professor ved Harvard University. Hans forskning vil blive baseret på det store Nurses' Health Study, der ifølge projektets egne oplysninger er et af de længst løbende vedrørende kvinders sundhed.

Allan Vaag regner med, at forskningsgruppen kan have de første resultater af undersøgelsen klar i 2014.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil nu mene, at der efterhånden er relativt stort evidens for, at epigenetik må have en effekt på bl.a. udviklingen af T2DM. Artiklen flytter lidt fokus fra det væsentlige over på noget der allerede er ret gode beviser på.

Det spændende i det gruppen vil er, at de vil undersøge hvor (i hvilke gener) der er forskel på epigenetiske faktorer (kun DNA methylering?).

  • 0
  • 0

Hvad sker der for at hver gang Rigshospitalet begynder et forskningsprojekt saa skriver Ing.dk om det? Har medicinerne ikke nogle resultater at vise frem? Jeg er traet af at hoere om hvad de har taenkt sig at goere og hvilken betydning de tror det vil have.

  • 0
  • 0

Wayne State University - Office of the Vice President for Research. (2015, October 2). Lead exposure in mothers can affect future generations. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2015/... Citat: "... According to Ruden, epigenetic effects of environmental exposures beyond one generation have not yet been demonstrated in humans prior to this study. He and his team tested the hypothesis that human fetal germ cell exposure to environmental toxins causes epigenetic changes in the newborn blood from a grandchild of an exposed pregnant woman.

"Our results suggest that lead exposure during pregnancy affects the DNA methylation status of the fetal germ cells, which leads to altered DNA methylation in grandchildren's neonatal dried blood spots," said Ruden. "This is the first demonstration that an environmental exposure in pregnant mothers can have an epigenetic effect on the DNA methylation pattern in the grandchildren." ..."

  • 0
  • 0

Så snart jeg ser et studie der anvender BMI som parameter kobler jeg fra. BMI blev "genopdaget" af Ancel Keys i 1972, en "forsker" jeg personlig holder ansvarlig for fedmeepidemi og andre fejlernæringsproblemer, grundet hans kolesterol- og fedthypoteser, som via hans højtråbende lobbyarbejde er blevet mainstream.

Man skal ikke glemme, at f.eks. Mike Tyson på toppen af karrieren havde et BMI på over 35.

Det ville være mere interessant at give gravide kostråd så de undgår diabetes-2, frem for at kigge på følgerne for børnene. Men det ville kræve at Ernæringsrådet smed Keys' hypoteser i skraldespanden, og det ser jeg ingen tegn på.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten