Dansk forsker udvikler ris, der kan vandes med saltvand

5. januar 2008 kl. 09:0010
Dansk forsker udvikler ris, der kan vandes med saltvand
Illustration: Wikimedia Commons.
Mickey Gjedde Palmgren fra Københavns Universitet vil udnytte skelsættende opdagelse om opbygningen af cellernes ionpumper til at designe landbrugsplanter, der kan udskille salt og derfor vandes med havvand i stedet for værdifuldt ferskvand.
Artiklen er ældre end 30 dage

I fremtiden skal ris og andre landbrugsplaner dyrkes på havkysten og vandes med saltvand i stedet for at spilde dyrebart ferskvand til kunstvanding. Planterne skal designes, så de kan udskille salt.

Visionen tilhører professor Mickey Gjedde Palmgren fra Københavns Universitet. Han vil udnytte en af de mange anvendelsesmuligheder af det grundvidenskabelige gennembrud, som danske forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har foretaget ved at lave en detaljeret opbygning af biologiske ionpumper.

De pumper er livsvigtige for alt levende. De får hjertet til at slå og tillader planternes rødder at optage næring ved at transportere ioner ind og ud af cellen. På den måde kan de opretholde cellens indre miljø.

Forskernes har ellers adskillige år forsøgt at flytte dyrenes natrium-kalium-pumper over i planternes rødder. Men hensigten er nu at ændre på de eksisterende ionpumper, så de pumper natrium i stedet for protoner.

Mutation skal bane vej for filtrering af salt

Undersøgelserne fra Aarhus og København har nemlig meget overraskende påvist, at pumpernes grundlæggende opbygning stort set er ens, og at selve pumpemekanismen fungerer på samme måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der, hvor de forskellige ionpumper virkelig adskiller sig fra hinanden, er en lille slags lomme. Den omslutter ionerne, når de transporteres gennem pumpen og ud på den anden side.

De kemiske forhold ved netop de aminosyrer, som sidder i nærheden af lommen, spiller tilsyneladende en afgørende rolle for, hvilke ioner pumpen kan transportere.

Forskerne vil derfor lave mutationer i planternes protonpumpe, så disse aminosyrer kommer til at svare til dem, der omslutter natrium-ionerne i dyrenes natrium-kalium-pumpe.

Mickey Gjedde Palmgren regner med, at de muterede planter derved får en effektiv mekanisme til at skaffe sig af med natrium, og at de således selv kan filtrere saltet ud af havvand.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
6. januar 2008 kl. 10:39

Hvis der vandes så meget, at der også løber vand tilbage i havet, sker der ingen saltophobning. Saltet løber bare med tilbage. Der er andre græsser, der har en del saltresistens. Ved vadehavet f. eks. Hvis bare man kan genmanipulere disse egenskaber over i ris, er man et godt stykke af vejen. Med hensyn til mikroberne, så har Peter en pointe, men hvis det i første omgang dyrkes under samme vilkår, som græs gror ved vadehavet, må der også være mikrober der kan klare sig. Der er nok ikke meningen, at man skal dyrke ris i ørkenen, men bare bruge havvand, hvis regnen svigter i nogle måneder.

9
6. januar 2008 kl. 04:48

Hvordan vil jorden reagere over for at blive vandet med Saltvand i længere tid?

Osmose princippet i alle andre planter vil ihvertfald umuliggøre andre planter i området - men Ris vokser tropist eller subtrobiske klimaer med høj varme. Vil fordampningen af saltvandet ik betyde at man til sidste ender med noget der minder om en saltsø - risen kan ikke vokse i en ren saltskorbe.

Noget andet er de dyr, mikrober og orme som normalt lever i jorden og omkring ris - de forsvinder også. Er der taget højde for den manglene symbiose der er mellem ris og disse ting?

8
5. januar 2008 kl. 23:27

tænkte faktisk på, hvor meget man kan tillade sig at belaste miljøet med natrium inden risplanten ikke kan trives.

"Ris anses for at være meget sensitiv overfor salt" (https://crop.scijournals.org/cgi/content/full/40/4/996). Hvad det mere specifikt betyder i tal, kan jeg ikke lige hitte ud af, men det er saltmindre tolerant end hvede.

Det skal nok dyrkes steder, som allerede forurenet med natrium(chlorid) pga. forkert kunstvanding.

Hvis han kan få et brugbart patent kan han tjene MANGE penge. Der er sikkert en del kinesiske forskere, der vil give deres højre arm for at opfinde sådan en risplante.

Men hvis man skal kunne vande planten med havvand kræver det en mutation/genmodificering der gør planten mindst 10 gange mere salttolerant, så mon ikke det er spin...

7
5. januar 2008 kl. 22:26

Tak, kender ikke en dyt til kemi og jeg tænkte faktisk på, hvor meget man kan tillade sig at belaste miljøet med natrium inden risplanten ikke kan trives.

Men måske de to ting kan kombineres produktionsmæssigt.

6
5. januar 2008 kl. 21:18

Hvad sker der egentlig med natrium'et i den proces?

Det bliver vel pumpet ud af planten? Ellers skal han designe en risplante, der kan tåle at optage natrium.

5
5. januar 2008 kl. 16:29

Paul, nu er problemet nok, at vi ingeniører faktisk lever af "pernittengryneri" når naturens finurlige love skal udnyttes i praksis og jeg vil nok lade være med at køre over en bro hvis design ikke har været "korrekturlæst" af ingeniører adskillige gange! Visioner er der nok af - her skal "bare" formuleres et projekt der passer ind i den rigtige cigarkasse, skrives en håndfuld ansøgninger, og håbe på bedre end 1:10 i succesrate.

4
5. januar 2008 kl. 14:59

Tænk hvis nu, der var kommet nogle indlæg fra mennesker med positiv vilje, der havde skrevet: 'Den vision lyder virkelig fin. Hvordan kan vi være med til at hjælpe til at få løst et af verdens største problemer: fordelingen og anvendelsen af vand?' Når man som ikke-ingeniør følger med i debatten på disse sider, hvor der er så mange spændende nyheder og tanker, får man det indtryk, at der også er en linie på ingeniørstudierne, der hedder noget med "Jante, pernittengryneri, korrekturlæsning og bedreviden". Sidstnævnte fag skal nok ikke tages for pålydende, men er nærmest et oxymoron. Med venlig hilsen Paul Hegedahl

3
5. januar 2008 kl. 11:58

Hvad sker der egentlig med natrium'et i den proces?

2
5. januar 2008 kl. 10:04

Man kunne udvide den lidt; "Dansk forsker vil forsøge at udvikle..."

1
5. januar 2008 kl. 09:47

Nå, nu troede jeg lige. Men så er overskriften blot formuleret en lille bitte smule anderledes end hvis den havde været korrekt. Der skulle vist have stået "Dansk forsker vil udvikle..".