Men når man taler om landbrugets udledninger medregnes LULUCF som ca 5.000 ton

Der er endnu ikke en CO2-afgift, og derfor heller ikke en standardiseret metode til at berenge det, og det gælder også LULUCF. Men der ligger forskellige forslag til, hvad man kan gøre. Ingen af de forslag giver et standardtal pr hektar, men afhænger af, hvad man bruger pågældende hektar til

Det er ikke den sandsynlige metode. Man har ret gode tal for, hvad forskellige afgrøder og metoder betyder for jordens kulstofbinding (som er ret let at måle).

Det er langt sværere at holde styr på lattergasemissionerne på markniveau...

man går altså ud fra et klimaskadeligt bidrag fordi der ikke er den naturlige skov på landbrugsjorden.

Det er ikke den sandsynlige metode. Man har ret gode tal for, hvad forskellige afgrøder og metoder betyder for jordens kulstofbinding (som er ret let at måle).

Det er langt sværere at holde styr på lattergasemissionerne på markniveau...

Der er efterhånden enighed om at laddbruget skal beskattes for den klimabelastning de er årsag til. En af de store bidrag kommer fra arealernes beplantning, man går altså ud fra et klimaskadeligt bidrag fordi der ikke er den naturlige skov på landbrugsjorden.

Hvis det nu viser sig at skov ikke gavner klimaet som først antaget bliver det svært at opkræve den del af klimaskatten der beregnes i henhold LULUCF.

Hvis træerne ikke har bundet store mængder CO2 kan CO2 udledningen fra afbrænding af kul vel ikke udgøre et stort problem???

For det første er kullagene opbygget over meget lang tid. Måske en million år. Hvilket så er kort tid i jordens historie, men tidsforskellen i binding kontra frigivelse er afgørende.

Det næste er så hvilken type træer vi taler om, om det overhovedet har været træer, men blot organisk materiale som generelt har lagret sig i f.eks. moser, hvilket er et helt andet miljø end en plantage.

For 49 mio år siden, var der et andet stort fald i atmosfærens indhold af CO2 (fra 3500 til 650 ppm), som faldt tidsmæssigt sammen med azolla der sank til bunds i det nuværende arktiske hav: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Azolla_event">https://en.wikipedia.org/wi…;

Sådan en hændelse kan jo også have været med til at danne gas og olielag.

Så hæld kunstgødning på havene og pod dem med en slags planter, så sedimenteringen bliver større end forrådnelsen.

Jeg synes det er en forfærdelig overskrift "at skove betyder meget lidt for klima ".

Vi kan sagtens blive enig om at træer er ikke den hurtigste måde at binde CO2 igen. Det er klart andre planter som er hurtigere.

Men skov har så mange andre klima relaterede opgaver og fordele. Feks, Rødderne holder vand tilbage og fastholder jord, hvilket er nøglen særdeles i bjergområder. Det giver skygge, reducerer overflade fordampning, giver grobund til andre planter og regulærer vandmasserne under kraftige regnsaisoner. Den slags vandregulering er vigtig til mikro og makroklima.

Man kan nemt demonstrere principerne ved at opbygge en 3D have. Med den rette beplantning får man et prlanteværk og biotop som kan nemt klare sig i vores ekstreme klima situationer uden at der skal vandes ekstra. Det kan vores kedelige monokulturer ikke hamle op med.

Og så er al de andre funktioner, så som bosted til dyr - stort og lille, og dens regenerative rolle også for os mennesker. Danmark har dog alt for små skove til at befolkning overhoved kan føle, hvordan en dyb, rig skov ville være.

Men det er så typisk for vores nyheder og forskning, at vi kun fokuserer på et problem ad gangen og kommer med den slags populistiske udtalelser som så forvrider den sunde diskussion.

Til sidst skal man også lige se på, hvor lidt vi faktisk bruger og binder natur materialer i byggebranchen. Træfiberisolering for eksempel har kun en markedsandel af 1%. Markedet er mest dominered af isolering som kræver meget energi til produktion.

De fleste træsorter til byggeriet er de hurtig voksende, selv om andre sorter kunne være langtidsholdbar og binde mere CO2 på grund af højere tætheden. Men vi har ikke drevet bæredygtig og langsigtet skovdrift og det kræver bare tid at genoprette de sunde skove til dette formål.

Thumbs up for fakta (hvordan CO2 forholdene var inden skovene kom og at skov/træer sandsynligvis ikke kan løse vores problemer alene), men thumbs down for formulering I overskriften.

