Dansk forskergruppe vil bruge bakterier som sprøjtemiddel og gødning

Billederne illustrerer, hvordan en infektion påvirker blade med og uden behandling med de gavnlige bakterier. Bladene øverst er behandlet, mens de nederste ikke er. Illustration: Københavns Universitet
Illustration: Københavns Universitet

Kan naturens bakterier selv klare ærterne og bekæmpe sygdomme i marken uden behov for kemiske sprøjtemidler, kan det være godt nyt for økosystemet.

For der findes bakterier i jorden, som er egnede soldater – de skal blot hjælpes lidt på vej og måske øges i antal, fortæller postdoc Dominik Kilian Grosskinsky fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, som har modtaget støttet af Det Frie Forskningsråd til projektet.

Han har sammen med sine kolleger forsket i bakterien Pseudomonas fluorescens, som er kendt for at have en sygdomsbekæmpende effekt og i dag findes i biologiske bekæmpelsesmidler. Man har bare ikke vidst hvorfor, og hvordan det foregik - så det gik forskergruppen i gang med at undersøge.

»Hvis vi kunne kortlægge, hvilken mekanisme der var tale om, kunne vi måske nemmere finde lignende gavnlige mekanismer i andre bakterier, som vi kan bruge uden at skulle igennem hele turen med trial-and-error hver gang. Det kan accelerere udviklingen af nye biologiske bekæmpelsesmidler, hvilket kan blive vigtigt i takt med øgede stramninger af brugen af kemiske pesticider,« siger Dominik Kilian Grosskinsky.

Billederne illustrerer, hvordan en infektion påvirker blade med og uden behandling med de gavnlige bakterier. Bladene øverst er behandlet, mens de nederste ikke er. Illustration: Københavns Universitet
Illustration: Københavns Universitet

Læs også: EU-Kommissionen vil have udfaset ti sprøjtemidler i Danmark

Drømmen: En spray, der kan det hele

Forskerne fandt ud af, at det var et enkelt gen i bakterien, der var udslagsgivende for produktionen af plantehormonerne cytokininer, som har vist sig effektive til bekæmpelse af f.eks. mikroben Pseudomonas syringae. Sidstnævnte blev brugt som modelmikrobe til at teste systemet i laboratoriet, men den er en udmærket model for plantesygdomme i f.eks. hvede, byg og raps, understreger Dominik Kilian Grosskinsky.

P. fluorescens viste sig også at have gavnlig effekt på plantevæksten i det hele taget, så forskergruppens ultimative drøm er, at den nye viden i sidste ende kan udmunde sig i et sprøjtemiddel, der tager livet af skadelige mikrober, samtidig med at det gavner væksten og giver planten et værn mod f.eks. tørke.

»Hidtil har det været sådan, at hvis man fin-tunede planten til at blive bedre til at modstå sygdomme, gik det ud over væksten og omvendt. Men i fremtiden behøver man måske ikke at rationalisere energien i planten – man kan blot tilføre mere,« siger Dominik Kilian Grosskinsky.

Læs også: Nyt våben mod skadedyr: Biotek-firmaer sprøjter RNA på marken

Skal testes på markerne

At denne viden ikke allerede har været på bordet for længst, tilskriver han, at der er tale om en kompliceret arbejdsproces, hvor forskerne over flere år har observeret aktiviteterne i muterede og ikke-muterede bakterier for at finde frem til denne mekanisme. Og eftersom industrien allerede ved, at bakterien er effektiv, har det måske været knap så nødvendigt at vide hvorfor, vurderer Dominik Kilian Grosskinsky.

»Men nu, da vi kender mekanismen, giver det netop mulighed for at lede videre efter andre gavnlige mikrober på en mere fokuseret måde, fordi vi ved, hvilket gen vi leder efter. Det kan måske optimere bekæmpelsesmidlerne endnu mere,« siger han og understreger, at industrien selvfølgelig også kan have nogle fabrikshemmeligheder, han ikke kender til.

Ikke desto mindre arbejder forskergruppen ufortrødent videre – også med det element at udelukke, at genet eller i det hele taget ændringen af miljøet omkring planten, kan give utilsigtede bivirkninger.

Dominik Kilian Grosskinsky regner dog ikke med, at dette bliver et problem, eftersom de kun vil gøre brug af bakterier, som findes naturligt i jorden, og som ikke er kendte for at gøre skade på andet end plantesygdomme.

»Vores næste skridt bliver at føre modelsystemet fra laboratoriet og ud på marken og teste det på f.eks. byg eller raps. Så ser vi, hvad der sker i ’den virkelige verden’,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det så afgørende. det er jo trods alt ikke religion vi her taler om - eller. Økologerne sprøjter også deres afgrøder med svovl - selvom der er høje bekæmpelsesmiddelafgifter på sprøjtesvovll

  • 2
  • 1

Økologiske afgrøder sprøjtes allerede med levende mikroorganismer. Særligt hyppigt bruges Bacillus thuringiensis som producerer et insekticidt toxin som også udnyttes i GMO planter.

  • 0
  • 0

Der har kørt flere tråde her på Ing om streptomyces. Disse bakterier bruges i gartnerier mod sygdomme, og var måske dem der opbyggede det metertykke muldlag der fandtes, bl.a. på USA´s prærie. Hvis vi skal tænke i klima, så skal det muldlag nok genopbygges. Det menes at den dyrkede jord på planeten her, forholdsvis enkelt (pløjefri dyrkning) kan optage det der svarer til 50ppm co2! Handelsnavne er mycostop, agristrep agrimycin. Nogen erfaringer med dette?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten