Dansk forskning finder vindmøllers optimale placering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk forskning finder vindmøllers optimale placering

Det er en ny generation af satellitter, der leverer data til ESA’s store program for jordobservation, kaldet Copernicus, som danner grundlag for projektet. Illustration: SDU Vindenergi

I dag kan der være op til 15 procents usikkerhed på elproduktionen fra en vindmølle, hvis man udelukkende bruger modelberegninger. Det skyldes, at de modeller, ejerne bruger til at forudsige den forventede produktion på en bestemt placering, ikke er særlig præcise.

Men med et nyt forskningsprojekt, kaldet InnoWind, skal de nyeste satellit- og måledata tages i brug for, med en langt større detaljeringsgrad end i dag, at kunne forudsige, hvor meget det blæser.

Det forklarer Merete Badger, der er seniorforsker på DTU Vindenergi og daglig leder af InnoWind:

»For at få vindmølleprojekter finansieret er det utrolig vigtigt at kunne mindske usikkerheden på produktionen, da det slår direkte igennem i budgettet. Banker vil normalt ikke acceptere en usikkerhed på 15 procent. Det vil vi forsøge at ændre med nye modeller kombineret med de nyeste data,« siger hun.

Nye satellitter - bedre kort

Det er en ny generation af satellitter, der leverer data til ESA’s store program for jordobservation, kaldet Copernicus, som danner grundlag for projektet. Foruden satellit-data indgår der også målestationer på Jorden og vejrmodeller.

Ideen er, at alle deltagerlandene har adgang til data og kan udvikle projekter, hvilket DTU Vindenergi og en række partnere nu vil udnytte til at opbygge et detaljeret kort over, hvordan vinden blæser hen over et landskab.

Billedet til venstre er Vestjylland set via de nye satellitter, mens billedet til højre er via de satellitter, der bruges i dag. Billedet til venstre er langt mere detaljeret, og viser naturforskellene, som vil kunne spare vindmølleproducenter gode økonomiske ressourcer. Illustration: DTU Vindenergi

Slipper for målestationer i øde egne

I Danmark har der i en del år eksisteret detaljerede vindkort, som først og fremmest er baseret på målestationer. Men i mange lande ude i verden er det enten dyrt eller umuligt at sætte målestationer op, og her kan de nye modeller gå ind og give meget detaljerede kort.

Læs også: Nu har EU's vindmøller større kapacitet end kulkraftværkerne

Det er nemlig ikke nok, bare at afgøre om landskabet består af skov eller marker, forklarer Merete Badger:

»Det har stor betydning for energiindholdet i vinden, om den blæser hen over en granskov eller en løvskov, eller om det er en græsmark eller en mark med majs,« siger hun.

På samme måde har det betydning, hvornår der er løvfald i en skov, hvornår der høstes og hvor længe afgrøderne står på marken. Det vil de nye observationer kunne svare på, da satellitterne overflyver områderne oftere end tidligere og tager billeder med højere opløsning.

Skal bruges i udviklingslande

Hvor Danmark som nævnt længe har haft nøjagtige kort, så forventer Merete Badger, at InnoWind-modellen først og fremmest skal bruges i udviklingslande.

Læs også: Folkelig vindmøllemodstand bekymrer ikke energipolitikere

I 2015 var DTU Vindenergi med til at udarbejde et vindkort for Sydafrika, og resultatet var, at der virkelig kom gang i udbygningen med vindkraft i landet. Den effekt håber Merete Badger, man også vil se i andre lande, hvor modellen bruges, for eksempel i Mexico, hvor DTU allerede er gang med at kortlægge vinden:

»Her findes der kun få kortdata, men sammen med målestationer, kan vi opbygge et kort langt hurtigere og mere detaljeret end tidligere,« siger hun.

Læs også: Vestas skal bygge minimølle til afrikanske minigrids

InnoWind er et samarbejde mellem DTU Vindenergi, DTU Space, DHI GRAS, EMD International, Vestas og Vattenfall. Projektet løber over tre år og har et samlet budget på otte mio. kroner, hvoraf de fem mio. kroner kommer fra Innovationsfonden.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er jo kun tale om at finde ud af hvor det blæser mest ikke hvor det samlet set er mest optimalt at møllerne står.
F.eks hjælper det jo intet at stille møller tusindvis af km fra forbrugerne ligesom at uanset hvor optimalt det ville være f.eks at sætte dem op langs den nordsjællandske kyst så kommer det aldrig til at ske fordi det ikke er politisk optimalt.
For at finde den optimale placering skal der jo ses på vind, forbrugernes placering og forbrugsmønster og de lands og lokal politiske temperature og særinteresser og alt dette tvivler jeg på nok så nye satelitter kan se.

Så man kan se hvor det blæser mest og intet andet resten omkring en vindmølles optimale placering det kræver stadig en helt anden tilgang.

  • 1
  • 2