Den er også omstridt i Danmark - https://www.dr.dk/nyheder/regionale/bornholm/lille-plante-aeder-co2-og-fosfor-og-bliver-godt-foder

Interessant lille plante dén Azolla

Ja brugt rigtigt, kan den være en god hjælp. Især hollandske universiteter har arbejdet med mulighederne i en landbrugsmæssig sammenhæng: https://theazollafoundation.org Der er dog også en frygt for, at vintrene kan blive så milde, at det med tiden kan blive en invasiv art, så biologerne er skeptiske.

Artiklen modsiger logikken som har været børnelærdom siden jeg blev født. Hvis artiklens pointe, at træ ikke har bidraget med en væsentlig reduktion i CO2 holder

Det er nok beregnet ud fra det akkumulerede kulstof i urørt skov. Men i et geologisk tidsperspektiv bliver andre effekter jo betydelige, såsom lagring via moser.

De enorme lagre af kul i undergrunden skyldes tidligere tiders planter, og lagene kan jo opnå meget store tykkelser. Så at der i et geologisk tidsperspektiv kan lagres langt mere kulstof end den lagrede kulstofmængde i vedmasse og muldlaget er uomtvisteligt.

Interessant lille plante dén Azolla -tak for at dele dit input - fandt lidt mere om den her: https://www.climatefoundation.org/azolla.html

Hvis vi afbrænder træ i stedet for olie, kul og naturgas, så må det under alle omstændigheder medføre mindre udledning af CO2, da vi sparer naturen for CO2 fra olie, kul og naturgas. Artiklen har således ingen betydning, da vi bare skal afbrænde den træ vi producerer. Det er måske endda mere miljøvenligt at afbrænde træ, end at bruge træ til f.eks. bygninger. Bruges træet til bygninger, vil det dog virke som CO2 oplagring, og måske har vi løst vores CO2 problem, den dag det omsætttes til CO2.

Det handler i høj grad om hastigheden CO2 bliver frigivet med i relation til hastigheden hvormed der indstilles en ny ligevægt i systemet. Når man afbrænder kul/olie/gas sker en meget hurtig ændring, sammenlignet med de meget langsommere naturlige påvirkninger ved udbredelse, eller reduktion i skovarealet.

Hvis der kan opnås 100 ppm i reduktion via skovrejsning har vi mere end løst klimakrisen. I 1990 var vi på 350ppm - et niveau som der er bred forskningsmæssig enighed om er ok- og lige nu er det så 420ppm. Så der er noget der ikke helt stemmer i denne artikels overskrift.

Vigtigste og meget alarmerende konklusion står længere nede i teksten:
»Vores resultater kan betyde, at vi har undervurderet, hvor følsomt klimaet er over for ændringer i atmosfærens CO2-niveau<<

Så haster det jo endnu mere med at få skovrejst en hulens masse, mens der forskes i hvad der ellers kan gøres.

"Afbrænding af fossile brændstoffer såsom kul, olie og naturgas frigør kulstof som har været lagret i geosfæren i millioner af år. Dette er hovedårsagen til det stigende niveau af atmosfærisk kuldioxid."</p>
<p><a href="https://da.m.wikipedia.org/wiki/Kulstofkre..">https://da.m.wikipedia.or…;.

Det er jeg sku godt med på. Det var et spørgsmål til artiklen.

Artiklen modsiger logikken som har været børnelærdom siden jeg blev født. Hvis artiklens pointe, at træ ikke har bidraget med en væsentlig reduktion i CO2 holder, kan den modsatte process (afbrænding af kul) dårligt bidrage til en væsentlig øgning af samme? I.o.m udledning af CO2 fra kul er elementær kemi, mangler jeg en forklaring af hvor jeg skal indsætte ikke-ligmed i ligningen.

Hvis træerne ikke har bundet store mængder CO2 kan CO2 udledningen fra afbrænding af kul vel ikke udgøre et stort problem???

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Kulstofkredsl%C3%B8b

For 49 mio år siden, var der et andet stort fald i atmosfærens indhold af CO2 (fra 3500 til 650 ppm), som faldt tidsmæssigt sammen med azolla der sank til bunds i det nuværende arktiske hav: https://en.wikipedia.org/wiki/Azolla_event

Så man kan vel forestille sig mange typer mekanismer i spil? Jeg noterer mig også, at vi ligger tæt på kultiden, og at der findes mange spor af træer i kullagene, så jeg er heller ikke umiddelbart parat til at opgive ideen om, at træerne lagrede masser af kulstof i undergrunden.

Hvis træerne ikke har bundet store mængder CO2 kan CO2 udledningen fra afbrænding af kul vel ikke udgøre et stort problem???