Dansk forskergennembrud kan sikre ålens overlevelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansk forskergennembrud kan sikre ålens overlevelse

Et forsøg med specialfoder til europæiske ål i fangenskab kan være med at til at sikre arten, der er i katastrofal tilbagegang. For første gang nogensinde er det lykkedes at få larver af den europæiske ål til at leve i 12 døgn og dermed nå fra at leve af ægget fra fødslen og til at kunne spise selv.

Bag forsøget foretaget på Lyksvad Fiskefarm nær Kolding står forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet.

»Det her er virkelig et enormt skridt fremad,« bedyrer projektleder Jonna Tomkiewicz.

Gennembruddet kom gennem eksperimenter med foderet til moderålene. Standardfoderet blev spædet op med den essentielle aminosyre arginin. Dermed fik moderålene ekstra næring, som blev givet videre til larverne.

Leveringen sker, idet de nyudklækkede larver befinder sig i et såkaldt blommesækstadium, hvor de udelukkende lever af blommemassen og oliedråberne fra ægget, mens de videreudvikles.

Kvaliteten af den føde, som de har med fra ægget, er derfor af yderst stor betydning, og kan måske have været hindringen hidtil for opdræt i fangenskab.

Komplet ny fodersituation

Samme forskergruppe fra Danmarks Fiskeriundersøgelser formåede sidste år at få ålelarverne til at overleve i fem døgn. Men på det stadie døde larverne, før de havde udviklet munden og fordøjelseskanalen.

Med aminosyren i foderet havde larverne det bedre. Nu kunne forskerne se på dag fem, at ålens kæber var ved at blive dannet, og dens øjne var tydelige. Time for time fulgte forskerne den opsigtsvækkende proces.

Efter dag otte var ringen nået. Larverne havde nået samme udviklingsgrad som de tidligste kendte studier af ålelarver fanget i Sargassohavet. Kæber, svælg og fordøjelessystem var udviklet, og larverne begyndte at drikke.

Dag 12 var laverne fuldt udviklede med mund, øjne og tænder. Til gengæld var al næringen fra ægget også opbrugt. Laverne blev derfor bedøvet og puttet i formalin, for at forskerne kan studere dem i detaljer.

»Næste mål bliver at lave en ny, stor portion larver, så man kan begynde at undersøge, hvilken type føde de skal have. Vi ved dog fra forskningen, at det er meget vanskeligt at få laverne til at tage føde til sig og få dem til at vokse,« fortæller projektleder Jonna Tomkiewicz.

Forskerne vil derfor granske, hvad der findes af føde i Sargassohavet. Her ved de, at der faktisk ikke er ret meget liv. En af de ting, som lever der, er dog appendikularier, en lille organisme, som filtrerer vandet.

Ud fra ålelarvernes tænder og øjne udleder biologerne, at larverne er rovfisk. Forskerne vil så forsøge at dyrke appendikularierne for at se, om larverne vil spise dem - ud over at forsøge sig med vandlopper og hjuldyr, som er mere typisk levende føde i akvakultur.

100 år gammelt mysterium om gydeforhold

Opdagelsens vigtighed skyldes, at ålens forplantning i naturen i Sargassohavet fortsat er et mysterium, og løsningen stort set ikke har rokket sig nævneværdigt i snart hundrede år.

Ingen har set ål yngle, eller fanget en nyklækket larve, der heller ikke kan spores med sendere, da de er for små.

Opdræt af ål er derfor udelukkende baseret på tre år gamle ål, der fanges, når de føres til kysterne med havstrømme. Produktion af ålelarver i akvakultur er derfor udslagsgivende, hvis vi fortsat vil have ål i naturen og på frokostbordet ved siden af snapsen.

Dertil kommer, at ifølge Det internationale Havforskningsråd (ICES) er antallet af ål, som klarer at udvikle sig fra ålelarver til glasål for at trække ind i de europæiske søer, åer og fjorde, faldet drastisk de sidste 30 år. For hver 100 glasål, der kom ind for blot 30 år siden, kommer der i dag blot 1.

I juni i år blev den europæiske ål optaget på den liste over truede arter, som skal beskytte dem mod handel og rovdrift.

Dokumentation

Det Internationale Havforskningsråd: Eel stocks dangerously close to collapse

Ægteparret Boëtius og Danmarks Fiskeri- og havundersøgelser er vel den forskergruppe i verden der har anvendt flest ressourcer på at få ål til at yngle i fangenskab.
Hvordan anvendes deres forskning i denne sammenhæng, Niels Axel Nielsen, DTU?
mvh
Torben Sønnichsen

  • 0
  • 0