Dansk forskning forbinder dieseleksponering med ALS
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forskning forbinder dieseleksponering med ALS

Hvis man dag og ud og dag ind kører rundt som chauffør i byen, vil man blive udsat for dieselforurening. Det kan være svært at beskytte sig mod den påvirkning, påpeger Kræftens Bekæmpelse. Illustration: Lou Stejskal/Flickr

Mennesker, der dagligt arbejder på steder, hvor de bliver udsat for dieselforurening, kan have en forhøjet risiko for at blive ramt af den dødelige neurologiske sygdom ALS, Amyotrofisk lateral sklerose.

Det indikerer en videnskabelig undersøgelse baseret på data fra Landspatientregistret, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse og Harvard University i USA har lavet sammen, skriver American Academy of Neurology.

»Overraskende nok finder vi en øget risiko, og den ser ud til at vokse, jo længere man har været ansat i job med udsættelse for dieselforurening. ALS er en sjælden sygdom, og man kender endnu ingen sikre årsager til sygdommen, så bare dét, at man opdager et lille hint, kan det være starten til bedre at forstå sygdommen,« siger arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse til Ingeniøren.

For år tilbage dokumenterede man, at diesel kan føre til lungekræft. Og Kræftens Bekæmpelse er gået ind i forskningsprojektet her, fordi man allerede undersøger sammenhænge mellem diesel og kræft og ønsker at finde ud af, om der kan være en sammenhæng mellem hjernekræft og ALS.

1.639 danske patienter med ALS og ‘dieseljob’

Forskningsprojektet er som nævnt baseret på danske data, for Danmark iværksatte for nogle år siden en stor undersøgelse af ALS, som er en relativt sjælden, men også meget slem sygdom. Patienterne dør inden for de første tre år, efter at de har fået stillet diagnosen.

Læs også: Folketinget overvejer forbud mod dieselhakkere

Studiet baserer sig på data fra 1.639 danske patienter, der dagligt gennem deres job som f.eks. chauffør, på tankstationer, byggepladser og færgeoverfarter, er blevet udsat for dieselpåvirkning i varierende omfang.

Personerne med ALS sammenlignes med 163.900 raske danske lønmodtagere med samme gennemsnitsalder og køn.

Personer i undersøgelsen blev inddelt i fire grupper efter estimeret voksende daglig dieseleksponering på jobbet.

20-45 procent øget risiko blandt mænd

Mænd, der blev udsat for nogen dieselforurening i jobbet, var i gennemsnit cirka 20 procent mere tilbøjelige til at få ALS end mænd, der ikke blev udsat for dieseludstødningen i jobbet i samme tidsperiode.

Læs også: Kritik af klimarapport: Biler frikendes på forkert grundlag

Sammenhængen var derimod noget stærkere for de mænd, der ifølge estimatet blev udsat for mest dieselforurening. Denne gruppe, der udgør en fjerdedel af personerne i undersøgelsen, havde cirka 45 procent højere risiko for at udvikle ALS.

Generelt bliver flere mænd end kvinder syge med ALS, og i studiet ser man ikke intet statistisk sikkert belæg for at konkludere en sammenhæng mellem dieseludsatte kvinder og ALS.

Forbehold: Ryger ALS-patienterne også?

Forskningsresultaterne bliver fremlagt af Harvard University på årsmødet i American Academy of Neurology i Los Angeles i USA i slutningen af april. Og den videnskabelige artikel med alle delresultater forventes at blive offentliggjort senere.

Nok så vigtigt tager forskerne altså forbehold for fundet ved at sige, at man ikke klokkeklart kan sige, at dieselforurening fører til ALS. Man siger, at noget tyder på en sammenhæng.

»Vi er gået ud fra en hypotese om, at der kunne være en sammenhæng, og så har vi fundet den. En lille svaghed ved undersøgelsen er dog, at der kan være andre forklaringer på, at patienterne har fået ALS, og i undersøgelsen har vi ikke oplysninger om f.eks. rygning, der er mistænkt for at have en svag sammenhæng med ALS,« siger Johnni Hansen.

Hollandsk forskning styrker tesen

»Men den her undersøgelse kan være med til at fremme, at andre forsker i samme problemstilling. Og der er faktisk lige kommet en undersøgelse fra Holland, der peger i samme retning, hvilket styrker vores resultater, især fordi deres undersøgelse viser, at tobaksrygning kun minimalt påvirker resultaterne,« tilføjer han.

Læs også: Første tyske by varsler dieselforbud få timer efter dom

»Dieseleksponering kunne være forklaringen på i hvert fald nogle af de tilfælde af ALS, der er. Og håbet er selvfølgelig, at det stimulerer forskningen inden for det her område, så man fremover kan forebygge ALS.«

På de danske arbejdspladser er der de seneste år kommet øget fokus på sundhedsrisikoen ved diesel, efter at man har dokumenteret, at dieseleksponering kan være årsag til lungekræft.

»Men det er jo endnu svært at beskytte sig helt mod dieselforurening. For hvis du er taxachauffør og kører i byen, kan du ikke sidde med åndedrætsværn inde i taxaen. Omvendt skal man også huske på, at ALS er en meget sjælden sygdom i modsætning til f.eks. lungekræft,« siger Johnni Hansen.

Harvard-forsker håber at undersøge cocktail-effekt

På Harvard University er det ph.d. Aisha S. Dickerson, der i de seneste par år har samarbejdet med de danske forskere om ALS-projektet.

Læs også: Spørg Scientariet: Bliver kun kulbaseret materiale sort ved forbrænding?

Hun peger i en kommentar til Ingeniøren også på forbeholdet i forskningen, nemlig at studiet tyder på en sammenhæng mellem ALS og dieseleksponering, men ikke fastslår det endeligt.

»Som ved enhver epidemiologisk undersøgelse er der nogle begrænsninger i vores analyser, herunder nogle potentielt forstyrrende faktorer, som vi ikke har været i stand til at justere for, f.eks. tobaksrygning. Derudover bliver mange ansatte i netop de job med konstant dieselpåvirkning også udsat for en række andre neurotoksiske eksponeringer. Så vi håber at kunne undersøge disse mulige blandede effekter i et fremtidigt studie,« siger Aisha S. Dickerson.

Godt at se, at selvom forskerne kommer med tal som 20 og 45 procent øget risiko, bliver det ikke fremstillet som 'helt sikker sammenhæng'. Det kunne andre nok godt have konkluderet på de tal, hvis de ikke havde styr på deres statistik, eller bare ville lave overskrifter.

  • 6
  • 2